Carunculus urethrae Definition: Benign vasculær tumor lokaliseret lige uden- eller indenfor orificium externum urethrae hos kvinder, oftest efter menopausen. Mikroskopi viser bindevæv, leucocytter og blodkar. Symptomer: Oftest ingen symptomer. Blødning per urethram, initial hæmaturi og lokale smerter. Dysparauni. Objektivt: Slimhindebeklædt, rødlig, sprød og øm intumescens, som protruderer gennem orificium externum urethrae. Differentialdiagnoser: Carcinom, eversion af urethralslimhinden, senil urethritis ved østrogenmangel, thrombose af urethralvene. Behandling: Symptomgivende caruncler fjernes ved excision. Basis el-koaguleres eller gennemstikkes. Præparat til histologisk undersøgelse. Indgrebet kan oftest foretages i LA. Opfølgning: Svar på mikroskopi samt flow - kontrol.