Ultralydsundersøgelse af hjernen Ultralydsundersøgelse af hjernen udføres af afdelingens læger efter oplæring. Skanningen sker med en 5 eller 7 MHz sektortransducer. De tekniske problemer er at få maximal vinkel og en ensartet insonering af feltet i en lille fontanelle og at opnå de rette planer. Det er lettest at vurdere ventrikelsystemets størrelse og form. Blødninger (koagler) ses let hvis de er ventrikelnære, men vanskeligt hvis de ligger subarachnoidal, subduralt eller i fossa posterior. Det sværeste er at vurdere eventuelle abnormiteter i parenkymets ekkogenicitet. Koronalsnit Der bruges en række af-arter af koronalsnit (i plan med ansigtet), der bedst kan bedømmes hvis de er helt symmetriske om midtlinien og af sagitalsnit der bedst kan bedømmes hvis de er parvist symmetriske. Med koronalsnittene skal man nå forbi såvel forhornenes som baghornenes spidser. Standard koronalsnittet går i gennem foramina Monroi (der forbinder lateralventriklerne med 3. ventrikel, skærer hippocampus og temporalhornenes spidser og går ned gennem pons). Sagittalsnit Af sagitalsnit skal man have et i midtlinien med korpus kallosum, 3. og 4. ventrikel og cerebellum, såvel som et par gennem hver lateralventrikel i hele dens udstrækning. Det kan være umuligt hvis de er små og dobbeltkrumme. Man skal også ud lateralt for lateralventriklerne og helst ud til parietal- og temporallappernes gyri. Det kan være umuligt hvis fontanellen er lille. Det mastoide vindue Det findes hvor parietal-, temporal-, og occipitalknoglerne mødes. Barnet lejres med hovedet en smule drejet, sæt transduceren bag øret skub den indtil du får et symmetrisk billede af fossa posterior. Du kan dreje transduceren så du både kan få et koronalt og et axialt snit. Du kan gentage det på den anden side. Dette er godt til at se mindre blødninger i cerebellum. En symmetrisk cerebellum med hyperechogen vermix i midten. ###TABEL_1### Klassifikation af intraventrikulær blødning hos for tidligt fødte (efter Papile): Grad 0 Ingen blødning. Grad 1 Subependymal blødning. Grad 2 Intraventrikulær blødning, hvor det ekkogivende koagel ikke fylder mere end det normale ventrikelsystem. Grad 3 Intraventrikulær blødning, hvor ventriklen/ventriklerne er akut dilateret og koaglet fylder mere end 50% af lateralventriklens areal i parasagitalplanet Grad 4 Blødning i hjernens parenkym. Den kliniske betydning af IVH grad 1 og 2 er ringe. Grad 3 giver risiko for posthæmorrhagisk ventrikeldilatation med behov for punktur eller shunt og risiko for cerebral parese, mens grad 4 desuden giver mere end 50% risiko for cerebral parese, afhængigt at størrelse og placering. Ventrikelmål: Ventrikeldilation vurderes i standard koronalsnittet gennem foramini Monroi. I dette plan måles ventrikelindex (VI) på hver side for sig, d.v.s. afstanden fra midtlinie til lateralventriklens laterale begrænsning. 97%-tilen for VI er 10 mm ved 28 uger gestation og vokser lineært til 15 mm ved 40 uger (se Figuren). Hvis VI overstiger 97%-tilen + 4 mm ved posthæmorrhagisk ventrikeldilatation der ca. 50% risiko for at der bliver behov for shunt. Det svarer til et meget stort, dilateret ventrikelsystem i alle dimensioner. Man kan også måle forhornenes 'bredde' (vinkelret på deres længeakse): det gøres i midt-koronalsnittet. Øverste normalværdi er 3 mm, uanset alder. Og man kan måle the thalomo-occipitale distance i de sagitalsnit som viser hele lateralventriklen. Det er afstanden fra pleksus choreodeus anteriore afgrænsning til den yderste spids af occipitalhornet. Øverste normalværdi er 20 mm, uanset alder. Klassifikation af periventrikulær leukomalaci (efter de Fries) Grad 1: flare udover 1 uge Grad 2: fokale cyster Grad 3: udbredte cyster, som regel bilateralt Grad 4: cyster subkortikalt (subkortikal leukomalaci) Prognosen ved grad 1 er god, ved grad 2 er risiko for CP ca. 50%, ved grad 3 og 4 er risiko for CP over 90%. Post hæmorrhagisk ventikel dilatation (PHVD) diagnosticeres når ventrikel index er over 97%tilen (se kurven herover), forhornenes tværmål er for store (>3 mm) og den thalamooccipitale distance er for stor (>20 mm) (alle 3 kriterier). Ved PHVD skal hovedomfanget følges mhp vurdering af behov for aflastning/shunt (se VIP om dette) Cerebral atrofi diagsnosticeres når ekstracerebralrummet er forstørret: den sino-kortikale afstand over 3 mm og den intragyrale afstand er over 6 mm, samtidigt med at ventrikelsystemet er dilateret, dvs ventrikel index over 97%tilen. Andre fund ved cerebral ultralydskanning: 1. Fokale infarkter (f. eks. mediainfarkt) ses som øget ekkogenicitet 3-7 dage efter dets opståen. Der udvikles cyster eller atrofi på længere sigt. 2. Vurdering af hjerneødem og hypoksisk-iskæmisk hjerneskade pga iltmangel ved fødslen hos børn født til tiden er vanskelig i den akutte fase. Efter en måned kan ses central atrofi, cyster og/eller øget subarachnoidalrum 3. En række hjernemisdannelser, såsom korpus kallosum agenesi/hypoplasi, araknoidalcyster, oligogyri, lisencefali, holoprosencefali kan diagnosticeres med ultralyd. 4. Intrakranielle infektioner (forkalkninger, absecesser, ventrikulitis) og tumorer er meget sjældne men kan også vurderes. 5. Mere specielle diagnoser, og ventrikelfjerne fund og patologi i fossa posterior kræver ofte supplerende eller MR skanning. Dokumentation Resultatet af scanninger skrives som procedurenotat i journalen. Der gemmes billeder af alle nye patologiske fund, og også gerne af vigtige normale undersøgelser. Koronalsnit orienteres som røntgen forfra-billeder: venstre side af patienten til højre i billedet. Parasagitalsnit af ventriklerne orienteres med ventriklens forhorn mod egen side: venstre lateral ventrikel skal have forhormet mod venstre i billedet. Referencer brain ultrasound state of the art - Dudink - PedRes2020.pdf