Paroxystisk supraventrikulær takykardi-neonatal

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Formål
Vejledningen beskriver karakteren af og behandlingen ved supraventrikulære tachykardier.

Målgrupper og anvendelsesområde

Definitioner

Fremgangsmåde
Supraventrikulær (atrial) takykardi (PST ) er en usædvanlig, men vigtig neonatal arytmi, som viser sig vedhjerteaktion på 180-300 pr. min., hos nyfødte oftest over 230, ledsaget af kredsløbsinsufficienssymptomer: bleghed, takypnø, irritabilitet og efterhånden kongestiv inkompensation. Oftest findes ingen tilgrundliggende strukturel mb.cordis. Diagnosen stilles ved EKG, der viser atrial takykardi med normale QRS-komplekser.
Atrieflagren med 2:1 eller 1:1 overledning kan være vanskelig at skelne fra PST (se nedenfor). Udenfor anfald vil ca. 1/3 viser præ-excitation i form af kort PQ og delta-bue (Wolf-Parkinson-White syndrom). Recidiv forekommer i 20% af tilfældene, særligt indenfor de første 4 mdr. Behandling er vigtig, idet tilstanden ubehandlet kan føre til mors indefor 48-72 timer.
Føtal takykardi kan give hydrops føtalis.
Akut behandling:
1. Vagus-stimulation: ispose over hele ansigtet i 15-20 sek.
2. Adenosin (Adenocor®): 200 µg/kg (max 6 mg i alt) hurtigt i.v. så centralt som muligt. Mangler effekt indenfor 2 min gives derefter 400 µg/kg (max 12 mg i alt) og ved manglende effekt heraf gentag og evt øg dosis pr kg. Effekten indtræder normalt indenfor 10 sek og varer 10 - 20 sek. Adenosin giver forbigående AV-blok og bryder dermed impulskarusellen. Atrieflagren demaskeres idet atrierytmen er upåvirket, medens hyppigheden af overledte QRS-komplekser falder. Behandles med DC-stød.
Præparat: Adenocor Se VIP for blandingsvejledning. 
Bivirkninger: ingen. Adenosin gives under kontinuerlige stort EKG monitorering.
3. Digoxin : Digitalisering kan vælges som førstevalg hos lidet påvirkede børn. Vil som regel først virke over flere timer.
4. DC-konvertering: Synkroniseret DC-stød 1 Joule (=wattsec) pr. kg. Dosis kan fordobles hvis effekt udebliver. Apparatur findes i afdelingens medicinrum.
Atrieflagren behandles normalt med DC-konvertering.
DC-konvertering efter digitalisering indebærer en lille risiko for ventrikelflimren, der behandles med usynkroniseret DC-stød, evt. suppleret med lidocain 1 mg/kg i.v.
5. Verapamil (Isoptin®, Veraloc®) calcium-antagonist: 0.15 - 0.4 mg/kg i.v. over mindst 10 min. P.g.a. risiko for svær bradycardi, asystoli og BT-fald bør det ikke anvendes til nyfødte . Antidot: Calcium (som klorid el. lævulat).
Efter konvertering til sinusrytme behandles barnet med digoxin profylaktisk i 6 mdr. Børn med WPW-syndrom behandles evt. med betablokker (propranolol) eller type 1C antiarytmicum (Rytmonorm® eller Tampocor®) for at forhindre recidiv.
Diagnosticering og behandling af nyfødte med PST bør ske i samarbejde med børnekardiolog.

Ansvar og organisering
Teamledelser og klinikledelse er ansvarlig for at instruksen følges

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Akkrediteringsstandarder

Bilag