GLO Billeddiagnostiske undersøgelser med transportabelt apparatur Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål Formålet med instruksen er, at sikre, at indikation for udførelse af billeddiagnostiske undersøgelser udenfor Radiologisk afsnit er relevant og udførelse af undersøgelsen sker under de bedst mulige strålebeskyttelsesmæssige og - hygiejniske forhold. Instruksen omhandler retningslinjer for undersøgelser, der grundet patientens tilstand ikke kan foretages på Radiologisk afsnit og derfor skal foregå på f.eks. sengeafdeling eller operationsgang. Målgrupper og anvendelsesområde Personale på kliniske og tværgående afdelinger, der henviser til radiologiske undersøgelser Personale på Radiologisk afsnit Definitioner Dagtid: 07.30 - 14.45 Vagtperiode: Hverdage fra kl. 14.45 – kl. 07:30 samt lørdage, søndage og helligdage mellem kl. 07:30 – kl. 07:30 Fremgangsmåde Undersøgelser med transportabelt udstyr Akutte UL skanninger og røntgenundersøgelser (primært røntgen af thorax), som har en umiddelbar konsekvens for patientens behandling. Undersøgelser med brug af røntgenstråler udføres med så få optagelser som muligt under hensyntagen til undersøgelsens indikation og konsekvens. Undersøgelser der ikke kan udføres CT skanninger, MR skanninger og gennemlysningsundersøgelser Røntgenundersøgelser af knogler og undersøgelser med brug af kontraststof udføres almindeligvis ikke. Af hensyn til strålehygiejnen og billedkvaliteten udføres normalt ikke siddende optagelser i seng eller andre optagelser med horisontal strålegang. Anvendes horisontal strålegang placeres en blyskærm mellem sengene Stråleretning skal altid være mod vinduet eller blyafskærmning. Fysiske rammer for undersøgelsen, generelt På sengeafdelingen skal patienten befinde sig på sengestuen. Undersøgelsen udføres ikke i gangarealer. Personalet på henvisende afdeling må forvente at skulle assistere til undersøgelsen. Fysiske rammer, når der anvendes røntgenstråler Radiografen, der udførere undersøgelsen, har ansvaret for strålebeskyttelsen af medpatienter og personale. Medpatienter på stuen skal fysisk være minimum 2 meter væk fra røntgenrøret. Sengeafdelingens personale skal forlade sengestuen med mindre, de er nødvendige for gennemførelsen af undersøgelsen. Nødvendigt personale på stuen skal bære blyforklæde eller fysisk være 5 meter væk fra røntgenrøret. Pårørende skal forlade stuen, eller hvis dette ikke er muligt, bære blyforklæde. Særligt for isolationskrævende patienter For patienter i isolation skal henvisende afdeling sikre, at personalet på Radiologisk afsnit instrueres i forholdsregler for behandling/omganmg med patienten. Desuden gælder følgende hygiejniske forholdsregler: - Rengøring af apparaturet foretages inde på stuen efter undersøgelsen. - Apparaturdele og remedier skal rengøres med det desinfektionsmiddel stamafdelingen anvender til rengøring på isolationsstuen, hvis de ikke er synligt forurenet. Ved synlig forurening rengøres med sæbe og vand før desinfektion, medmindre der anvendes desinfektionsmiddel, der både rengør og desinficerer. - Affald fra undersøgelsen kommes i affaldsposer inde i rummet. Henvendelse i dagtiden Henvisning via SP foregår som vanligt Hvis undersøglsen bestilles akut ringes samtidig på tlf. 3 2574. Henvendelse i vagtperioden Henvisning via SP foregår som vanligt Der ringes samtidig på tlf. 3 2613. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Lov om ioniserende stråling og strålebeskyttelse (strålebeskyttelsesloven) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse Akkrediteringsstandarder