Botox® til behandling af urininkontinens
Baggrund
Botox® er et relativt nyt lægemiddel, der har været anvendt gennem godt 15 år. Det aktive stof i Botox® er Botulinum toxin, et naturligt forekommende giftstof, der dannes af en anaerob sporedannende bakterie, Clostridium botulinum. Botox® virker ved, at forbindelsen mellem de cholinerge nerveender og muskelcellen afbrydes, idet de transportenzymer, der medierer acetylcholins transport fra acetylcholinvesiklen til synapsen mellem nerve- og muskelcellen, blokeres.
Indikation for Botox®-behandling ved urininkontinens
Botox®-behandling har ingen effekt på stress-inkontinens, og kun patienter med urge-inkontinens eller eventuelt blandings-inkontinens kan derfor få gavn af behandlingen. Patienterne skal i almindelighed have forsøgt anden behandling.
Den udløsende årsag til urininkontinensen hos patienter med urge-inkontinens er detrusor overaktivitet, der hos nogle patienter skyldes skader i centralnervesystemet (f.eks. rygmarsskade, dissemineret sclerose, apopleksi), men hos hovedparten kendes årsagen ikke. Behandling tilstræber at dæmpe blæremuskulaturens overaktivitet ved at lamme en del af blæremuskulaturen. Man opnår herved, at urge-inkontinensen ophører eller reduceres,
men også, at patienten evt. ikke kan tømme blæren ved normal miktion Det er derfor nødvendigt, at patienten inden behandlingen har lært at tømme blæren ved ren intermitterende kateterisation (RIK), eller der er taget stilling til anden afledning (f. eks. KAD) og patienten er orienteret. Hos udvalgte patienter, kan man forsøge at opretholde sufficient tømningsevne ved at indgive en mindre mængde Botox®.
Kontraindikationer
Graviditet, amning, myastenia gravis, Eaton-Lamberts syndrom
Forundersøgelser
Urodynamisk undersøgelse, blevejningstest, VVS (før første gang), U-stix, evt. U-D+R. Blodprøver kun ved særlig indikation.
Procedure
Normalt gives 200 ie. Botox®, men ønskes alene reduktion af urge med bevaret miktionsevne gives mindre dosis, oftest 100 ie. Hos børn reduceres dosis efter vægt. Tørstoffet i hvert hætteglas (100 ie.) opløses i 10 ml NaCl, 10 ie/ml iht. medicinvejledningen. Opløsningen injiceres direkte i detrusormuskulaturen, gennem cystoskopikanyle, der føres ind via et cystoskop. Ved 200 ie. gives 30 injektioner af 1 ml. fordelt over blærekuplen, friholdende trigonum. Hos enkelte patienter kan det være nødvendigt med højere dosering, op til 400 ie.
Ved mindre doser, kan det være en fordel at fortynde opløsningen yderligere, for at opnå et rimeligt injektionsvolumen (1 ml) og antal (20). Hos patienter, der har normal følesans i blæreområdet, kræver behandlingen ofte en form for bedøvelse, mens patienter med nedsat/ophævet følesans i området sjældent har behov herfor. Førstegangsbehandling foregår altid på operationsgangen, anæstesiforberedt. Ved risiko for autonom hyperrefleksi tages særlige forholdsregler, se vejledning.
Der gives antibiotikaprofylakse med Ciproxin 500 mg. x 1 , tåles dette ikke, kan alternativt anvendes Selexid 400 mg x 1 .
Ved urinvejsinfektion behandles denne. AK-behandling efter vejledning.
Efter behandling
Patienten udskrives når vågen og klar. Efter første gang aftales urodynamisk undersøgelse efter 6 uger. Botox®-effekten indtræder efter få dage til 2 uger, og i starten kan symptomerne forværres. Effekten af behandlingen holder mediant godt 6 måneder, men enkelte skal genbehandles allerede efter knap 4 måneder (der skal min. gå 3 mdr. mellem 2 behandlinger), mens andre kan holde op til 12 måneder. Patienten skal orienteres om selv at kontakte klinikken mhp. genbehandling ved ophørende effekt.
Bivirkninger
Bodig urin svinder i reglen inden for ét døgn uden behandling. Infektion søges undgået ved profylaktisk antibiotikabehandling i forbindelse med behandlingen. Allergi overfor indholdsstofferne.
I meget sjældne tilfælde er beskrevet mere udbredt muskelsvækkelse, som dog er forbigående. Se iø. Lægemiddelkataloget