Psykisk førstehjælp til personale i Neonatalklinikken Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål At alle i Neonatalafdelingen kan finde information om og være i stand til at yde god og hurtig psykisk førstehjælp ved traumatiske hændelser. Målgrupper og anvendelsesområde Ledere og medarbejdere - alle involverede i traumatiske hændelser. Definition psykisk førstehjælp Ved kollegial psykisk førstehjælp forstås den kollegiale omsorg, der ydes inden for de første timer efter en akut psykisk belastende/traumatisk hændelse. Det drejer sig om situationer, hvor personalet udsættes for vold og/eller truende adfærd samt andre former for stærke psykiske indtryk, fx uventet dødsfald, andre hændelser under forløb med svært sygt barn eller andre situationer hvor personalet i den givne situation føler sig psykisk påvirket. Fremgangsmåde HANDLEPLAN Flowchart handleplan.docx KOLLEGIAL PSYKISK FØRSTEHJÆLP Efter den traumatiske hændelse er ophørt – og der igen er ro på afdelingen – anbefales det, at lade de involverede kolleger fortælle om og genfortælle deres oplevelser. Nedenfor har vi opstillet nogle hensigtsmæssige opmærksomhedspunkter til sådanne samtaler: - Vær opmærksom på om den voldsramte/ psykisk påvirkede kan være alene. - Skab ro og tryghed. Vis at du er der, men giv plads til den voldsramte/ psykisk påvirkede. - Lad den voldsramte/psykisk påvirkede fortælle, hvad der er sket (igen og igen). Lyt! - Undgå at bagatellisere den voldsramtes/påvirkedes oplevelse eller at tale om egne erfaringer. - Undgå at kritisere den voldsramtes/ påvirkedes handlinger eller komme med gode råd. - Spørg ind til det konkrete, der er sket i den traumatiske hændelse. I den akutte situation sikres det også, at der tages hånd om eventuelle fysiske skader. ANSVAR FOR IVÆRKSÆTTELSE AF OPFØLGNING Teamets ansvarshavende (tværfagligt) har ansvaret for at iværksætte kollegial psykisk førstehjælp, samt straks efter hændelsen kontakter og informerer ledelsen. Opfølgning i dagene efter hændelsen påhviler altid den afsnitsansvarlige ledelse (teamoverlæge + afdelingssygeplejerske). Efterfølgende tager ledelsen eller den ansvarshavende stilling til det videre forløb, der kan omfatte kollegial psykisk førstehjælp, defusing, debriefing eller individuelle kriseforløb hos Krisepsykologisk Enhed. Hvilken type opfølgning der er behov for, kan variere afhængig af art og grad af belastning, men der skal altid finde en form for opfølgning sted. Se actioncard nederst - hvordan du som leder/ansvarshavende kan forholde dig til iværksættelse af opfølgning på en traumatisk hændelse ift. personalet. DEFUSING OG DEBRIEFING Som en del af den psykiske førstehjælp til kolleger, kan det være nødvendigt at gennemføre en defusing eller debriefing med dem, der har været involveret i den traumatiske hændelse: Defusing Defusing er en kortvarig og semi-struktureret samtale mellem de medarbejdere, der har været involveret i en traumatisk hændelse. Formålet med en defusing er at skabe en fælles forståelse af det, der er sket, at dæmpe oplevelsen af angst og kaos og forebygge udvikling af selvbebrejdelse hos de involverede medarbejdere. Defusing foregår som en uformel snak om indtryk, tanker og oplevelser omkring den traumatiske hændelse. En defusing bør gennemføres umiddelbart efter oplevelsen og inden de involverede medarbejdere forlader arbejdspladsen. Se guide til defusing: Guide_til_afholdelse_af_defusing.pdf På baggrund af defusingen skal ledere og medarbejdere vurdere behovet for opfølgning, såsom debriefing eller individuelle kriseforløb hos Krisepsykologisk Enhed. Husk at det kan være relevant, at alle involverede og vidner deltager – også vikarer, portører og andre løst tilknyttede til afdelingen. Debriefing Debriefing er et formaliseret møde med de involverede parter. Det kan eventuelt være under ledelse af vores egen psykolog eller en psykolog fra Krisepsykologisk Enhed. Under mødet tales tanker, følelser og reaktioner grundigt igennem – enten enkeltvis eller i gruppe. Debriefing gennemføres hurtigst muligt (og maksimalt 2-5 døgn efter hændelsen) og er af længere varighed. Det er ofte nok med ét møde af 1 times varighed, afhængigt af gruppens størrelse. Mødet kan efter behov efterfølges af flere møder. Kun personer der har været direkte involveret i situationen deltager. Ansvar og organisering Den ansvarshavende i teamet har ansvar for at iværksætte kollegial psykisk førstehjælp samt straks informere ledelsen. Teamledelsen (afdelingssygeplejerske og teamoverlæge) har ansvar for opfølgning i dagene efter hændelsen samt stillingtagen til hvilken type opfølgning der er behov for. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil VIP: http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VIP/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=XC1257818003127C6C1257A8900576F98&dbpath=/VIP/Redaktoer/1301.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&windowtitle=S%F8g Rigshospitalets vejledning om opfølgning: http://rh-intranet.regionh.dk/menu/Personale/Arbejdsmiljo/Trusler+og+vold/Opfoelgning+på+episoder+med+vold+og+trusler/Opfoelgning+på+episoder+med+vold+og+trusler.htm Krisepsykologisk rådgivning: http://rh-intranet.regionh.dk/menu/Personale/Arbejdsmiljo/Samarbejde+og+trivsel/Krisepsykologisk+raadgivning/Krisepsykologisk+raadgivning.htm Akkrediteringsstandarder Bilag ACTIONCARDS Actioncard (Hvis din medarbejder bliver udsat for vold, trusler eller chikane) lommeformat.docx Actioncard (hvis du bliver udsat for trusler, vold eller chikane) lommeformat.docx Actioncard (Vold, trusler og chikane mod din kollega) lommeformat.docx Actioncard (Vold, trusler og chikane mod din kollega) Visitkort.docx Actioncard (Vold, trusler og chikane mod din medarbejder) Visitkort.docx Handleplan for opfølgning på traumatiske hændelser.docx Guide_til_afholdelse_af_defusing.pdf Psykisk førstehjælp efter traumatiske hændelser - guide til afholdelse af defusing.pdf Tryghed ift vold og trusler i patientkontakten.pdf