Postobstruktiv-polyuri
Definition
Timediurese (TD) > 200 ml over mindst 2 timer uden i.v. væske efter ophævet obstruktion.
Patofysiologi
Begrebet betegner polyuri hos patienter efter ophævelse af infravesikal obstrukton/obstruktion af solitært fungerende nyre. Årsag: udskillelse af retinerede osmolytter (natrium, urinstof) og vand, men nedsat renal koncentrationsevne forekommer også (ATIN).
Polyurien vil, med korrekt behandling, oftest aftage til normal diurese i løbet af 24-48 timer.
Langt de fleste patienter, der får ophævet obstruktion af urinvejene, udvikler ikke postobstruktiv polyuri.
Risikofaktorer
Kronisk/langvarig obstruktion
Inkompenseret morbus cordis
Uræmi/uræmisk encephalopathi
Ødemer/vægtøgning
Hypertension.
Jo flere tilstedeværende risikofaktorer – jo større risiko for udvikling af polyuri.
Observation/behandling af patienter efter ophævelse af obstruktion
Såfremt der ikke er anden indikation for i.v. væske, bør der ikke umiddelbart påbegyndes infusion efter ophævelse af obstruktion.
Væsketal (hb., elektrolytter, se-kreatinin og carbamid) skal tages akut.
Ved TD < 200 ml kan patienten klare sig med peroral væskeindtagelse.
Hvis patienten er konfus:
Ved TD > 200 ml/time i mindst 2 timer i træk lægges drop og påbegyndes infusion af oliguri væske. Ved svære elektrolyt- eller hydreringsforstyrrelser kan nefrologisk afdeling kontaktes, ellers gives i.v. + per os væske i henhold til nedenstående:
1. døgn: Indgift (i.v. væske + peroral indtag) udregnes som TD + 40ml/time.
2.-3. døgn: Indgift = TD. Dette svarer til et underskud = med perspiratio.
Indtil diuresen er normaliseret: TD og væskeskema
Dagligt: væsketal, vejning, BT + puls, klinisk vurdering af hydreringstilstand. Væskeregnskab opgøres 2 gange daglig med efterfølgende væskeordination/justering.
Ikke konfuse patienter uden risikofaktorer:
Kan som regel klare sig med peroral indtag og behøver ikke indlægges.
Patienter med svære risikofaktorer tilbydes samme behandling som konfuse patienter.