Sondenedlæggelse og sondemadning - neonatal Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedsfagligt personale i neonatalklinikken Definitioner Fremgangsmåde Hvordan lægges sonde og hvordan bruges den. Forholdsregler ved komplikationer Procedure ved sondenedlæggelse Fixering af sonde Sondemadning Afslutning af måltid Problemer som kan opstå ved sondenedlæggelse Sondeskift Til sondenedlæggelse bruges: - fortrinsvis str 6 eller 6,5 sonde (evt ch 8, når den skal bruges åbentstående eller til større børn) - fixeringsplaster (se fixering af sonde) IØVRIGT: Til PICU-børn eller store mature børn kan med fordel bruges en lang sonde, så den er lang nok. Til sekret-drænage hos kir. børn vælges ofte en lang sonde. Fortrinsvis bør vælges en FR 6 ,men ved meget seje eller tykke sekreter (ex. blod) kan det være nødvendigt at vælge FR 8 Procedure ved sondenedlæggelse Almindeligvis lægges sonden gennem næsen - Barnet vendes let mod højre side eller placeres på ryggen. - Mål sondens længde for korrekt placering i mavesækken og noter cm-markeringen. Korrekt længde skal udmåles på følgende måde: Fra næseboret til øreflippen og så i en lige linie til 1,5 cm under spidsen af brystbenet. - Fugt sondens spids ved at lade barnet sutte lidt på den. - Bøj barnets hoved en anelse fremover, støt det i et fast greb med din frie hånd og før sonden gennem et af næseborene til mavesækken til det afmærkede sted er i næseborets åbning. Check, at sonden er korrekt placeret på følgende måde: Fyld ½-1 ml luft i sonden, sæt sprøjten på sonden, giv luften og træk forsigtigt stemplet tilbage. Kommer der mælkerester eller mavesaft, er det udtryk for at sonden er korrekt placeret. Er der ikke mavesaft, skal der være vacuum (modstand). Nogle gange kan du trække meget luft op (20 - 40 ml.) inden vacuum opnåes. Vacuum er dog et usikkert kriterium for korrekt placering, - mavesaft eller mælk må foretrækkes. Ved permanente sonder, skal korrekt placering kontrolleres før hvert måltid. Fixering af sonde Fixering på kind: - Et ca. 2 cm bredt (smallere i den ene ende) og 3 cm langt stykke tyndt duoderm sættes på kinden - under næsefløjen og skråt nedad mod spidsen af øreflippen. - Sonden sættes fast med duoderm over duodermen Alternativt bruges mepitac-plaster direkte på kinden. Sondemadning Sprøjten sættes på sonden og den opvarmede mælk hældes i den. For at få mælken til at løbe, er det nødvendig, at give et skub med stemplet. Resten løber ned i maven ved hjælp af tyngdekraften. Hastigheden er afhængig af sondens størrelse og den højde sprøjten holdes i. Den reguleres ved at ændre sprøjtens placering. Des højere sprøjten er placeret, des hurtigere løber mælken. For at undgå kvalme og gylpetendens bør et måltid af normal størrelse vare 15 - 20 min. Afslutning af måltid Sonden renses for mælk ved at sprøjte 1 - 2 ml luft igennem den ved måltidets afslutning. Permanente sonder afklemmes, sprøjten fjernes og sonden lukkes for at forhindre tilbageløb. Barnet holdes under opsyn under hele sondemadningen, og bør holdes i ro 15 -20 min. efter måltidet, for at undgå opkastning / gylp. Problemer som kan opstå ved sondenedlæggelse. 1. Hvis barnet græder, kan det være svært / umuligt at føre sonden gennem svælget. Forsøg med en finger at få barnet til at sutte, eller brug en sut. Hvis fortsat modstand skal sonden fjernes. Nyt forsøg, når barnet er faldet til ro. 2. Hvis barnet får opkastningsfornemmelse, træk sonden lidt tilbage og drej barnet om på siden. Fortsæt forsigtigt, når barnet igen er i ro. 3. Hvis barnet hoster, kæmper voldsomt imod og / eller skifter farve ( bliver bleg eller cyanotisk ), skal sonden fjernes med det samme, da det er sandsynligt at sonden er / har været på vej ned i trachea. Vær sikker på at barnet genvinder pæne farver, normal vejrtrækning og er faldet til ro inden et nyt forsøg gøres. 4. Nedlæggelse af sonden kan også udløse pulsfald. Ved svær påvirkning bliver barnet blegt. Stop sondenedlæggelsen og stimulér barnet (gnid under fodsålerne eller langs ryggen). Det er oftest nok til at få barnets puls til stige igen. 5. Hvis barnet ikke genvinder farverne ved stimulation, skal sonden fjernes - så bliver pulsen normal igen. Problemer som kan opstå under sondemadningen: 1. Barnet gylper: Stop indløb af sondemad ved at afklemme sonden og isætte stemplet. Vend barnet på siden så opgylpet mælk kan løbe ud af munden. Det kan være nødvendigt at suge barnet i munden og evt. i svælget, for at undgå aspiration til luftvejene, dog skal det altid gøres under overvejelse af riskoen for yderligere gylpen. 2. Barnet virker forkvalmet: Hold pause med sondemadningen i nogle minutter, genoptag og giv måltidet meget langsomt. Kan barnet ikke rumme sit behov, kan en ændring af måltidernes hyppighed være en løsning, derudover skal man være opmærksom på BS og væskeindtag hos barnet. 3. Barnet presser så sondemaden ikke kan løbe ned eller den løber tilbage gennem sonden: Hold pause med maden ved at afklemme sonden og isætte stemplet. Når barnet ikkke længere presser, gives resten af måltidet som normalt, eller gives med stemplet i et meget langsomt tempo under konstant vurdering af, om barnet kan rumme maden - så gylp undgås. Sondeskift . Sonden skiftes min hver 7. dag eller hvis: - den er uhygiejnisk - den er gledet op over svælgniveau (infektionsrisiko, hvis en uren sonde placeres i trachea) Sondeskift og placering skal dokumenteres. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag