PBB - Elektriske forbrændinger Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling. Klinisk personale. Definitioner Elektriske forbrændinger beskrives traditionelt separat, da strøm gennem kroppen frembyder særlige problemer. Skaderne deles arbitrært op i højvoltsskader(>1000V) og lavvoltsskader(<1000V). Karakteren af elektriske skader er helt forskellig alt efter skadesmekanismen. Ved en lysbue, som ofte ses ved kortslutninger vil der være tale om høj temperatur, men ganske kortvarig påvirkning af huden. Forbrændingerne vil oftest være overfladiske. Hvis der sker antænding af tøj i forbindelse med kortslutningen, vil forbrændingerne oftest være dybe. Disse skader adskiller sig ikke fra andre forbrændinger, hvad angår observation og behandling. Anderledes er det, når der er tale om strøm gennem kroppen. Som følge af elektrisk modstand i kroppens væv vil den elektriske energi blive omdannet til varme under strømpassagen. Modstanden i kroppens forskellige væv er meget forskellig, eksempelvis er modstanden mindst i nervevæv og størst i knoglevæv. I praksis fungerer kroppen imidlertid som volumenkonduktor, hvorfor modstanden er størst i områder med mindst tværsnitsareal. De sværeste el-skader ses da også typisk ved ankler eller håndled. Alle organer kan dog i princippet blive beskadiget af den afsatte energi. Umiddelbart kan det være svært ud fra de ydre skader at afgøre, hvorvidt og hvor der har været strøm gennem kroppen. Kontaktpunkter (skader hvor strømmen er gået gennem huden) kan være små og næsten usynlige. Fremgangsmåde Anamnesen er væsentlig. 1. Skader på myokardiet eller ledningsbundtet vil sædvanligvis manifestere sig umiddelbart. Det vil typisk dreje sig om arrytmier evt. med bevidstløshed og uspecifikke EKG forandringer. Der ses aldrig senkomplikationer fra hjertet. Udover initialt ekg (ved ankomst til skadestuen) er monitorering derfor aldrig indiceret ved normal rytme. 2. Skader på skeletmuskulatur er hyppigere og medfører øget frigørelse af myoglobin. Stigning af myoglobin i blodet og dermed urinen vil ses som mørkere farvning af urinen. Det medfører fare for nyreskade ved tilstopning af tubuli. Ved tydelig mørkfarvet urin tilstræbes en timediurese på >100ml/time for voksne og >3ml/kg for børn. Alkanisering af urinen med Na –bicarbonat er kontroversiel, da dette kan føre til hypocalcæmi. Er der ikke tegn på myoglobinuri er 0,5- 1 ml pr kg legemsvægt pr time nok hos voksne. 3. Skader på skeletmuskulaturen kan medføre ødem og øget tryk i muskelloger. Det vil klemme på nerver og kunne afklemme kar med perifer iskæmi til følge. Fasciotomier kan blive nødvendige og anlægges gennem fascien i alle implicerede kompartments. Undersøgelse og behandling adskiller sig principielt ikke fra den almindelige brandskadebehandling fraset ovenstående punkter. Objektivt: EKG Kontinuerlig vurdering af perifere neurologiske og arterielle forhold. Timediurese Blodprøver: S-CK Urin: Hb, myoglobin og urin-pH Alle patienter med egentlige el-skader, som kræver indlæggelse, bør overflyttes til specialafdeling. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag