PBB - Kæberekonstruktion med fri fibula-lap Kæberekonstruktion med fri fibula-lap Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. Klinisk personale. Definitioner Indikation Patienter med behov for rekonstruktion af dele af mandiblen pga. primært karcinom eller osteoradionekrose. Kontraindikation Kontraindikationer er relative, opmærksomheden skal henledes på dårlig almentilstand, blødningsanomalier, koagulationsanomalier samt betydende psykiatriske lidelser. Fremgangsmåde 1. Forundersøgelse Foregår ved mikrokirurgisk speciallæge. Der optages relevant anamnese, desuden redegøres for almen somatiske og psykiatriske forhold. Ryge-/alkohol forhold. Allergier og sociale forhold. Patienten vurderes herefter med henblik på teknisk egnethed til indgrebet, hvor der især noteres forhold svarende til donorstedet på underbenet herunder status for arteriel- og venøs blodforsyning inkl. Allans test. Der tages puls og blodtryk. Findes patienten egnet til kæberekonstruktion med fri fibula-lap med eller uden hudø, informeres om indgrebet, forventet resultat samt om risici i henhold til det skriftlige informationsmateriale, som samtidig udleveres. Patienten sendes til klinisk foto af ansigt og hals. Casebestilling udfyldes og patienten noteres i ventegruppe 1, afhængig af om det drejer sig om et karcinom eller osteoradionekrose. Den maksimale ventetid 14 dage ved cancer og 2 mdr. ved osteoradionekrose. 2. Dagen før operationen Patienten indlægges og der optages journal ved reservelæge Undersøgelser: - Røntgen af thorax hvis indiceret - Blodprøver: Pakken i SP: "Frie Lapper præoperativt" og evt cancerpakken. - Klinisk foto hvis dette ikke er udført ved forundersøgelsen. Medicin: - Tromboseprofylakse iht. instruks + TED præoperativt og dagligt indtil mobilisering og patienten iføres kompressionsstrømpe på det ben der ikke fungerer som donorben (i henhold til instruks: Tromboseprofylakse til plastikkirurgiske voksne patienter ). - inj. Cefuroxim 1,5 g i.v. ved anæstesiens indledning og 4 timer intraoperativt. Ved anamnestisk type1-allergi for penicillin gives infusion Dalacin 600 mg. - inj. Metronidazol 1 g i.v. ved anæstesiens indledning og 4 timer intraoperativt. - Tbl. Magnyl 150 mg dagligt i 2 uger. Tilsyn: - Præoperativt anæstesitilsyn (Smertebehandling følger ordination fra Anæstesiafdelingen). - Samtale med operatør, som gentager information om procedure, risici samt foretager optegning. Det skal i journalen dokumenteres at pt. grundigt er informeret om principperne ved operation herunder risici. Accept skal indhentes og dokumenteres. 3. Operationen Patienten får anlagt epiduralt kateter på operationsstuen, hvis dette anvendes. Lejres afhængigt af om donorbenet er ipsilateralt eller kontralateralt i forhold til kæben i et let sideleje. Samtlige trykpunkter aflastes i henhold til procedurevejledning for operationsgangen. Der opereres i to hold, idet et hold frilægger fibulalappen, mens et andet hold klargør recipientstedet og frilægger recipientkarrene. Ved afslutningen påmonteres laserdoppler-proben på den kutane del af lappen. Såfremt lappen ikke har en kutan del afmærkes stilken, således at monitorering kan foretages med ultralydsdoppler (HHD). Operatøren udfylder mikrokirurgisk databaseregistrering. Vagthavende tilkaldes og følger patienten til opvågningsafdelingen, hvor denne sikrer at den postoperative monitorering fungerer. Hvis pt. overføres til ITA skal vagthavende fra ITA tilkaldes mhp. overlevering på operationslejet. 4. Postoperativt Lappen kontrolleres hver time med laserdoppler-signal, farve og kapillærrespons i henhold til instruks for postoperativ monitorering af frie lapper. Dette i 1. POD og 2. POD indtil kl 18.00. Patienten lejres i rygleje med donorbenet eleveret på skinne eller puder (portør tilkaldes for skinne). Der anlægges ofte Coban-II forbinding hvilket tillader tidlig mobilisering. Mobisilering eefter operatørs ønske i OP-beskrivelsen. Der er i forbindelse med operationen (se operationsbeskrivelsen) taget stilling til føde/væskeindtagelse pr. os og/eller sonde-ernæring. Anlægges der NG-sonde bedes patienten allerede på ITA opstarte enteral ernæring via denne efter sondens placering er kontrolleret ved rtg- eller efter ITA-guidelines. 5. Udskrivelse 8.-12. dagen 6. Efterkontrol Den ambulante opfølgning er organiseret forskelligt, afhængig af om der opereres for cancer eller osteoradionekrose. Cancer Patienter opereret for intraoral cancer i samarbejde med ØNH skal ved udskrivelsen have tid i ØNH-amb. med henblik på histologisvar samt videre opfølgning, herunder eventuel henvisning til strålebehandling. Der kan ringes ved udskrivelse til ØNH-amb mhp planlægning af dette. Der gives desuden tid i PBB-amb. hos patientansvarlig læge til vurdering af det rekonstruktive resultat samt donorsted. Såfremt patienten afsluttes registreres i mikrokirurgisk database. Osteoradionekrose Pt. med osteoradionekrose skal efter udskrivelse ses af mikrokirurgisk speciallæge i amb. (eller den patientansvarlige) ca.8-14 dg. efter udskrivelse. Hvis alt er helet viderehenvises pt. til modtageafd. (TMK). og afsluttes i PBB. Videre oral rehabilitering og knogleopheling følges af TMK. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag