Sumpsonde Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Børn født med oesophagusatresi mangler forbindelse mellem øvre spiserør og ventrikel, og kan således ikke komme af med al det spyt, eller evt. sukkervand og/eller mælk de synker. Det giver risiko for aspiration til luftveje, samt gener for barnet når sekretet hober sig op. Det er derfor vigtigt at barnet kontinuert hjælpes af med sekret. Til dette bruges en dobbeltlumet sumpsonde. Fremgangsmåde Anlæggelse: Hvis der intrauterint er konstateret mistanke om esophagusatresi, skal der straks efter fødslen anlægges en sumpsonde. Den findes i neonatalklinikken i str. CH 10, dvs tykkere end en blå sonde. Hvis barnet er for lille til denne størrelse, må der i stedet anlægges en så stor som muligt af klinikkens vanlige, korte sonder. De fleste børn født efter 32. uge kan dog godt "rumme" en sumpsonde, og disse er bestemt at foretrække. Placeringen af sumpsonde røntgenkontrolleres som led i diagnostisk udredning. Udmåling Sumpsonde anlægges på samme måde som ernæringssonde (se VIP sondenedlæggelse og sondemadning). Sumpsonde skal kun føres ned til modstand. Sonden fikseres med duoderm. Placeringen noteres i vurderingsskemaet. Når sonden ikke kan føres længere ned, aspireres sekret med sprøjte på suge studsen. Tilkobling af svagt sug Sumpsonden er dobbeltlumet, dvs. der er 2 kanaler der løber parallelt i sonden. Sugestudsen tilkobles svagt sug (0-200 cm H2O). Dette skal gerne få sekret til at flytte sig fra esophagus til sugebeholder. Sugestyrken indstilles så der er bevægelse i sekretet i sonden, men holdes sædvanligvis under 50 cm H2O. Sugning 2 ml. iso NaCl skylles i sumpsondens skyllestuds. Husk at tage sprøjten fra skyllestudsen, det er vigtigt at luft kan passere gennem denne. Der kan nu suges med stærkt sug. Der kan være behov for at skylle og suge flere gange. Der skylles/suges minimum hver 2. time samt ved behov. Sumpsonden skiftes ikke med mindre den er synligt forurenet eller tilstoppet. Hvis sumpsonden skal ligge i længere tid (som ved "long-gap") skiftes den en gang om ugen eller efter behov. Sumpsonden kan være sutureret på OP ved long-gap. Ansvar og organisering klinik og teamledelser har ansvaret for at instuksen overholdes Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag