Isolation af hæmodialysepatienter Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Baggrund Dialyseafdelingen har oplevet et øget behov for dialyse i isolation pga. multiresistente bakterier. Fremgangsmåde Gram negative multiresistente bakterier Smitte: Raske personer, herunder personale Disse bakterier betragtes ikke som smittefarlige overfor raske personer. Kontaktsmitte Disse bakterier betragtes som smittefarlige for ikke-raske personer ved overførsel fra person til person (kontaktsmitte). Isolation - ikke isolationsbehov Patienter med infektion med Gram-negative multiresistente bakterier i lukkede/kontrollerbare områder: ex. tildækkede sår, urinkateter med drænpose der ikke manipuleres, bleer uden lækage etc., kan dialyseres på egen plads. Patienterne anmodes om at møde renvaskede og i rent tøj. Patienten køres direkte til sin dialyseplads. Personalet skal overholde generelle hygiejniske retningslinier, herunder brug af personlige værnemidler. Dialysepladsen, utensilier og genstande som patienten har været i direkte berøring med skal underkastes desinficerende rengøring efter Infektionshygiejnisk Afdelings rekommandationer før plads/utensilier må bruges til næste patient. - isolationsbehov Patienter med infektion med Gram-negative bakterier i ikke lukkede, kontrollerbare områder skal dialyseres i isolation. Personalet skal overholde generelle hygiejniske retningslinier og anvende personlige værnemidler. Isolationsstuen skal desinfektionsrengøres efter dialysen i henhold til Infektionshygiejnisk Afdelings retningslinjer før stuen må bruges til næste patient. Gram-positive multiresistente bakterier Disse patienter skal altid dialyseres i isolation. Personalet skal overholde generelle hygiejniske retningslinier og anvende personlige værnemidler. Isolationsstuen skal desinfektionsrengøres efter dialysen i henhold til Infektionshygiejnisk Afdelings instruks før næste dialyse må påbegyndes. Clostridium difficile - isolation Patienter med ukontrolleret diarré skal dialyseres i isolation. - af-isolation Når patienten har opnået formet afføring kan isolationen ophæves. Kontroldyrkning er som hovedregel ikke nødvendig. Personale skal overholde generelle hygiejniske retningslinier og anvende personlige værnemidler. Stuen skal desinfektionsrengøres efter dialysen i henhold til Infektionshygiejnisk Afdelings instruks før næste dialyse må påbegyndes. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag