Præopertativ kardiologisk vurdering Præoperativ kardiologisk vurdering hos patienter inden planlagt pancreaskirurgi Kardiologisk undersøgelse af patienter, der skal gennemgå pancreaskirurgi, finder sted på Kardiologisk Afdeling B, Rigshospitalet. Der er afsat én ugentlig dag på kardiologisk afdelingen til dette formål. Henvisning til præoperativ kardiologisk vurdering skal udføres efter vurdering af speciallægen i pancreasambulatoriet, da det ikke er alle patienter der skal opereres. Der skal sendes en almindelig henvisning med beskrivelse af den kardiologiske problemstilling og det er vigtigt at anføre, at patienten skal gennemgå pancreaskirurgi og den planlagte dato for operationen af hensyn til muligheden for kardiologisk optimering af patienten. Henvisningen skrives i opus og fremsendes af sekretæren. Der skal foreligge et EKG. Patienter der skal henvises til præoperativ vurdering omfatter - Alle patienter, der ved forundersøgelsen frembyder tegn på ikke-erkendt eller velbehandlet hjertesygdom skal som vanligt henvises til præoperativ vurdering. - Desuden skal nedestående patienter henvises til præoperativ kardiologisk vurdering, uanset fravær af kardiologiske symptomer eller velbehandlet hjertelidelse. Det gælder også patienter, der for nylig er undersøgt på andre medicinske afdelinger end på Kardiologisk Afdeling B, Rigshospitalet Patienter med tidligere AMI Patienter med coronar stent Patienter med hjerteklaplidelse Patienter tidligere opereret for hjerteklaplidelse Patienter med hypertension og/ eller hjerteinsufficiens behandlet med mere end 2 hjerteaktive farmaka ALLE patienter 80 år eller ældre uanset funktionsniveau eller tilstedeværelse af hjertesygdom Patienter 80 år eller ældre skal forinden operabilitetsvurderes af to læger fra pancreasteamet. Patienter må først henvises til kardiologisk vurdering efter at de har accepteret operation.