PBB - Benigne tumorer i huden, oversigt Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Klinisk personale i Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. Definitioner En hudforandring, der ikke er ondartet, og som derfor heller ikke udredes eller behandles i kræftpakkeforløb Fremgangsmåde 1. Nævi Erhvervede nævi: Nævi ses sjældent hos småbørn, antallet af dem tiltager mod puberteten og er afhængig af eksposition for sollys. I voksen alder er antallet og størrelsen af nævi varierende og under hormonal påvirkning samt UV-lys påvirkning. Nævi forsvinder mod alderdommen. Almindelige nævi er små ca. 5-7 mm i diameter, og formen er stærkt varierende. Nævi kræver ingen behandling medmindre de volder æstetiske gener eller giver mistanke om malign udvikling. Behandlingen bør altid være excision i 1 mm´s afstand, og ikke laser behandling, for at sikre mikroskopi. Nævi på ryggen kan med fordel behandles med "shaving" (husk mikroskopi), da det giver bedre ar. Dysplastiske naevi er større, ca. 10 mm i diameter, og pigmenteringen er brunlig og ujævnt fordelt. Disse naevi bør fjernes i 2-3 mm's afstand og skal altid sendes til mikroskopi. Patienter med mange nævi og med dysplastiske nævi, særlig med familiær optræden, har øget risiko for udvikling af melanom og bør kontrolleres 1 gang årligt. Medfødte naevi: Nævi varierer i størrelse fra små ca. 5 mm i diameter til gigant nævi, der kan andrage mellem 1% og mere end 50% af kropsoverfladen og undertiden er multiple. Formentlig 1% af populationen har medfødte nævi, dog forekommer gigant nævi meget sjældent (1/20.000 fødsler). Risiko for udvikling af melanom hos populationen af patienter med gigant nævus er ca. 5%. Risiko hos patienter med små nævi er minimal. Små medfødte nævi kan evt. fjernes. Gigant nævi bør vurderes i afdelingen ved speciallægen snarest muligt. Stillingtagen til kirurgisk behandling af disse nævi afhænger af størrelsen, og af nævus' lokalisation, samt den kliniske udvikling, og mulighed for acceptabel rekonstruktion. Slutteligt afhænger den af patientens ønsker. 2. Dermale tumorer Dermatofibrom Denne tumor findes hos voksne lokaliseret fortrinsvis til ekstremiteter og truncus, og giver anledning til stikkende og prikkende fornemmelser. Klinisk findes en fast nodulus "forankret" i dermis. Den omgivende hud er oftest svagt brunligt misfarvet. Differential diagnose kan være et malignt histiocytom, eller andre maligne hudtumorere. Gener fra tumor, diagnostisk tvivl samt kosmetiske gener indicerer behandling, som bør være excision i tæt afstand. 3. Epitheliale tumorer Seborroisk keratose "Gammelmandsvorte" eller ”visdomsplet” er en godartet, hyppigt forekommende tumor hos ældre mennesker og forekommer overalt på huden. Tumor er brun/grå med uregelmæssig, porøs overflade. Ved differentiel diagnostik bør melanom og basocellulær karcinom overvejes. Hyppig sårdannelse, diagnostisk tvivl og kosmetiske gener indicerer behandling. Tumor behandles ved excision, curettage eller laser. Aktinisk keratose Rødlig, skællende og ru læsion, der forekommer hos ældre mennesker på soleksponerede områder af huden. Typisk er skiftevis bedring og forværring af klinisk udseende over tiden. Behandling er oftest i dermatologisk regi. Infiltreret keratose bør biopteres og kan behandles med frysning, laser, shaving, excision eller fotodynamisk terapi (PDT). Keratoacanthoma Symptomer: Hurtigt voksende (uger, højst et par måneder) let øm hudtumor, lokaliseret fortrinsvis til hoved og hals. Kliniske fund: Tumor eller rødlig, fast og infiltreret. Overfladen er ofte ulcereret og med tydelige, små keratin propper. Differentialdiagnoser: Spinocellulært karcinom Diagnostik: Mikroskopisk diagnose er som regel vanskelig og bør altid sammenholdes med det korte kliniske forløb. Ved tvivl bør tumor betragtes og behandles som spinocellulært karcinom. Behandling: Keratoakantomer regredierer uden behandling og efterlader ubetydelige ar. De fleste tumorer bliver behandlet med excision i 2 mm's afstand. Onkologisk kontrol: Tumorer der regredierer skal ikke kontrolleres. Kirurgisk behandlede tumorer bør kontrolleres 3 gange årligt de første 2 år, især på grund af den vanskelige mikroskopiske diagnose, pga. tvivl om diagnosen. Behandlingsresultater: gode. Ansvar og organisering Sektion for Onkologisk Plastikkirurgi Revideret per 19.01.23 Revideres årligt Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Der henvises til DMCG´s guidelines, hvor indgrebet er beskrevet i detaljer. Akkrediteringsstandarder Revideres årligt Bilag