Religiøs og åndelig støtte - anmodninger

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Formål
Vejledningens formål er sikre, at hospitalets ydelser tager højde for patientens og pårørendes kulturelle eller religiøse behov og ønsker om eksistentiel eller åndelig støtte og at sikre, at patienter og pårørendes ret til frit at udøve deres religiøse og åndelige tro ikke krænkes. Religionsfriheden omfatter i flg. Grundloven (§67) og FN’s menneskerettighedserklæring (artikel 18) retten til at give udtryk for sin religion eller tro gennem udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.
Som støtte til at personalet kan imødekomme patienters og pårørendes anmodning om hjælp til at udøve deres religion eller tro, findes i religionsvejviseren.

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner
Åndelig, eksistentiel og religiøs omsorg kan defineres som
- det at være opmærksom på patienters eksistentielle, åndelige og religiøse spørgsmål og ressourcer,
- at lytte til den mening disse har i patienters livshistorie og
- at assistere patienterne i hans/hendes arbejde med eksistentielle og åndelige spørgsmål, med udgangspunkt i hans/hendes eget livssyn.

Fremgangsmåde
Religionsvejviseren giver information om:
- Hovedtræk af de store religioner / kirkelige retninger, der er repræsenteret i Danmark.
- Særlige forholdsregler i forbindelse med hospitalsindlæggelse.
- Telefonnumre og adresser, som gør det muligt at sætte patient og/eller pårørende i kontakt med hans/hendes trossamfund.
Ligesom der inden for den kristne kultur er store forskelle i udøvelsen af det religiøse og kulturelle særpræg, er der også store individuelle og kulturelle forskelle mellem mennesker fra andre religiøse kulturer. Derfor vil det i alle tilfælde være væsentligt at forhøre sig hos de enkelte patienter og pårørende, hvorledes man bedst tager hensyn til deres tro og kulturelle særpræg.
Tilkald af præst eller anden person fra et trossamfund.
Hvis en patient og/eller en pårørende ønsker kontakt til det trossamfund, han/hun har tilhørsforhold til, skal personalet afklare:
1. Hvilket trossamfund patienten / den pårørende tilhører.
2. Har patienten / den pårørende i forvejen kontakt med en præst / eller en anden person fra sit eget trossamfund (f.eks. sin egen sognepræst), og er det realistisk at tilkalde vedkommende- så tilkaldes denne.
3. Har patienten / den pårørende ikke kontakt med en præst / eller en anden person fra sit eget trossamfund, kan personalet tilbyde at være behjælpelig med at tilkalde en anden præst eller lignende fra patientens / den pårørendes trossamfund. I så fald benyttes religionsvejviseren til at finde en relevant præst eller repræsentant. Religionsvejviseren findes på intranettet. Det er op til den enkelte præst eller repræsentant for et trossamfund at afgøre, om han finder det relevant at støtte den pågældende patient eller pårørende.
4. RH’s præster (se senere) står til rådighed for hjælp og vejledning vedr. kontakt til repræsentanter fra alle trosretninger.
Tilkald af Etnisk Ressourceteam
Etnisk Ressourceteam består af 60 frivillige kvinder og mænd i forskellige aldre og med forskellig etnisk og religiøs baggrund. Deres hovedfunktioner er, at være frivillige rådgivere og samtalepartnere i forhold til patienter og pårørende med lignende baggrund. Teamet er tilknyttet syv hospitaler i Region Hovedstaden; Bispebjerg Hospital, Rigshospitalet, Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, Amager Hospital, Gentofte Hospital og Glostrup Hospital. Rigshospitalet er vært for Etnisk Ressourceteam.
Hvad kan en ressourceperson bruges til?
En ressourceperson kan tilkaldes efter ønske fra en patient eller pårørende med etnisk minoritetsbaggrund. F.eks. i forbindelse med:
- En krisesituation, hvor patient og/eller pårørende har behov for tale med et menneske, der har samme kulturelle og/eller sproglige baggrund.
- Dødsfald, hvor de efterladte har behov for samtale.
- En patients behov for samtale eller vejledning om eksistentielle eller religiøse emner.
- En langtidsindlæggelse, hvor patienten ønsker regelmæssig kontakt med en besøgsven.
- En konfliktsituation, hvor sygehuspersonalet har brug for en tredjeperson som mægler eller blot for at få afklaret spørgsmål, der har med religion, etnicitet og kultur at gøre.
Ønskes en iman eller eller præst med minoritetsbaggrund er dette også muligt. Ligeledes kan repræsentanter ffra andre trossamfund kontaktes gennem ERT. Etnisk Ressourceteam tilbyder også undervisning af hospitalspersonale om emner som interkulturel kommunikation, religiøse ritualer, etik, sygdomsforståelse. Undervisningen kan evt. relatere til bestemte erfaringer, som personalet har haft på de enkelte afdelinger. Rådgivning og supervision af personale er således en væsentlig del af teamets arbejde.
Tilkald af en ressourceperson: En liste med navne og oplysninger om de enkelte ressourcepersoner er tilgængelig hos koordinatoren. Rådgivning og undervisning kan også aftales med kontaktpersonen.
Det er vigtigt, at man på forhånd har gjort sig klart, hvilket sprog patienten taler, og hvilket behov patienten har. Dette gør det lettere at finde den relevante ressourceperson.
Koordinator for ERT ###NAVN### kan kontaktes på tlf.:###TELEFON### / ###TELEFON### eller på kortnr. ###DIVERSE### Du kan også sende Naveed en mail: ###EMAIL###
Pjecen om etnisk ressourceteam er oversat til forskellige sprog og kan downloades fra Intranettet - eller ved at klikke her.
Eller du kan bestille pjecen ved at sende en e-mail til Naveed Baig.
Rigshospitalets præster.
RH’s præster står til rådighed for eksistentiel / åndelig støtte til patienter, pårørende og personale i alle situationer, hvor patient / pårørende eller personale ikke ønsker at benytte en anden præst, uanset medlemskab af folkekirken og religiøs overbevisning. Ligeledes står præsterne til rådighed for dåb / nøddåb; vielse / nødvielse; altergang, andagt ved dødsleje ol.
Tilkald af RH’s præster indenfor almindelig arbejdstid:
- ###NAVN### - ###TELEFON###
- ###NAVN###- lokal ###TELEFON###
- ###NAVN### - l###TELEFON###
- ###NAVN### - lokal ###TELEFON###
Udenfor almindelig arbejdstid:
Hospitalspræsterne har ikke en egentlig vagtordning, men står til rådighed. I presserende tilfælde - f.eks. dåb, nødvielser, andagter ved dødslejer og uopsættelige samtaler - kan man som regel få fat på en af præsterne på deres bopæl. 
- ###NAVN### - kortnr.###DIVERSE### mobiltlf. ###TELEFON###
- ###NAVN### - kortnr.###DIVERSE### mobiltlf. ###TELEFON###
- ###NAVN### - kortnr.###DIVERSE### mobiltlf ###TELEFON###
- ###NAVN### - mobiltlf. ###TELEFON###
Lykkes det ikke at få fat på en af hospitalspræsterne, ring da til en af følgende tilkaldepræster:
- ###NAVN### - kortnr.###DIVERSE### (tlf: ###TELEFON###, mobil: ###TELEFON###
- ###NAVN### kortnr.###DIVERSE### (tlf: ###TELEFON###)
Grønlandsk, færøsk og islandsk præst er særlig tæt knyttet til RH og kommer jævnligt på hospitalet. 
- Grønlandsk præst: ###NAVN### Tlf: ###TELEFON### / ###TELEFON###
- Færøsk præst: ###NAVN###. Tlf: ###TELEFON###
- Islandsk præst: (der er for tiden ikke nogen islandsk præst i Danmark)
Hospitalspræsternes funktion.
Hospitalspræstens arbejde kan deles op i tre hovedopgaver.
1) Præsten har til opgave at øve sjælesorg. Sjælesorg betyder "omsorg for sjælen", og den sjælesørgende samtale kan rumme mange aspekter. Det kan være en samtale om følelser og tanker ved sygdom. Samtalen kan også dreje sig om livssyn og eksistentielle overvejelser - og om religiøse overvejelser. Ofte indgår også liturgiske elementer i sjælesorgssamtalen, således at man beder en bøn, tager en person til alters, tilsiger syndernes forladelse eller lyser velsignelsen.
2) Præsten har en liturgisk opgave på hospitalet. Dvs. at præsten skal sørge for, at der bliver afholdt gudstjenester på hospitalet for de indlagte patienter og deres pårørende. Enhver skal have mulighed for at komme til gudstjeneste, selv om han/hun er indlagt på et hospital.
Desuden skal præsten udføre de kirkelige handlinger, der kan blive aktuelle på et hospital. Dog ikke at begrave/bisætte alle, der dør på hospitalet. Man bliver begravet/bisat i det sogn, man kommer fra. Særlige tilfælde foretager hospitalspræsterne begravelser/bisættelser.
3) Hospitalspræsten har en opgave som “konsulent” dvs. står til rådighed for personalet som samtalepartner/konsulent i forbindelse med information, uddannelse og vejledning om bl.a. eksistentiel og åndelig omsorg, sorg og krise, om etik og om fremmede kulturer.
Bibler og andre religiøse hovedskrifter.
Bibler på nogle af hovedsprogene og religiøse hovedskrifter fra en række andre trossamfund kan udlånes til patienter. Udlån sker gennem patientbiblioteket eller ved henvendelse til hospitalets præster.
Gudstjenester og andagter på Rigshospitalet.
Der er gudstjeneste med nadver (altergang) på Søn- og helligdage kl. 10.00 (varer ca. 50 min.) - samt onsdage kl. 13.00 (varer ca. 15 min.). Der er ingen andagt i sommerferiepersioden. Alle gudstjenester foregår i Kirken i Sydkompleksets stueetage og kan ses på interne fjernsyn på Infokanalen. Prædikantlisten hænger på alle sengeafsnit. Patienter er velkomne til gudstjeneste også i seng eller kørestol. Personalet vil i videst mulig omfang være patienterne behjælpelige med transport til og fra kirken.
Vejledning i forbindelse med dåb / nøddåb.
Hjemmedåb er en ganske almindelig dåb, der foretages uden for kirkerummet, når dåb i kirken er umulig af praktiske årsager. Dåben foretages af en præst.
Nøddåb foretages, hvor barnet er i overhængende livsfare. Såfremt det er muligt, foretages dåben af en præst. Er der ikke tid til at tilkalde en præst, kan enhver som selv er døbt og som det ikke byder imod, foretage dåben. Det er ikke en formel betingelse, at den, der døber, er medlem af Folkekirken. Det afgørende er, at dåben foretages med vand i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Før dåben:
1. Præst tilkaldes hvis der er tid. Det overvejes om det skal være forældrenes sognepræst eller en af hospitalets præster, der skal foretage dåben.
2. Navn: Barnet kan få navn i forbindelse med dåben, men kan også få det senere.
Navn(e):
Som regel gælder, at navnet ikke må være til ulempe for barnet. Er man i tvivl, kan man se om navnet findes i "Fortegnelse over godkendte fornavne", som findes på ankestyrelsens hjemmeside over godkendte navne.
Foreslå i tvivlstilfælde 2 fornavne, hvoraf det ene er et anerkendt fornavn. Fornavne kan senere ændres. Man kan også på ankestyrelsens hjemmeside finde de gældende regler for brug af for-, mellem- og efternavne: https://ast.dk/born-familie/navne/navne. Hvis barnet skal have faderens efternavn og forældrene ikke er gift kan man sikre sig faderens samtykke ved, at han har underskrevet en faderskabsblanket (Omsorgs- og ansvarserklæring). Denne blanket findes på borger.dk hjemmeside: https://www.borger.dk/familie-og-boern/faderskab-medmoderskab-foraeldremyndighed/faderskab
Dåbsfad kan rekvireres fra Kirken eller lånes på Neonatalafdelingen.
Selve dåben:
Hvis det er muligt, bærer en af forældrene eller et familiemedlem barnet. Ellers døbes barnet i vuggen eller kuvøsen.
Ritual for Dåben indledes med ordene: Herre Jesus; tag i nåde mod dette barn. Derefter siges selve dåbsordene: NN (barnets navn), jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. AMEN.
Idet man siger “...i Faderens” og “...Sønnens” og “...Helligåndens navn”, berøres barnets isse 3 gange med vand. Herefter tørres barnets isse. Derefter holdes hånden om barnets isse og man siger: Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, om nu har genfødt dig ved vand og Helligånden og skænket dig syndernes forladelse, han styrke dig med sin nåde til det evige liv! Amen... samt Fadervor. Der afsluttes med Amen, hvorefter dåben er færdig.
Efter dåben:
Anmeldelse af dåben. ”Meddelelse om Hjemmedåb” er en blanket (fås på Rigshospitalets kirkekontor, afsnit 4003, lokal ###TELEFON###), der skal udfyldes med moderens/forældrenes bopælsadresse, og barnets fødselsdato osv. Denne blanket skal udfyldes, for at forældrene får en dåbsattest. Husk også at skrive navnet på den, der har foretaget dåben, og navne på 2 dåbsvidner eller faddere (2-5 faddere kan noteres).
Husk at sende meddelelse om hjemmedåben til Rigshospitalets kirkekontor afsnit 4003.
Nødvielse
Vejledning i forbindelse med vielse/nødvielse - Se VIP om Nødtestamenter og nødvielser. En ny udgave af denne vejledning er under udarbejdelse

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder
DDKM 2.1.4 - Religiøs og kulturel støtte til patienter og pårørende
JCI RE.1.1.1 Hospitalet har en procedure til at imødekomme patientens og pårørendes anmodning om pastoral
bistand eller lignende anmodning relateret til patientens åndelige eller religiøse overbevisning.

Bilag