Forældrelæring i sondemadning, dokumentation af Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål Når forældre til børn indlagt i Neonatalklinikken selv giver deres barn sondemad, er afdelingen forpligtiget til at dokumentere, at afdelingen har sikret sig, at forældrene kan udføre denne handling på forsvarlig vis. Målgrupper og anvendelsesområde Bruges af sygeplejersker, når de skal undervise forældre i sondemadning Definitioner Fremgangsmåde DOKUMENTATION AF VEJLEDNING TIL FORÆLDRE I afdelingen har vi en checkliste til dokumentation af forældrelæring i sondemadning. Checklisten ligger i SP. Der foreligger desuden to vejledningsfoldere ( vedlagt fil nedenfor). Den ene folder udleveres til forældre, der gerne vil kunne give deres barn sondemad, mens den anden er identisk med den der findes i SP, og bruges bare til orientering her på siden. VEJLEDNING I BRUGEN AF PAPIRER TIL FORÆLDRELÆRING De enkelte punkter på checklisten gennemgåes så mange gange, det er nødvendigt. For mange forældre er det vigtigt at gå gennem alle punkterne flere gange, for andre en enkelt gang. Se nedenfor. Gør status over processen på sygeplejestatus arket. Noter om du mener denne del af processen skal gennemgås igen eller om forælderen er klar til næste trin i læringsprocessen. a. Gennemgå den skriftlige vejledning Den skriftlige vejledning (folderen) udleveres og gennemgås med forælderen. b. Vis hvordan Vis hvordan du gør de enkelte handlinger når du giver barnet mad. Tag udgangspunkt i forælderens og barnets situation. Måske er det nok at få vist hvordan man giver sondemad, og vente med de andre ting (opstart og afslutning af måltidet), når barnet har det bedre og det akutte forløb er kommet lidt på afstand. Mens du viser, hvordan man gør, gennemgår du begrundelsen for dine handlinger og dine overvejelser omkring det du gør; hele tiden med udgangspunkt i vejledningsfolderen. c. Vejled forælderen mens hun/han udfører handlingen Nu er det forælderen der udfører handlingen. Observer og vejled undervejs afhængig af behovet. Spørg ind til hvorfor man gør det ene og det andet. Spørg ind til hvilke overvejelser forælderen gør sig, mens hun/han udfører handlingen, således at du sikrer dig, at forælderen har forstået, hvorfor man handler som man gør. d. Observer forælderen mens hun/han selvstændigt udfører handlingen Punkt c går ofte glidende over i punkt d. Du vejleder mindre og kigger mere på, mens forælderen udfører handlingen. Når du ser, at I er dér, så bemærk det for forælderen og check med hende/ham, at I er enige om, at tidspunktet nærmer sig, hvor hun/han kan klare denne handling selv. I observationsperioden skal du spørge ind til, hvilke overvejelser hun/han gør sig, mens hun/han udfører handlingen og checke, at forælderen kan handle adækvat, hvis der sker noget uventet. Spørg om hvad hun/han vil gøre for eksempel, hvis barnet hiver sonden halvt op, mens hun/han er i færd med at give maden. AFSLUTTENDE AFTALE Vurder til slut sammen med forælderen, om hun/han fra nu selvstændigt kan udføre handlingen. Hvis det er tilfældet signerer du, efter aftale med forælderen i SP. Ved at signere på aftalen, uddelegerer du et ansvar til forælderen, dvs at personalet altid har et medansvar for det forælderen gør. Tal med forælderen om at situationen kan ændre sig; at der kan ske ting, som kan betyde at sygeplejersken igen gerne vil foretage visse af handlingerne. For eksempel hvis barnet får fordøjelses problemer. Tal også om at selv om hun/han selv kan give sit barn sondemad, er vi der for at hjælpe og støtte hende/ham og at vi meget gerne vil give barnet mad, så hun/han behøver ikke være hos barnet ved hvert måltid, hvis der er andre steder, hun/han har brug for at være. Vedlagte filer: Checkliste til forældrelæring (18.03.05).doc vejledning til forældre i Sondemad - til forældrene (18.03.05).doc Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag