Mundpleje til kræftpatienter

Formål

Målgrupper og anvendelsesområde

Baggrund

Definitioner
- Mucositis
- Stomatitis
- Mundtørhed (xerostomi)
- Plak
- Gingivitis
- Klorhexidin
- Lidokain mixtur
- Tandpasta
- Danskvand

Information og vejledning ved start af behandling

Under behandlingsforløbet

Udvikling af mucositis
- Symptomer på mucositis
- Subjektive symptomer
- Objektive symptomer
- Tiltag ved mucositis

Stomatitis
- Behandling af stomatitis
- Ved svamp
- Ved bakteriel infektion
- Ved viral infektion

Lindring af gener fra mundhulen
- Ved mundtørhed (xerostomi) og tørre læber
- Tygge- og smagsstimulation
- Ved ømhed/smerter i munden
- Ved belægninger og sejt spyt

Kostanbefalinger ved mundhulegener
- Kostråd ved mucositis
- Kostråd ved mundtørhed
- Kostråd ved øget og sejt spyt
- Kostråd ved smags- og lugtændringer

Den indlagte patient som behøver hjælp til mundpleje

Den bevidsthedssvækkede/døende patient

Dokumentation

Ansvar

Referencer

Formål
At sikre at patienten før start på medicinsk kræftbehandling er bekendt med anbefalinger vedr. tandstatus.
At patienterne informeres og vejledes i mundpleje for at forebygge og dermed minimere gener fra mundhulen.
At lindre og behandle gener fra mundhulen.

Målgrupper og anvendelsesområde
Patienter i behandling med medicinsk kræftbehandling.
Derudover er følgende patienter i risiko for at udvikle mundhulegener:
- Patienter i behandlingen med prednisolon, opioid, antidepressiva og antihistamin.
- Patienter med leukopeni, nasal sonde, protese, forbrug af alkohol og rygning, dårlig ernæringstilstand og iltbehandling.
- Den alment svækkede patient og den bevidsthedsvækkede/døende patient.
- Patienter med habituel dårlig tandstatus
Til patienter med hovedhalskræft i strålebehandling henvises til VIP:
Mundpleje og behandling af mundhulekomplikationer hos hovedhalskræftpatienter i strålebehandling

Baggrund
Mundslimhindens primære funktion er at dække og beskytte underliggende væv og organer med en tæt epitelial barriere mod bakterier, svampe, store temperaturudsving, pH-ændringer samt mekanisk påvirkning ved tygning, synkning og tale. Mundslimhinden er under konstant epitelial fornyelse ved hurtig proliferation af celler i basalcellelaget og deskvamation (afstødning) af epitelceller på overfladen.
Spytsekretionen er i hviletilstand ca. 16 timer i døgnet. Hvilesekretion har stor betydning for patientens velvære samt befugtning af slimhinde og tænder. Hvis kirtelvævet er beskadiget, kan patienten opleve generelt ubehag i dagtimerne, taleproblemer og forstyrrelse af nattesøvn pga. tørhed. Spytsekretionen bliver stimuleret ved spisning og virker som smøremiddel ved normal funktion. Hvis kirtelvævet er alvorligt beskadiget, er kirtlerne ikke i stand til at øge sekretionen, og patienten vil opleve mundtørhed, der også påvirker funktioner som tygning og synkning.
Patienter med kræft, vil under behandlingen med medicinsk kræftbehandling være i risiko for at få påvirket mundslimhinde. Det er derfor vigtigt at vurdere, forebygge og behandle orale bivirkninger under behandling samt motivere og instruere patienten til selvstændigt at udføre optimal mundpleje.

Definitioner

1. Mucositis
Mucositis er en hyppigt forekommende bivirkning hos patienter, som er i kemoterapi og kan resultere i rødme, belægninger, sår, smerter og infektioner(1). Mucositis er en beskadigelse af slimhinden, som kan forekomme i både mund og mave-tarmkanalen.

2. Stomatitis
Stomatitis er en inflammatorisk proces eller betændelsestilstand i mundhulen kendetegnende ved f.eks. hvide belægninger, blærer, eller sår eller rødme af mundslimhinden.
Stomatitis kan forekomme som følge af mucositis, og disse tilstande kan derfor forekomme samtidigt.
Tilstanden kan være meget smertefuld og medføre, at patienten får nedsat indtag af kost og væske samt påvirke hele patientens almen tilstand og livskvalitet.

3. Mundtørhed (xerostomi)
Mundtørhed er en subjektiv følelse og kan føre til en række mundproblemer som dårlig ånde, plak, smagsændringer, caries, sår og tandkødsbetændelse. Desuden kan mundtørhed forringe talefunktionen og skabe problemer med at fastholde evt. proteser, tygge og synke mad.

4. Plak
Plak er en biofilm, der vokser på tænder og langs tandkødskanten. Den ses som hvide eller gullige belægninger. Plak kan blive til tandsten og kan medføre caries og tandkødsbetændelse.

5. Gingivitis
Kronisk inflammation af slimhinden.

6. Klorhexidin
Klorhexidin er et kemisk antiseptisk desinfektionsmiddel. Der ses reduktion af mængden af bakterier i mundhulen på op til 99 %. Klorhexidin kan forebygge og bekæmpe plak samt hæmme og reducere udviklingen af tandkødsbetændelse. Virker desuden på streptokokker, der er medvirkende faktor til udviklingen af caries. 
I situationer, hvor det er vanskeligt at børste tænder og holde munden ren fx på grund af smerter, kan der anvendes Klorhexidin mundskyllevæske 0,12 %, spray eller gel 1 %. Dette indtil slimhinden er hel, og patienten igen kan børste tænder. OBS! Klorhexidin forebygger ikke udvikling af mucocitis hos patienter i medicinsk kræftbehandling.
Bemærk at klorhexidin inaktiveres af natriumlaurylsulfat, som findes i tandpasta, og der skal derfor gå en time mellem brug af tandpasta indeholdende dette og klorhexidin. Virkning indtræder efter ca. 1-10 minutter og virker på både gram-negative og gram-positive bakterier.
Vær opmærksom på at klorhexidin kan medføre brunlige misfarvninger af tænder og tunge.
Klorhexidin kan desuden medføre reversible smagsforandringer (nedsat saltsmag) (Patientinformation forefindes).

7. Lidokain mixtur
Lidocain viskøs mixtur 20 mg/ml er en mixtur, der virker lokalbedøvende på slimhinderne i mund og hals. 
Kan anvendes som lokalbedøvelse ca. 15 min. før måltiderne og eventuelt inden sengetid.
Bør kun anvendes i kortere perioder maximalt i få måneder. (Patientinformation forefindes).

8. Tandpasta
Tandpasta virker som et slibemiddel, de holder tændernes overflade ren for plak.
Indeholder typisk:
- Flour – remineralisering af opløst tandemalje
- Natrium Lauryl Sulfat – skummemiddel

9. Danskvand
Det anbefales ikke at skylle/fugte munden flere gange om dagen med danskvand, alm. vand med citrus/lime, eller andre læskedrikke med kulsyre, da pH værdien er lavere (pH 5,0 – 5,4 afhængig af produkt) end mundhulens normale pH værdi (ca. 6,0-8,0).

10. Opskrift på mundskyllevæske
Denne kan du selv blande. 
Opskriften er:
- 1 teskefuld natron
- 1 teskefuld bordsalt
- 1 liter vand
Opløsningen gurgles og spyttes ud igen, da den ikke bør synkes.

Information og vejledning ved start af behandling
Ved 1. samtale spørger personalet patienten om problemer med mund og tænder – OBS! Eventuelle gener med at spise og drikke.
Ved subjektive gener vurderes mundhulen. Anvend finger eller spatel ved inspektion af mundhulen. Dokumentation af data om mundens tilstand + evt. iværksatte handlinger i SP under Hud og slimhinder.
Før start af behandling sikres at patienten har haft regelmæssigt tandeftersyn hos egen tandlæge. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal patienten anbefales at få lavet en tandstatus (inkl. tandrensning og behandling af evt. huller) hos egen tandlæge før påbegyndelse af behandling. Dette kan have betydning i forhold til forebyggelse af mundproblemer.

Patienten informeres om:
- At have skærpet opmærksomhed på læber, mundhule, tandkød, tunge og tænder.
- At informere personalet, hvis der opstår symptomer eller problemer undervejs i behandlingsforløbet - f.eks. problemer med at spise og drikke.
- At børste tænder minimum 2 x dagligt.
- Børste tænder efter hvert måltid.
- At anvende tandpasta med fluor.
- At anvende tandtråd eller mellemrumstandbørste en gang dagligt.
- At anvende læbepomade, fed fugtighedscreme til læberne. Patienter, som får iltbehandling, anbefales læbepomade uden petroleum - ikke vaseline, da den indeholder petroleum.
- At evt. protese rengøres efter hvert måltid. Der skal benyttes tandpasta uden slibemiddel eller uparfumeret håndsæbe - evt. hospitalets flydende sæbe. Munden skal skylles ren inden protesen sættes i igen.
- Skriftlig patientinformation kan udleveres. LINK til patientinfo Tand- og mundpleje

Under behandlingsforløbet
Ved fremmøde under behandling spørges til, hvorvidt patienten oplever problemer med mund, slimhinder og tænder. Og hvorvidt dette har indflydelse på lyst og evne til at spise og drikke.

Udvikling af mucositis
- Når patienten får kemoterapi påvirkes alle lag af celler i slimhinden og kan resultere i en beskadigelse af vævet.
- Den i forvejen dannede slimhinde rammes ikke af behandlingen, det gør derimod den nye slimhinde. Således vil dannelse af ny slimhinde hindres eller bremses. Dette medfører en inflammatorisk lignende tilstand i slimhinden, som vil blive tynd, rød, irriteret, ulcereret og ”afstødt”.
- Udviklingen af symptomer og sværhedsgraden af mucositis vil være afhængig af den behandling, som patienten har fået.
- Ved mucocitis er der øget risiko for, at patienten udvikler stomatitis - særligt hos patienter med neutropeni.
- Da mucositis kan forveksles med stomatitis, er det vigtigt, at der podes for at vertificere stomatit, hvis infektionsbehandling påbegyndes. Svar fra mikrobiologisk afdeling foreligger indenfor 1-2 døgn. Hvis der er klinisk mistanke, skal vi ikke afvente podningssvar før behandling startes.

1. Symptomer på mucocitis
- De første symptomer opstår oftest indenfor den første uge efter påbegyndt behandling. Patienten vil oftest føle en begyndende mundtørhed og en smerte / prikken før synlige forandringer kan identificeres.

2. Subjektive symptomer
- Smerter i mund og svælg, hvilket kan medføre synkebesvær.
- Tørhed i munden, dette kan føles som om munden tørrer helt ud.
- Nedsat spytsekretion – sejt mundsekret.
- Nedsat kost- og væskeindtag pga. smerter, synkebesvær og smagsforandringer.
- Smagsforandringer – som følge af påvirkninger af smagsløg.

3. Objektive symptomer
- Rødme og hævelse af mund og svælg
- Ulcerationer/sårdannelse
- Blødning
- Belægninger – eksempelvis på tunge og tænderne. Ses som tykke hvidlige belægninger.

4. Tiltag ved mucositis
- Vurdering og dokumentation af mundslimhinden for rødme, sår, blødning, hævelser og hvidlige belægninger (Se afsnit om Dokumentation).
- Inddrage læge hvis relevant f.eks. ved behov for smertebehandling.
- I henhold til nedestående symptomer vejledes patienten i aktuel mundpleje (se pkt.8), smertebehandling og ernæring (se pkt.10).

Stomatitis
- Ved mistanke om stomatit skal der podes fra mundslimhinden.
- Ved infektion med bakterier, svamp eller herpes foretages undersøgelser og behandling efter lægelig ordination.
- Ved infektion kan tandbørsten være kontamineret efter tandbørstning. Det anbefales, at børsten gøres ren under den kolde hane og sættes i Klorhexidin 0,12% i mindst 15 minutter, inden den skylles igen og stilles med børstehovedet opad, så den kan tørre. Tandbørsten skal udskiftes ved afslutning på behandling.
- Protese tages ud og skylles i Klorhexidin mundskyl i mindst 15 minutter hver dag.

1. Behandling af Stomatitis
I det følgende afsnit beskrives behandling af:
- Svamp
- Bakteriel infektion
- Virale infektioner
Hvis der er klinisk mistanke, skal vi ikke afvente podningssvar før behandling startes.

2. Ved svamp
Systemisk antimykotikum er førstevalg eksempelvis med fluconazol, 50-100 mg dagligt i 7-14 dage (tablet eller oral suspension ved synkebesvær), www.medicin.dk. Tobaksrygning og højt sukkerindtag kan modvirke behandlingen. Obs omfattende interaktioner med andre lægemidler. Kombinationsbehandling med fluconazol og erythromycin eller fluvastatin bør helt undgås. Andre potentielt problematiske interaktioner, se www.interaktionsdatabasen.dk.

3. Ved bakteriel infektion
Bakteriel infektion skyldes oftest gram-negative bakterier, er oftest lokaliseret til gingiva. Symptomerne kan være feber og smerter.
Behandling af bakteriel infektion:
Ved udtalt leukopeni < 1 x 109/l og infektion i cavum oris, bør dette betragtes som focus og behandles antibiotisk, og suppleres med mekanisk fjernelse af bakterielle plaques, dvs. optimere mundhygiejne.
Antibiotisk behandling gives afhængig af resistenssvar og initialt.

4. Ved viral infektion
Hyppigst vil der være tale om herpes simplex og varicella zoster. Ofte vil der være symptomer i form af påvirket almentilstand, anoreksi og feber. Udtalt ømhed af cavum oris, evt. punktformede blødninger i gingiva.
Behandling er tbl. Zovirax 800 mg x 5 i 7 dage. Ved herpes zoster hos patienter over 50 år anbefales tbl. Zelitrex 1 g x 3 i 7 dage.

Lindring af gener fra mundhulen

1. Ved mundtørhed (xerostomi) og tørre læber
Patienten instrueres i at anvende nedenstående for at befugte mundslimhinde og lindre mundtørhed:
- Munden kan vædes hyppigt med f.eks. vand, te med citron og havresuppe. Gerne 1 x i timen.
- Vand i forstøverflaske, hvis der ikke ønskes at drikke store væskemængder pga. synkeproblemer eller hyppig vandladning.
- Brug af mundskylning med fysiologisk saltvand eller bikarbonatopløsning (syreneutraliserende). Opskrift på bikarbonatopløsning: 1 teskefuld natron og 1 teskefuld bordsalt i én liter vand, opbevares i køleskab. Munden gurgles i 1 minut, 8-10 gange om dagen, og opløsningen spyttes ud, må ikke synkes.
- Mellem måltiderne kan spytdannelsen stimuleres og munden holdes fugtig ved f.eks. sukkerfrit tyggegummi, pastiller, pebermynte og knust is (se afsnit om Tygge- og smagsstimulation)
- Hvis munden ikke er øm, kan patienten prøve med syrlig mad og drikke ex. frisk ananas, kiwifrugt, papaja, da det stimulerer spytdannelsen.
- Hvis den tørre mund giver ubehag ved spisning, kan fugtigheden øges ved at drikke lidt væske sammen med hver mundfuld mad. Blød findelt eller flydende mad er lettere at synke og giver fugtighed til slimhinderne (se afsnit om ernæring).
- Læberne holdes fugtige (se afsnit om Forebyggelse).
- Spyterstatningsmidler (mundskyl, spray eller gel) kan øge fugtigheden i munden. Spray og mundskyl er mest velegnet i dagtimerne, mens gel kan have en god lindrende effekt om natten. Bør afprøves i 1-2 uger, inden det vurderes, om der er en lindrende effekt på mundtørheden.
- OBS! Visse lægemiddler kan forværre mundtørhed, eksempelvis antiemetika, diuretika, antihypertensiva, antihistaminer, antacida, centralt virkende analgetika, antidepressiva, hypnotika/sedativa, anxiolytika og antipsykotika.
- Protesen skal tages ud nogle gange i løbet af dagen og hele natten for at aflaste slimhinden. Protesen skal opbevares tørt i et bæger.
- Vær opmærksom på at tobak og alkohol, kan virke udtørrende på slimhinderne.

2. Tygge- og smagsstimulation
Patienten instrueres i at anvende nedenstående for at stimulere spytdannelse:
- Sukkerfrit og gerne fluorholdigt tyggegummi (stimulerer spytsekretion og forebygger caries).
- Tyggegummi må ikke indeholde frugtsmag (syreholdig), men gerne pebermynte, menthol, spearmint, lakrids etc.
- Sukkerfri pastiller/bolcher (ikke syrlige bolcher til patienter med egne tænder, da tænderne eroderer ved lav pH).
- Sugetabletter og sukkerfri-vingummi med æblesyre (specielt fremstillet, så det ikke er tandskadeligt) og fluor (håndkøb på apoteket) stimulerer spytsekretion og forebygger caries.

3. Ved ømhed/smerter i munden
Patienten instrueres i nedenstående ved ømhed i mundslimhinde:
- Børste tænder efter hvert måltid med en lille blød tandbørste/el-tandbørste.
- Ved rifter eller blærer i mundhulen, på tungen eller læberne kan der anvendes lokalbedøvende lidokain gel efter behov.
- Ved smerter i munden og ved synkning, anvendes systemisk analgetika efter lægelig ordination.
- Brug sugerør med "knæk". Sugerøret føres langt ind i munden, så væsken ledes forbi den ømme slimhinde og ind bagerst i munden.
- Anvend sprayflaske med vand, da dette lindrer og forhindrer mæthedsfølelse.
- Undgå syrlige spiser og drikke.
- Vær opmærksom på at tobak og alkohol kan virke udtørrende på slimhinderne.
- Hvis det ikke er muligt at børste tænderne, kan mundskylning med klorhexidin 0,12 % benyttes to gange dagligt (se Definition).

4. Ved belægninger og sejt spyt
Patienten kan instrueres i nedenstående ved øget sejt spyt og belægninger på mundslimhinde:
- Belægninger på tungen fjernes lettest med en tandbørste.
- Ved kraftige belægninger anbefales forsigtig mekanisk fjernelse af slim og belægninger, forudgået af mundskylning med vand. Der kan evt. anvendes danskvand til fjernelse af sejt slim og skorper. OBS! Hvis denne løsning vælges, skal patienten efterfølgende skylle mund med vand for at forebygge syreskader på tænderne
- Ved sejt spyt bør mælk undgås, da mælk medfører at spyttet bliver mere sejt.
- Tørre skorper kan fjernes med madolie.

Kostanbefalinger ved mundhulegener
På baggrund af smertende slimhinder og manglende spyt til hjælp for tygning, dannelse af fødebolus og synkning, vil de fleste patienter med mundhule gener opleve det vanskeligt at indtage mad og drikke som vanligt.
For at sikre adækvat energi- og proteinindtag er der behov for en kost af ændret konsistens, sammensætning og volumen, som skåner mundslimhinden. Højt fermenterbare kulhydrater og syreholdige produkter sænker ph-værdien i mundhulen og øger risikoen for caries. Det kan dog være nødvendigt at inddrage kulhydratrige fødevarer for at opfylde ernæringsbehovet og sikre adækvat energi-indtag.
Nedenfor er kostråd beskrevet til mucositis, mundtørhed, sejt spyt, smags- og lugtændringer. De er beskrevet enkeltvis, men ofte vil patienterne opleve flere gener på samme tid. Der må derfor tages forbehold for at enkelt kostråd har interaktioner, eksempelvis syrlige drops, hvor patienten oplever mundtørhed og har sarte slimhinder.

1. Kostråd ved mucositis
- Vælg blød og slimhindevenlig mad - mad som er let at bearbejde i munden f.eks. æggeretter som røræg, omelet og gratin, desserter som budding, fromager, mousse, fløderand og flødeis, retter som er mosede, blendede, legerede og typisk uden for meget fyld eller ”ujævnheder” f.eks. havregrød, øllebrød, frugtgrød, legerede supper, hytteost, surmælksprodukter og kakaomælk.
- Fugt og blødgør maden med saucer, dressing, sky, remoulade, smør eller olie.
- Vælg kold eller lunken mad.
- Undgå tomat og bær, vineddike, citrusfrugter eller andre syreholdige madvarer.
- Undgå stærke krydderier som peber, chili, salsa, peberrod. Vær opmærksom på, at færdigretter og anden mad fremstillet af industrien er krydret på forhånd, og kan fremstå som meget salte og stærke.
- Undgå alkohol, koffein, væske med brus og tobak.
- Brug evt. sugerør til at holde maden væk fra sår eller særligt smertefulde områder på slimhinden i munden.
- Undgå meget varm eller meget kold mad.

2. Kostråd ved mundtørhed
- Fugt og blødgør maden med saucer, dressing, sky, remoulade, smør eller olie.
- Brød er typisk en fødevare som mange patienter pga. mundtørheden må opgive på et tidspunkt. Rugbrød kan indeholde mere fugt, når det indeholder kerner. Hvidt brød uden skorpe foretrækkes, og tørheden kan variere om man rister brødet eller ej. At blødgøre brød i væske som suppe, bouillon eller sauce kan være en fordel. Kager og kiks kan dyppes i mælk, kakao, kaffe og te.
- Havresuppe befugter slimhinderne og kan være et godt måltid at starte dagen med.
- Drik eller skyl munden med kold eller lunken kamillete.
- Nip lidt væske sammen med hver mundfuld mad.
- Forsøg med isterninger, syrlige og sukkerfrie drops, frossen grapefrugt eller sukkerfrit tyggegummi.
- Skyl munden med fysiologisk saltvand eller bikarbonatopløsning (syreneutraliserende) før måltiderne. Opskrift på bikarbonatopløsning: 1 teskefuld natron og 1 teskefuld bordsalt i 1 liter vand, opbevares i køleskab. Munden gurgles i 1 minut og opløsningen spyttes ud, må ikke synkes.

3. Kostråd ved øget og sejt spyt
- Indtag syrlig mad og drikke eks. grape, lemon eller tranebærjuice for at øge sekretion af tyndt spyt.
- Papaya, kiwi eller ananasjuice/frugtstykker kan gøre spyttet mindre sejt.
- Nogle vil opleve at mælk, kakaomælk og surmælksprodukter medfører en øget slimdannelse, og at det kan gøre spyttet mere sejt, når det drikkes. Hvis dette er tilfældet, da anvend i stedet mælk til madlavning.

4. Kostråd ved smags- og lugtændringer
- Vælg fødeemner, der er afkølede eller tempererede for at minimere smag og lugt.
- Tilbered kødet i en sauce, der kan give en anden smagsoplevelse.
- Anvend kogt kød i stedet for stegt kød og hakket kød frem for udskåret kød.
- Tilsæt sukker eller sødestoffer til salte eller sure fødeemner.
- Metallisk smag kan dæmpes ved at spise pebermynte.
- Tilsæt citron, lime, eddike, salt til fødeemner, der er for søde.
- Øl, vin og kaffe opleves ofte som meget stærkt smagende.
- Alternativt kan anvendes te, lemon-te, iste eller iskolde drikke med brus.

Den indlagte patient som behøver hjælp til mundpleje
- Ved indlæggelsen vurderes og dokumenteres status af patientens mundhule.
- Mundhulen + evt. iværksatte handlinger vurderes derefter en gang dagligt af plejepersonalet. Der dokumenteres ved ændringer.

Den bevidsthedssvækkede/døende patient
- Mundplejen tilrettelægges og udføres ud fra patientens situation. Mundhulen vurderes i det omfang det er muligt, og der dokumenteres i SP.
- Mundplejen hos døende patienter har til hensigt at lindre gener som f.eks. tørre slimhinder og belægninger. Dette indebærer rensning af mundhule, hyppig fugtning af mundslimhinde og smøring af læber. Der kan med fordel anvendes mundswaps.
- Evt. lugtgener fra munden kan afhjælpes ved brug af Klorhexidingel 1% langs tandkødsranden, ligesom tænderne kan børstes med Klorhexidingel 1%.

Dokumentation
Mundplejen, vurdering af patientens gener og effekt af pleje og medicinsk behandling dokumenteres i status/vurderingsskema.
Lægefaglig vurdering og medicinsk behandling dokumenteres som notat.

Ansvar
Sygeplejepersonale er ansvarlig for at vurdere mundhulen, vejlede og støtte patienten i mundplejen. Udføre mundplejen i situationer, hvor patienten ikke kan varetage denne.
Sygeplejepersonalet er ansvarlig for at rapportere ændringer i mundhulens status til lægen.
Lægen er ansvarlig for at iværksætte undersøgelser og medicinsk behandling.

Referencer
VIP: Mundpleje til kræftpatienter fra Region Midtjylland
VIP: Mucositis fra Hæmatologisk klinik, RH
VIP: Mundpleje og behandling af mundhulekomplikationer hos hovedhalskræftpatienter i strålebehandling fra Afdeling for Kræftbehandling, Rigshospitalet
Bensinger W (2008) NCCN Task Force Report: Prevention and management of mucositis in cancer care. J. of the National Comprehensive Can. Network 6(supplemwent 1):S1-S18
Eilers J (2014) Evidence-based interventions for cancer treatment-related mucositis: Putting evidence into practice. Clinical Journal of Oncology Nursing 18(6):80-96
Lalla RV (2014) MASCC/ISOO Clinical practice guidelines for the management of mucositis secondary to cancer therapy. Cancer DOI: 10.1002/cncr.28592, wileyonlinelibrary.som
McGuire BM et al. (2013) Systematic review of basic oral care management of oral mucositis in cancer patients. Supportive Care Cancer 21:3165-3177