Coiling /Embolisering - sygeplejevejledning
Coiling /Embolisering - sygeplejevejledning
Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag
Formål
Vejledningen skal understøtte, at alle patienter, der kommer til Coiling / Embolisering, får tilbudt en ensartet sygepleje, der baserer sig på en faglig vurdering sammenholdt med patientens egen vurdering under indlæggelsen.
Målgrupper og anvendelsesområde
Sygeplejevejledning.
Definitioner
Coiling / Embolisering: Grundet pågående blødning fra et blodkar eller høj risiko for spontan blødning kan det være nødvendigt at foretage embolisering.
Behandlingen foregår på røntgenafdelingen under gennemlysning. Via arterie femoralis indføres et tyndt kateter, som under gennemlysning manipuleres til det afficerede kar / område.
Her placeres en såkaldt coil, som er en tynd platintråd. Coilen placeres ved at presse den meget bøjelige coil op ad karvæggen og der efterlades et krøllet garnnøgle. På coilen sidder små børster, som blodpladerne fæstner sig på og efterhånden dannes en klump, der fylder det ødelagte område ud. På den måde anbringes populært sagt en prop i hullet.
Afhængig af anatomien og patologien er varigheden oftest omkring 1-2 timer. Ved komplicerede procedurer kan længere varighed forekomme.
ISV: Indledende sygeplejevurdering 
Fremgangsmåde
I langt de fleste tilfælde foretages proceduren i lokal anæstesi (LA), og kun i enkelte tilfælde foretages den i universel anæstesi (UA). 
Patienter som skal i UA skal møde dagen inden til forundersøgelse. 
Patienter som skal i LA møder direkte i afdelingen på dagen for proceduren. 
På dagen for coiling/embolisering
Ved ankomst til afdeling 2114: 
Faste/tørste regler: 
Elektive patienter som skal have foretaget coiling/embolisering LA skal ikke faste og tørste. I akutte tilfælde skal pt. som faste og tørste (fordi operation kan blive nødvendig).
Pt. har taget bad hjemmefra. 
EWS udføres og der udleveres hospitalstøj. 
Der gives armbånd på. Seng gøres klar med sengekort og dropstativ. 
Urinprøve og præmedicin er kun aktuelt, når pt. Skal i UA.
Patientens værdigenstande låses inde og der sørges for at labels med navn og CPR-nr. er klar.
Kirurgisk Klargøring udfyldes i SP. 
Metformin og antikoagulerende medicin:
Pt. skal have pauseret relevant antikoagulerende medicin. Spl. skal kontrollere, at der taget koagulationstal dagene op til indgrebet. 
Metformin skal være pauseret i 48 timer, men kun ved nedsat nyrefuntion (eGFR< 30)
(se mere røngten afdelingens VIP: Elektiv embolisering link: Elektiv embolisering
Transport til røntgen afdelingen:
OBS Indgrebet foregår på røntgen, så vi skal bestille portør.
Røntgen ringer samme dag, som behandlingen og informerer om klokkeslæt.
Efter coiling/embolisering:
Patienten får målt værdier iht. EWS ved ankomst i afdelingen. Herefter måles værdier, hver halve time i 4 timer efter indgrebets afslutning. 
Smerter: Patienten informeres om forventelige smerter og vurderes for smerter ud fra NRS skalaen minimum x 1 i hver vagt. Der gives pn. Panodil og ibumentin efter behov. 
Kvalme: Pt. vurderes for kvalme minimum x 1 i hver vagt. Der gives ondansetron efter behov. 
Hud/væv: Forbindingen over indstiksstederne observeres for gennemsivning og hævelse i lysken. Der komprimeres hvis dette er aktuelt.
Hvis patienten bløder, emboliseringen er tvivlsom eller mislykket skal patienten faste og tørste 2 timer efter indgrebet.
Mobilisering: Patienten skal være sengeliggende efterfølgende og må ikke løfte hovedet eller spænde mavemusklerne i 1- 2 timer, hvis der er lukket med en prop (fx Angioseal) i lysken. TL i 4 timer, hvis der er komprimeret manuelt efter indgrebet, dette vil fremgå af lægenotat.
Herefter kan patienten stå op og bevæge sig forsigtigt omkring.
Udskrivelse: Patienten kan udskrives enten samme dag eller dagen efter til ambulant opfølgning. Patienten skal holde sig i ro det efterfølgende døgn. Det tilrådes, at der ikke udføres tunge løft i 3 døgn efter undersøgelsen af hensyn til den beskedne risiko for blødning fra indstiksstedet.
Post-emboliserings syndrom (PES) er en bivirkning til embolisering (som skyldes dødt væv) og udvikles i reglen indenfor de første 48 timer efter proceduren. Symptomerne forsvinder oftest efter 3-5 døgn og kan bestå af:
- Feber og kuldefornemmelse
- kvalme/opkast
- smerter/let ubehag fra området der er emboliseret
Hæmaturi kan ligeledes forekomme. 
Pt. skal henvende sig til afdeling ved: 
- temperatur over 38,5 C
- kraftig blødning fra indstikssteder i lysker
- infektionstegn ved indstikssteder i lysker, som: rødme, varme og hævelse
Spl. skal sikre sig, at pt. har fået udleveret skriftlig patientinformation ”Embolisering (coiling)”. 
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil