Generelt Læger har pligt til at vurdere om en patient er i stand til at køre, selvom de ikke står overfor at skulle have (nyt) kørekort, f.eks. i forbindelse med ny sygdom eller ny og/eller ændret behandling. Gruppe 1 og Gruppe 2 kørekort Der er forskel på helbredskravene til gruppe 1 og gruppe 2. - Gruppe 1: almindelig bil, evt med anhænger, motorcykel. - Gruppe 2: lastbil, bus, taxa, bus med betalende passagerer. Afhængigheds-skabende lægemidler - Morfika og benzodiazepiner. - Det skal altid vurderes, om patienten, der er i behandling med det pågældende lægemiddel, vil være i stand til at føre motorkøretøj på fuldt betryggende måde (Færdselslovens §54). - OBS tilvænningsperiode på f.eks. 7-14 dage ved start på ny behandling / ændring af dosis (kognitiv påvirkning). - Pligt til at nedlægge kørselsforbud ved tvivl eller behov for observation, f.eks. når der er dosisændring. Det dog altid en individuel konkret vurdering. Stærkt smertestillende - Lægen bør normalt udstede kørselsforbud, hvis patienten bliver sat i behandling med større doser stærk smertestillende medicin fra starten. Det vil oftest være relevant med et kørselsforbud på et par uger. Kørselsforbuddet kan dog ofte undlades, hvis behandlingen indledes med en lav dosis, hvorefter der langsomt bliver trappet op, og der ikke bliver observeret bivirkninger af trafiksikkerhedsmæssig betydning. - Brug af korttidsvirkende præparater, herunder suppositorier og injektioner, er som udgangspunkt ikke forenelig med kørsel. Hvis der gives kortvirkende opioider skal der altid nedlægges kørselsforbud, under hensyntagen til halveringstiden på det pågældende præparat og den individuelle påvirkning. Fast behandling, herunder fast p.n.-behandling, med kortvirkende opioider accepteres ikke. Liste over korttidsvirkende præparater, se nedenfor. - Kun tilladt at køre under behandling depotpræparater p.o. Maximal dosis af de enkelte lægemidler kan ses nedenfor. - Det skal altid vurderes konkret, om lægemidlet påvirker patienten kognitivt, og om der skal nedlægges kørselsforbud – også selvom dosis er indenfor det ”tilladte”. - OBS! Kodeinpræparater med indhold kodein <10 mg. accepteres - Patienter, der er i behandling med morfika af en hvilken som helst slags, uanset dosis, må ikke køre taxa eller bus med betalende passagerer. Til korttidsvirkende præparater henregnes følgende: Generisk navn Handelsnavne (eksempler) Bemærkninger Morfin Morfin, Oramorph® Codein Fortamol®, Kodein, Kodipar®, Pinex® comp. Kun præparater med over 10 mg Codein er kontraindiceret. Fentanyl Abstral, Actiq, Instanyl®, PecFent Depotplastre kan være foreneligt med kørsel. Se Tabel nedenfor. Hydromorphon Palladon® kapsler Ketobemidon Ketogan® Nicomorphin Vilan® Oxycodon Oxycodone, Oxycondonhydrochlorid (kapsler), Oxynorm® Pethidin Petidin Tramadol Dolol® (brusetabletter, kapsler), Mandolgin® (brusetabletter, kapsler), Nobligan® (kapsler, dråber), Tadol, Tradolan® (tabletter), Tramadol® (kapsler) Tapentadol Palexia® Tabellen viser en oversigt over kortidsvirkende opiater, som ikke er forenelig med kørsel. Listen er ikke udtømmende og dækker blandt andet ikke alle injektionspræparater og suppositorier (som per definition også er kortidsvirkende). Morfika - maksimale døgndoser Vejledende absolut maksimale døgndoser (mg) for stærkt virkende Analgetika (ACT-kode N02A) ved kørekort (listen er ikke udtømmende) Generisk navn Handelsnavne Absolut maksimal døgndosis (mg) for kørekort Hydromorphon depotpræparater Jurniasta, Palladon® (depotkapsler) 32 mg. Fentanylplaster Durogesic®, Fentanyl, Matrifen® 100 mikrogram/time Metadon Metadon 120 mg. Morfin depotpræparater Malfin, Doltard®, Depolan®, Contalgin 360 mg. Oxycodon depotpræparater Orionox, Oxycodone Depot, Oxycodonhydrochlorid (depotabletter), OxyContin®, Reltebon Depot, Targin komb. 110 mg. Tramadol depotpræparater Adamon SR, Dolatramyl, Dolol® (depotkapsler), Gemadol® Retard, Mandolgin® (deportabletter), Nobligan® (depottabletter), Tradolan® (depottabletter), Tramadol Retard 400 mg. Tapentadol depotpræparater Palexia® 600 mg. Buprenorphin sublinguale resoribletter Buprenorphin, Norvipren, Suboxone®, Subutex®, Temgesic® Der er ikke fastlagt en øvre grænse. Buprenorphin depotplastre Buprefarm, Buprenorphine, Norspan, Transtec Der er ikke fastlagt en øvre grænse. Tabellen viser en oversigt over udvalgte depotpræparater. Der er angivet en absolut maksimal døgndosis (mg) for kørekort. Bevægeapparatet - Pludselig skade - Personer, som for eksempel efter en skade ikke kan bruge den ene arm/ben, må ikke køre, før tilstanden er normaliseret. - Lægen skal undersøge for bevægelsesindskrænkninger i ryg og hals og sikre, at orientering bagud kan finde sted i forsvarligt omfang. Der er ikke specifikke krav til bevægeligheden, og vurderingen må baseres på et klinisk skøn. - Tvivl – evt. vejledende helbredsmæssig køretest - krav om brug af personlige hjælpemidler under kørsel eller specialindretning af køretøjet. Der bliver i praksis normalt ikke foretaget specialindretning af store køretøjer - Kørekort til store køretøjer (Gruppe 2) kan i princippet udstedes som til Gruppe 1-køretøjer. Obs skal kunne bistå eventuelle passagerer i tilfælde af en ulykke eller andre uforudsete hændelser. Andet Andet - Hvis man som behandlende læge er i tvivl om ens patient har et tilstrækkeligt godt helbred til at kunne føre motorkøretøj, kan man bede ansøgeren gennemfører en vejledende helbredsmæssig køretest (VHK). Formålet med køretesten er at undersøge, om ansøgeren har nogle helbredsmæssige problemstillinger, som har en negativ indflydelse på evnen til at køre motorkøretøj, samt om ansøgeren eventuelt har brug for en særlig indretning af køretøjet. - Benzodiazepiner og benzodiazepin lignende midler med kort halveringstid: højst 10 timer. Lægemidler i denne gruppe kan være forenelige med bilkørsel. - Man må ikke bruge benzodiazepiner i kombination stærk smertestillende medicin - undtaget dog de korttidsvirkende benzodiazepinlign, midler mod søvnløshed (halveringstid < 5 timer). - Dvs. ikke køre bil i samtidig behandling med morfika og benzodiazepiner (kun de helt korttidsvirkende sovemidler) – så skal der nedlægges kørselsforbud. - OBS! Den røde advarselstrekant er ikke nødvendigvis udtryk for at der skal give kørselsforbud. Og omvendt kan medicin uden advarselstrekant også nogen gange påvirke førerevnen (insulin, øjendråber m.fl.). - Indberetning til STPS jf autorisationslovens §44, hvis patienten alligevel kører (= nærliggende fare). Kræver ikke samtykke fra patienten. - Akut fare = ring til politiet!