Lokal instruks information om maksimale ventetider Lokale (Afdeling for Organkirurgi og Transplantation) tilføjelser til Region Hovedstadens vejledning om ”Maksimale ventetider for kræftpatienter (behandlingsgarantien) – håndtering og efterlevelse af reglerne om information og tilbud om behandling andre steder. Ventetider til operation, information og dokumentation Hver mandag udveksles ventetider med de øvrige højtspecialiserede afdelinger i Danmark. Forløbskoordinator får Afdeling for Organkirurgi og Transplantation's aktuelle ventetider fra visiterende overlæge / chefsygeplejerske, alternativt Cheflæge. Ventetider noteres på et fælles ventetidsskema. Det skal bemærkes, at de tider der er angivet i skemaet er vejledende og på baggrund af det regionale patientindtag. Ventetidsskemaet kopieres til afdelingens's ambulatorium, så speciallægen i forbindelse med konsultationen kan orientere patienten om ventetider i Danmark, når Afdeling for Organkirurgi og Transplantation ikke kan overholde maksimal ventetid til operation. Ved for lang ventetid skal patienten tilbydes omvisitering til et andet hospital i Danmark, som har kortere ventetid alternativt til udlandet. Dette skal specifikt dokumenteres i journalen, og det skal dokumenteres, hvis patienten ikke ønsker omvisitering. Hvis et andet hospital i Danmark kan tilbyde operation indenfor garantien, så er det det tilbud patienten får. Hvis ikke et tilbud i Danmark findes, da skal patienten tilbydes operation i udlandet. Hvis patienten ikke ønsker dette, skal dette også dokumenteres i journalen. Er man i ambulatoriet i tvivl om fx patientens ventetidsstatus, skal Afdeling for Organkirurgi og Transplantation's koordinationsenhed kontaktes. Koordinationsenheden overvåger henviste patienters ventetidsstatus og korrekt registrering af dette i forløbet. Ved overskridelse af ventetiden Hvis patienten ønsker at få undersøgt mulighed for operation andre steder i Danmark eller udland skal Afdeling for Organkirurgi og Transplantation's koordineringsenhed kontaktes, og de vil sørge for at undersøge om der findes andre muligheder. Såfremt de steder vi har kontaktet i Danmark eller udland heller ikke kan overholde garantien, skal RH-direktion orienteres, hvorfra Region Hovedstaden orienteres, som skal orientere SST. Forud for dette skal vi opnå patientens accept til, at vi orienterer Region Hovedstaden og Sundhedsstyrelsen. Henvisning til udlandet Hvis patienten ønsker henvisning til udlandet, udfærdiges et engelsksproget henvisningsbrev med sammenfatning af sygehistorien, som sendes til en afdeling godkendt af Afdeling for Organkirurgi og Transplantation. Afdeling for Organkirurgi og Transplantation har kontakt til relevante afdelinger i Scandinavien, som tilbyder operation. Afdeling for Organkirurgi og Transplantation har endvidere kontakt med en enkelt afdeling i England, som vil kunne modtage patienter. Vi er tilbageholdende med at sende patienter til Tyskland, da de internationale guidelines ikke har været respekteret for vores patienter. Diagnostisk skanningsmateriale med- eller eftersendes. Når der er truffet konkret aftale om operationsdato i udlandet, aflyses den planlagte operationsdato på Afdeling for Organkirurgi og Transplantation. Der henvises i øvrigt til regional vejledning i VIP-systemet: Region Hovedstadens vejledning om ”Maksimale ventetider for kræftpatienter (behandlingsgarantien) – håndtering og efterlevelse af reglerne om information og tilbud om behandling andre steder. Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag