Ejendele på Patienthotellet Forholdsregler for i videst muligt omfang at sikre patienter og pårørendes ejendele mod tyveri og tab. Ejendele på Patienthotellet. Ejendele skal i videst muligt omfang opbevares af patienter og pårørende selv på hotelværelset, der er udstyret med safetyboks. Patient og pårørende er selv ansvarlige for at holde døren låst efter sig. Ikke aflåst bagagerum: Patienter og pårørende kan på afrejsedagen midlertidigt opbevare deres kuffert- og taskebagage i bagagerummet til afhentning senere på dagen. Personalet gør opmærksom på, at henstilling af bagagen er på eget ansvar. Skiltning herom er tillige opsat. Navn bør stå på bagagen. Efter aftale kan bagagerummet aflåses. Når Patienthotel undtagelsesvis påtager sig at opbevare værdier: Der udfyldes en deponeringskvittering og værdierne pakkes i en værdipose. Dette opbevares i skabet ”Glemte sager” til førstkommende vagt , hvor det er muligt at aflevere værdierne og deponeringskvittering i en boks i hjælpemiddeldepotet. Øvrige glemte småting opbevares en måned i skabet "Glemte sager" i klar pose med vedlagt seddel. Undlad så vidt muligt, at opbevare værdigenstande og penge for patienter og pårørende. Patienthotellet har ikke de optimale faciliteter og ressourcer. Ved pakning af ejendele ved dødsfald følges instruks på skema over ejendele og værdigenstande. Glemte ejendele gemmes i 1 mdr i glemmekasse på patienthotellet i aflåste skabe på bagkontoret . Fortrykte skemaer findes: Skab 1 for glemte sager. Opbevaring/deponering af udfyldte skemaer: ligger med de glemte sager i posen. Henvisning: Tværfaglig PVI: Patienters ejendele