GLO - Knogletransplantation med allogent materiale bankknogle eller CTBA Identifikation af patienter Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål At sikre korrekt procedure for brug og registrering af allogent materiale bankknogle Målgrupper og anvendelsesområde Klinisk personale på Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, operationsgang. Definitioner Knogletransplantation: er indlæggelse af mindre knoglestykker, som enten stammer fra patienten selv eller en knoglebank. Knogle kan anvendes både til instrumenteret dese og uinstrumenteret dese. Transfusionsjournal: journal som anvendes til registrering af oplysninger i forbindelse med knogletransplantation med bankknogle og CTBA. Følgeseddel: Blanket der er vedhæftet container med bankknogle hvor der er påtrykt den specifikke bankknogles blodtype, tappenummer og udløbsdato. Knogletransplantation: operation med indlæggelse af mindre knoglestykker som stammer fra en knoglebank Allogent: Allogent er betegnet som væv fra andet individ af samme art: Human knogle enten som bankknogle(hel knogle) eller CTBA (knoglesmuld). Recipient: modtager af bankknogle Recipientudvælgelse: Der skal gøres opmærksom på at der under ingen omstændigheder må gives Rh positiv bankknogle til en Rh negativ kvinde i den fertile alder (45/50 år). Anvendelse af bankknogle i et inficeret felt er kontraindiceret. Blodtypesvar: blanket med resultat af patientens blodtypebestemmelse som ligger i patientens journal i SP. Blodtypebestemmelse: Bestemmelse af patientens AB0- og rhesus D-type. CTBA: Cells and Tissue Bank Austria: Human knogle fra både levende og døde donorer Fremgangsmåde Bankknogle / CTBA rekvirering: Bankknogle og CTBA administreres af Rigshospitalets blodbank med Telemedicinsk nærdepot på Glostrups matrikel. Kirurgen ordinerer bankknogle / CTBA i operationsbestillingen i Sundhedsplatformen eller peroperativt ved opstået behov. Knoglebankshoveder findes i en lille og en stor størrelse – de kategoriseres som små, hvis hovedet er mindre end 50 mm og store hvis mere. CTBA findes i tre størrelser – 15 CC, 30CC og 45 CC. Til dagens første operationer samles stuernes bestillinger på knoglebankshoveder / CTBA i en bakke ved koordinatorpladsen. Når portørerne har hjulpet med lejring af patienterne på stuerne, henter de produkterne i Telemedicinsk udlevering. Ved rekvirering på andre tidspunkter, kontaktes portørerne og en bestillingsseddel lægges i gennemstiksskabet på stuen. Bestillingssedlen skal indeholde dato, stuenummer og evt. telefonnummer til stuen, patientens navn, CPR, produktønske og størrelse. Portørerne leverer produkterne i gennemstiksskabet på den relevante stue. Alle følgesedlerne fra bankknogler og CTBA i løbet af dagen, samles i kurv ved koordinatorpladsen og afleveres i avisholder i Telemedicinsk udlevering af koordinator. Chaufføren, der leverer både knoglebankshoveder og CTBA, tager følgesedlerne med retur. Kontrol CTBA CTBA er ikke Rhesusbestemt og kan benyttes til alle uanset køn, alder og Rhesustype. Ikke nødvendigt med to kontrollanter, gulvassistenten tjekker selv, at det er den ønskede størrelse. Følgesedlen udfyldes. Hvis produktet ikke skal bruges alligevel, følges instruksen for returnering som beskrevet på følgesedlen. Kontrol Bankknogle Bankknogle skal inden brug kontrolleres af to personer – dette vil typisk være gulvassistenten og anæstesisygeplejersken. Gulvassistenten er ansvarlig for kontrollen. Kontrollen foregår inden brug For at en korrekt bankknogle kontrol kan gennemføres skal følgende være til stede - Patientens transfusionsjournal og blodtypesvar. - Bankknoglen som skal transplanteres samt tilhørende følgeseddel. Der er foretaget patientidentifikation ved modtagelsen, tjek ind og time out jf. sikker indentifikation af patient i henhold til den regionale vejledning: Identifikation af patienter Kontrol og overensstemmelser mellem bankknogle og patient: - Blodtype, rhesustype, CPR-nummer og holdbarhedsdato oplæses af kontrollant og medkontrollant bekræfter overenstemmelse med følgeseddel - På følgeseddel oplæses blodtype og tappe-nummer af den ene kontrollant og medkontrollant bekræfter overensstemmelse med mærkaterne på knogle containeren. Dokumentation af kontrol Dato og signatur for begge kontrollanter noteres på tranfusionsjournalen og ansvarlig kontrollant udfylder følgeseddel med dato, underskrift samt afkrydser at knoglen er brugt til pågældende patient. Hvis knoglen ikke bliver brugt skal dette anføres på følgesedlen og knoglen returneres jævnfør instruks på følgeseddel Ansvar og organisering Afdelingsledelsen er ansvarlig for at personalet er bekendt med vejledningen. Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og følge vejledingen. Referencer: Sikker patientidentifikation som anbefalet i den regionale vejledning: Identifikation af patienter Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag