Blodprøvetagning - neonatal Lab manual 1.pdfLab manual 2.pdfFlowchart for blodprøver (opdateret 12.01.23).pdf Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Der er to problemer i forhold til blodprøvetagning hos nyfødte: og Blodvolumen og prøvetagningen. Derfor gælder 1. Brugen af blodprøver skal minimeres, bl.a. for at minimere blodtabet. 2. Blodprøvetagning skal samles så meget som muligt, f.eks. skal 'ernæringsblodprøver' samles om onsdagen. 3. Forskningsprojekter skal normalt begrænses til max 1% af blodvolumen per gang og max 3% over 3 uger. Men da dette er den laveste publicerede grænse for 'ubetydeligt' blodvolumen, kan børn deltage i op til 3 sådanne projekter uden nærmere overvejelse. Se også vedhæftede dokumenter Manual 1 & 2. Blodprøver til klinisk brug Et ABL-rør er på 0.1 ml, eller ca. 0.2% af blodvolumen for et barn på 700 g, mens en blodprøve til Modular-analyseplatformen som bl.a. måler kreatinin, karbamid, fosfat, albumin tager 0.5 ml, eller ca. 1% af blodvolumen for et barn på 700 g. Mange blodprøver bidrager til behovet for blodtransfusion, især hos de mindste præmature børn. Derfor skal blodprøvetagning begrænses, især af de prøver som kræver mere blod. F.eks. skal værdien af routinemæssige prøver, såsom 'GN-rør' på morgenrunden eller 'ernæringsprøver' på børn som er på peroral ernæring og i trivsel overvejes nøje. Mht prøvetagning tilstræbes at prøver tages fra et centralt kateter. Ellers tages det normalt som kapillærblod. Dog er det vanskeligt at tage mere end 1 ml blod som kapillærblod på en gang. I den tidlige fase får mange børn taget blodprøver dagligt, og i den sene fase får alle børn på TPN og mange andre præmature børn taget ugentlige 'ernæringsblodprøver' om onsdagen. Blodprøver til forskning: Mht blodvolumen bruger vi den lavest publicerede standard. Andre grænser for 'ubetydeligt' blodvolumen til forskningsbrug er op til 5% af blodvolumen per gang hos nyfødte og op til 10% over 8 uger (1). Derfor mener vi at det normalt er acceptabelt af et barn uden nærmere overvejelser samtidigt kan indgå i op til 3 projekter der bruger blodprøver. Hvis barnet skal indgå i mere end 3 projekter, eller der er andre særlige hensyn må det vurderes individuelt og forældrene inddrages. Mht prøvetagning tilstræbes at prøver tages i forbindelse med klinisk indiceret blodprøvetagning. Også selvom forældrene har givet samtykke til at kapillærblod kan tages ved separate stik, skal dette skal begrænses mest muligt, både af hensyn til barnet og for at beskytte forældrenes ønske om at bidrage til forskning. Ofte kan projektblodprøver koordineres med ernæringsblodprøverne om onsdagen. 1. Stephen RC Howie. Blood sample volumes in child health research: review of safe limits. Bull World Health Organ. 2011 Jan 1; 89(1): 46–53. OVERSIGT OVER ANALYSER; GLAS OG RØR ###TABEL_1### BLODPRØVETAGNING Generelt: - Blodprøvetagning hos nyfødte skal begrænses mest muligt af hensyn til blodtab - Smerter ved kapillær blodprøvetagning - Risici ved brug af arterielle og venøse katetre Hvilken blodprøvetagningsmetode skal vælges? Afhænger selvfølgelig af om barnet har et centralt kateter. Hos børn der ikke har kateter tages en kapillær hælprøve medmindre der skal udtages mængder > 1ml, i så fald tages denne ved en venepunktur. Hos børn med kateter gælder at alle blodprøver tages om muligt fra kateteret (dog ikke blodsukker, hvis der løber en sukkerholdig væske, idet sukker bindes til plastik, og derved kan give en kunstig høj værdi. - Hos børn med særligt kostbare katetre kan man foretrække kapillær-prøver. Kapillær blodprøvetagning i hæl ###TABEL_2### Blodprøvetagning på NAK og PAK via lukket system Klargøring: - Rene handsker - 1-2 klorhexidinspritswabs u. glycerol - Sprøjte til blodprøve, sprøjtens størrelse afhænger af prøvevolumen - Blodprøveglas og/eller kapillærrør Se fotoillustration og vejledningsinstruks i vedhæftede fil: Quick Guide blodprøvetagning.docx Blodprøvetagning på CVK: Klargøring: - sterile handsker - 3 ml sprøjte med heparin i studsen svarende til ca. 2 dråber - 3 ml “tør” sprøjte (dvs uden heparin) - 3 ml sprøjte med isotonisk natriumklorid - stor desinfektionsserviet - steril olivenknop - relevante prøverør eller glas Prøvetagning: Vask og afsprit hænder Åben de sterile handsker og desinfektionsservietten og placér hanen på den sterile side af handskernes yderpapir Skrå-stil hanen væk fra barnet - pausér evt infusionspumper Aftag olivenknop Tag sterile handsker på Desinficér studsen 1-3 ml "spildblod" udtages i heparin-sprøjte afhængig af barnets størrelse Luk ind til barnet Anbring sprøjten i sit sprøjtepapir igen Påsæt den tørre sprøjte og udtag blodprøven Indgiv de tidligere udtagne 1 -3 ml heparinblod Skyl med ca. 1 ml isot. natriumklorid Desinficér studsen Påsæt ny adgangsport Luk hanen mod adgangsporten Fordel blodprøven i de relevante prøverør eller glas til analyse Centrale og Pereifer katetre, pleje af Specielle forhold omkring tolkning: Kapillærprøver kan vise forhøjet kalium pga hæmolyse, hvis det har været nødvendigt at klemme barnets fod meget for at få en prøve. Trækkes der ikke nok spild fra et centralt kateter, kan dette påvirke prøvesvarerne, spec. natrium. Ved 10% fortynding med Na-fri væske reduceres svaret f.eks fra 140 til 126 mmol/l. Central-venøs pH og og PCO afviger ikke væsentligt fra kapillær pH og PCO2, mens PO2 er uanvendelig i begge tilfælde. Arterielt blodsukker er mere anvendeligt end kapillært. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag