Strålebeskyttelse af patienter Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål At beskytte patienter, pårørende og personale mod utilsigtet strålepåvirkning. Målgrupper og anvendelsesområde Personer der har adgang til røntgenapparatur. Definitioner Blyækvivalens: Materialets absorptionsevne svarende til bly, angives i mm Gonadebeskyttelse: Blyafdækningsmateriale til beskyttelse af ovarier/testes ved røntgenundersøgelser Fremgangsmåde Strålebeskyttelse af patienter: Overflødige røntgenundersøgelser skal undgås. Ophold i rummet under røntgenundersøgelse medfører at du udsættes for spredt stråling. Alt ophold der ikke er strengt nødvendig må ikke forekomme. Personale og pårørende, der er nødt til at opholde sig i et rum, hvor der er røntgenstråling, skal beskytte sig mod unødigt stråling ved at bruge forklæde og thyreoideabeskytter. Alle doser skal holdes så lave som det med rimelighed er muligt, under hensyntagen til de ønskede diagnostiske resultater. Der skal indblændes på det område, der er af diagnostisk interesse. Raster må kun anvendes, hvor det er absolut påkrævet, og da kun med så lavt et skaktforhold som diagnostikken tillader. Røntgenstråledosis aftager med kvadratet på afstanden fra strålekilden, det vil sige jo længere du går væk fra strålekilden, jo svagere bliver strålingen. Gonadebeskyttelse Efter ændring af bek. 671 pr. 1.7.2023 anvendes gonadebeskyttelse ikke længere som udgangspunkt. Der er kommet evidens for, at gonaderne er mindre strålefølsomme end tidligere antaget (jf. ICRP 103). Desuden anvender apparaturet generelt en lavere stråledosis end tidligere på grund af forskellige dosisbesparende funktioner. En velgennemført røntgenundersøgelse uden gonadebeskytter vil være at foretrække i langt de fleste undersøgelser. Dette skyldes, at hvis gonadebeskytteren er i primærstrålefeltet vil beskytterens blymateriale ofte give anledning til høj dosisforøgelse, kan skygge for anatomiske strukturer og kan skabe artefakter i billedet. Gonadebeskyttelse kan fortsat overvejes ved gentagne kontroller eller i særlige situationer, eksempelvis i forbindelse med scolioseundersøgelse af børn, hvor der gives en fast eksponeringstid. Det skal ske ud fra en faglig vurdering, hvor der i særlige situationer kan anvendes gonadebeskyttelse ved en kendt problematik eller ved længerevarende røntgenundersøgelser. Beskyttelsen anvendes for at reducere risikoen for stråleinduceret kræft og sterilitet, især når ovarierne/testes forventes at være i det direkte strålefelt. Dog skal der ekstremt høje doser til, før der er risiko for permanent sterilitet. Midlertidig sterilitet kan dog forekomme ved meget lange eller gentagne undersøgelser. Hvis man vælger at anvende gonadebeskyttelse vil det som udgangspunkt være på patienter under 50 år, hvor strålefeltet kan komme hhv. ovarierne og testes nærmere end 5 cm. Graviditet Spørg om der er mulighed for at kvinden er gravid, evt. graviditetsuge post conceptio, noteres på henvisningen. Hvis kvinden er usikker på om hun er gravid, bør hun betragtes som gravid. I begge tilfælde skal undersøgelsen, hvis den ikke kan udsættes, udføres ved at reducere antallet af optagelser og ved at lade særligt rutinerede udføre undersøgelsen. Undersøgelser der ikke er baseret på ioniserende stråling skal overvejes. Hvis kvinden er gravid og allerede røntgenundersøgt: Egen/henvisende læge informeres af radiolog. Informeres kvinden af henvisende læge Medicinsk fysisk ekspert informeres mhp. dosis-beregning af foster. Relevant afdelinger kontaktes mhp evt. intervention. Ovenstående gælder både optagelser i røntgenafdelingen og stueoptagelser. Strålebeskyttelse af personale. På Intensiv- og lignende afdelinger hvor der tages stuefoto skal personer der er mere end 5 m fra strålefeltet ikke bære blygummiforklæder. På Neonatalafdelinger er sikkerhedsaftalen ca. 1-1.5 m pga. mindre eksponering og spredt stråling fra barnet. Ved langvarige gennemlysninger bør der anvendes thyreoideabeskytter og blyglasbriller. Detektorplader må kun undtagelsesvis holdes af personer, og kun hvis patientens tilstand umuliggør brug af kassetteholder. Den person der i sådanne tilfælde holder en kassette, må ikke udsættes for den direkte stråling og skal beskyttes mod den spredte stråling ved hjælp af blygummiforklæde og blygummihandsker. Transportable røntgenapparater må kun bruges når patientens tilstand eller andre forhold umuliggør brug af stationært røntgenapparat. Brug af transportable røntgenapparater til optagelser med horisontal strålegang skal undgås. Strålebeskyttelse af ledsagere: Ledsagere må kun være i rummet når deres tilstedeværelse er absolut påkrævet. Ledsagere i rummet skal bære blyforklæde med 0,35 mm. blyækvivalent og skal holde så stor afstand til strålefeltet som muligt. Hvis ledsageren indgår i samarbejde om undersøgelsen, skal der efter behov bæres thyroideabeskytter og/eller blyhandsker, begge med mindst 0,25 mm. blyækvivalent. Hvis en patient skal støttes, skal dette gøres af den person, der vurderes til at få den mindste årlige dosis(ofte ledsageren). Der skal altid bruges forklæde, og der skal bruges handsker hvis strålefeltet er mindre end 25 cm. fra hænderne. Børn og gravide skal ikke opholde sig i undersøgelsesrummet, men i kabinen eller på gangen. Blygummimateriel og tekniske hjælpemidler Ved langvarige gennemlysninger bør der anvendes thyreoideabeskytter og blyglasbriller. Der skal foreligge de tekniske hjælpemidler, som er nødvendige for at støtte patienten under gennemlysning. Blygummiforklæder skal have mindst 0,35 mm blyækvivalent, og blygummihandsker mindst 0,25 mm blyækvivalent. Hvis røntgenapparatets maksimale spænding ikke overstiger 110 kV kan blygummiforklædernes blyækvivalent dog reduceres til 0,25 mm. De blygummiforklæder der findes på afdelingen eller klinikken, skal have flere forskellige størrelser og udførelser(der skal minimum kunne vælges mellem 3 forklæder af forskellige størrelser). Ansvar og organisering Ansvarlige sundhedspersoner er; Medicinsk fysisk ekspert Klinisk sundhedsansvarlig person Strålebeskyttelseskoordinator Organisering Det er Afdeling for Røntgen og Skannings ledelse som har ansvar for dokumentet og implementering af dette. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 669 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Akkrediteringsstandarder DDKM: 2.84 JCI: VU 6.2 Bilag