6023 Cerebral angiografi i GA Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Gælder for personale, der skal forberede patienter til undersøgelsen. Definitioner Cerebral angiografi fremstiller hjernens blodkar. Kan foregå i fuld narkose. Fremgangsmåde Forberedelse: Patienten indkaldes via ambulatoriet til forberedelse f.eks. blodprøver og anæstesitilsyn. Faste i 6 timer. Tørste i 2 timer før undersøgelsen. Blodprøver: - Hæmoglobin., koagulationstal: INR, APTT faktor II,VII,X, Trombocytter samt e-GFR. - Prothrombin på undersøgelsesdagen hos ptt. i antikoagulationsbehandling med vitamin K-antagonister. - eGFR højst 7 dage gammel på alle indlagte patienter - eGFR højst 3 mdr. på - patienter med diabetes 1 og 2 - kendt nyresygdom (herunder nyretumor) - patienter med tidligere urinvejskirurgi Relativ Kontraindikation: Antikoagulationsbehandling med Marevan® eller Marcoumar® med INR > 2,0 eller p-p < 0,25. Kontraststofallergi. Eventuelt aftales forebyggende steroid-behandling efter lægeordination. Interaktioner: Metformin (ex. Glukofaphage® eller Orabet®): Ved ikke-insulinkrævende sukkersyge kræves måling af Se-kreatinin under 1 uge gammel. Vedr. patienter i behandling med Metforminholdig medicin: Hvis eGFR er mindre end 30 skal Metformin være seponeret 48 timer før undersøgelsen. eGFR skal måles 48 timer efter undersøgelsen med henblik på genoptagelse af Metformin (dette varetages af henvisende afdeling) Se evt Afdeling for Røntgen og Skannings generelle information for yderligere information. Komplikationer: I sjældne tilfælde optræder komplikationer til cerebral arteriografi i form af små blodpropper i hjernen. Disse giver hos ca. 2% forbigående udfald, og hos ca. 0,4-0,5% blivende udfald f. eks. i form af lammelse. I enkelte tilfælde ses hæmatom i indstiksområdet i lysken. Transport: Seng. Det påhviler den henvisende afdeling at sikre observation af dårlige patienter i ventearealet undenfor røntgenundersøgelsesrummet inden undersøgelsen. I øvrigt: Der klippes ca. 10 x 10 cm i begge lysker med el-shaver. Påklædning: Pt. iføres undertrøje eller skjorte uden metal. Medbring ikke værdier,smykker eller ur. Undersøgelsen :Foregår med steril teknik som ved en operation. Ved hjælp af en nål i lysken lægges et kateter op i de blodkar, der forsyner hjernen, og der tages billedserier under indsprøjtning af kontraststof. Hos vågne patienter kan indsprøjtning af kontraststoffet give en forbigående varmefornemmelse. Røntgenkontraststoffet udskilles gennem nyrerne. Kateteret fjernes, og indstikshullet i pulsåren lukkes. Dette sted er svagt, og man kan risikere blødning fra pulsåren - hvorfor det er vigtigt at holde strengt sengeleje i 1- 4 timer efter undersøgelsen, varighed noteres i SP. Efter undersøgelsen: Observation af indstiksstedet hvert kvarter. Ved udvikling af hæmatom, skal der komprimeres på ny i 10 minutter til hæmostase og sengeleje i yderligere 4 timer. Blodtryk måles ved ankomst til afdelingen. I øvrigt følges regime på opvågningsafsnittet. Patientens journal skal følge med pt. til røntgenafdelingen. Informeret samtykke: 1. Patienter, der fremmøder til alm. radiologiske undersøgelser, inkl. iv-kontrast er blevet orienteret om undersøgelsen såvel af rekvirerende afdeling som via patientbrev. Disse undersøgelser er i gruppen stiltiende samtykke, ved at patienten selv møder op, eller at afdelingen har sendt patienten til undersøgelsen. Der skal således ikke yderligere indhentes nyt samtykke eller dokumenteres. 2. Vedr. biopsi, drænage og interventionsydelser gælder følgende: Rekvirende afdeling skal indhente samtykke og dokumentere dette i journalen. Den radiolog, der udfører interventionen skal sikre, at der foreligger informeret samtykke. Ved manglende informeret samtykke i journalen, skal radiologen selv indhente dette og dokumentere det. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag