Udskrivningssamtale med patienten efter hjerteoperation, hjertekirurgisk afsnit 3153/4 Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål At afdække patientens behov for viden og støtte i forbindelse med at skulle udskrives efter hjerteoperation At patienten er velinformeret om egen tilstand og situation (herunder restriktioner i de første 6-8 uger efter operation) At patienten er tryg ved at skulle udskrives At evt. pårørende er trygge At patienten er velinformeret om at kunne forebygge komplikationer og forværring af sin hjertesygdom Denne vejledning omhandler udskrivningssamtale med patienten efter hjerteoperation. Vejledningen beskriver de forhold, der skal tages i betragtning - rammer for samtalen, deltagelse af evt. pårørende og kompetence hos sygeplejersken, der udfører samtalen. Vejledningen gennemgår indholdet af udskrivningssamtalen, samt vejleder sygeplejersken i at undervise og informere patienten med udgangspunkt i patientens oplevelse, erfaring og fortolkning af sin sygdom og situation (1) Formidling af information er ikke kun et spørgsmål om den viden som gives, men drejer sig om færdigheder, holdninger og følelser hos begge i en samtale. Kommunikation og dialog handler ikke kun om det sagte, men også om adfærd og kommunikationsmetode mellem modtager og afsender. En samtale som dialog er en samtale MED og ikke til patienten (2,3,4) Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Patienten forberedes på udskrivningssamtalen allerede ved indlæggelsessamtalen. Alle hjerte patienter gennemgår en udskrivningssamtale senest på dagen for udskrivelsen. Sygeplejersken opfordrer til, at pårørende eller ressourceperson deltager i samtalen. Samtalen afholdes individuelt i hverdagene. Tidspunktet for samtalen noteres på patienttavlen. Samtalens varighed er ½-1 time. Det forsøges så vidt muligt ikke at planlægge disse samtaler i weekenden. Patienten har behov for, at sygeplejersken kender deres problemstillinger, personlighed og ressourcer, hvorfor der stiles mod, at samtalen afholdes af kontaktsygeplejersken eller den sygeplejerske, som har størst tilknytning til patienten (3) Patienten opfordres til at læse udskrivningsafsnittet i "Hjertepjecen- hjemme igen", samt skrive spørgsmål ned, som han har brug for at gennemgå med sygeplejersken. Udskrivningssamtalen bør foregå i rolige og uforstyrrede omgivelser (2) Patienten opfordres også til at læse pjecen Udskrivelsessamtalen samtaleark Selve samtalen Samtalen tager afsæt i et uformelt forum, hvor patienten tør åbne op og tale frit og hvor relationen er ligeværdig, anerkende og tillidsfuld. Kommunikationen skal være et middel til at skabe en aktiv adfærd, hvor der videregives og overføres tanker og anskuelser. Der er tale om, at to eksperter mødes. Spørgemåden og spørgsmål skal skabe en positiv interaktion, holde samtalen i gang sikre progression og motivere patient til at tale om, der er vigtigt i forhold til sundhed og sygdom, egne tvivl og følelser (3) Indledningsvis informere sygeplejersken om samtalens struktur og hvor lang tid der forventes, at kunne bruges. Samtalen foretages med udgangspunkt i principperne i "Kriterier for samtale " (5). Spørgsmål indledes så vidt muligt med hvad eller hvordan, da det lægger op til åbne spørgsmål, der åbner for patientens beskrivelse af sin situation og oplevelse: - Samtalen indledes med åbne spørgsmål fx: "Hvordan oplever du det at skulle udskrives?". Når patienten fortæller om noget bestydningsfuldt, følges patientens fortælling op med uddybende og afklarende spørgsmål, så patientens egen oplevelse og vurdering af situationen kommer frem (6). - Når patienten har fortalt "sin historie" genfortælles og genfortolkes den af sygeplejersken mhp at skabe overensstemmelse mellem patientens historie og sygeplejerskens fortolkning. - Herefter foretages en faglig vurdering af, om der er temaer og problemstillinger, der i forhold til patientens situation og forløb mangler at blive belyst. Problemstillinger og temaer i forbindelse med udskrivelse efter hjerteoperation, som ud fra en faglig vurdering belyses i udskrivningssamtalen: Smerter Smerter i sternum og i muskulaturen i thorax er naturligt forekomne i op til et par måneder efter operationen. Smertebehandling med tbl. Panodil anvendes ved gradvis udtrapning efter et par uger. Panodil kan tages ved behov og det anbefales først, at seponere dosis kl. 12 og 17. Smertebehandlingen skal dog fortsat være sufficient, og der skal foreligge en individuel smertebehandlingsplan i SP. Pludselige og kraftige smerter i sternum/thorax kræver en lægelig vurdering. Smerterne kan være forårsaget af sternumfraktur, angina pectoris eller muskulært betinget. Medicin Læge opdaterer medicinstatus i SP og samkører med FMK. Medicinliste ved udskrivelsen udprintes og gennemgås med patienten. Recepter udfærdiges elektronisk, og nødvendig medicin kan udleveres til tre døgn, afhængig af hvilken dag på ugen, pt. bliver udskrevet. Ved gennemgang af medicin vejledes i indikation, bivirkninger, administrationsmåde samt gøre opmærksom på, om noget af medicinen har en slutdato. Medicin justering foregår ved ambulant kontrol kardiologisk regi på hjemsygehus efter 1-2 måneder, og senere hos egen læge. Forhøjet blodtryk øger risikoen for åreforkalkning, hvorfor det anbefales jævnligt at gå til kontrol hos egen læge. Man skal undgå stress, dyrke jævnligt motion, tabe sig og forsøge at opbygge regelmæssig sund levevis. AK behandling og endocarditprofylakse Se VIP "AK-behandling og den hjertekirurgiske patient, samt "Samtale i forbindelse med AK-behandling". Specielt for klapopererede: Være opmærksom på: Infektionstegn, feber, halsbetændelse, altid kontakte egen læge ved tvivl. Ved mindre operationer og tandbehandling skal der gives antibiotika på forhånd. Der anbefales 2 g Amoxicillin en time før indgreb. Lægen sørger for ved udskrivelsen at der er lavet recept på dette. Endokarditpjecen skal altid udleveres til patienter, der har gennemgået hjerteklap kirurgi og gennemgås. Aktivitet Målrettet genoptræning og motion ½ time dagligt øger livskvalitet. Fysisk aktivitet er forebyggende for yderligere IHD ved at: styrke kredsløb, sænke blodtryk, vægt og kolesterol. Aktivitet anbefales i form af gåture, trappegang og motionscykel. Tempoet øges gradvis. Det tilrådes, at motion ydes svarende til, at patienten samtidig kan føre en samtale. Hjertet tåler, at pulsen stiger. Se iøvrigt Fys-pjece "Information fra fysioterapeuterne efter hjerteoperation" Efter ambulant kontrol hos kardiologerne på hjemsygehus tilbydes patienterne specialiseret genoptræning 1-2 gange ugentlig. Et tilbud som varetages af fysioterapeuter i hospitalsregi. Under operationen blev brystbenet spaltet og knoglen holdes nu sammen med metaltråd. I løbet af 6-8 uger heler knoglen og bliver ligeså solid som før operationen. Det anbefales helt at undgå at belaste brystkassen med tunge og skæve træk, hvor f.eks. kun den ene arm belastes (græsslåning, støvsugning, tennis, golf, cykling osv.) Det anbefales at man maximum løfter 2 kg. i hver hånd på samme tid. Man må gerne cykle på en motionscykel, lave lettere gymnastik. Efter 4 uger må man svømme igen Det anbefales ikke at man er fører af bil i 4 uger efter operationen, da reaktionsevne, koncentration og korttidshukommelse kan være midlertidigt nedsat. Man må gerne være passager og anvende sikkerhedssele jvf. Færdselsloven. Sexualit Seksuelt samvær er ikke skadeligt for hjertet efter operation. Det øger livsglæde, virker afstressende og er god motion for hjertet. Seksuel samvær kan være vanskelig at få til at fungere oftest pga psykologiske barrierer og angst, men det er også vigtigt at være opmærksom på, at noget hjertemedicin kan give potensproblemer, idet forkalkning af de små kar i penis kan medføre rejsningsproblemer. Der henvises til Sexologisk Klinik Rigshospitalet. Respiration Lungefunktionen er påvirket 6-8 uger postoperativt. Aktivitet vil forårsage dyspnoe. Årsagen til dyspnoe skyldes ofte mén fra hjerte-lungemaskine. Dyspnoe skal gradvis aftage. Ved forværring skal patienten undersøges af læge. Årsager kan være forringet EF, lungestase, fejlmedicinering, pleura/pericardie exudater eller infiltrater. Det er normalt at blive lettere forpustet efter hjerteoperationen, og hos nogle patienter kan der gå op til et par måneder, før det forsvinder. Ved pludselig voldsom åndenød, kontaktes egen læge (vagtlæge eller 112). Sårpleje Sternumcicatrisen (på hudniveau) og graftben er sutureret intracutant og suturer er selvopløselige. Suturerne efter dræn seponering skal fjernes af egen læge ca. 14 dage efter dræn er seponeret. Patienten aftaler selv dato for fjernelsen af suturer hos egen læge. Tørre sår skal hele uden forbindinger. Sårpleje med rindende vand via brusebad anbefales. Såret duppes tørt. Ved solbadning beskyttes såret med solcreme med høj faktor. Såret skal observeres for infektioner. Ved rødme, varme, hævelse, smerter og temperaturstigning, sårsekretion eller langsom sårheling, skal læge tilse såret. Det er almindeligt, at huden omkring sårene kan være følelsesløs. Det aftager oftest efter 3-6 måneder. Man skal undlade at bade i svømmehal, havvand og badekar indtil sårene er ophelet og sårskorpen er faldet af. Støttestrømpe Støttestrømpe anvendes i 4 uger eller indtil benet ikke hæver mere. Støttestrømpe anvendes på det opererede graftben - også selvom vene er udtaget skopisk. Støttestrømpe skal altid være hoftelang. Strømpen har til formål at styrke det venøse tilbageløb og forebygge embolier i underekstremiteter, indtil der er dannet kolaterale vener efter veneudtagning. Strømpen anvendes i dagtimerne, og kan evt. tages af om natten. Strømpen rengøres ved max 40 grader. Der udleveres 2 stk. ved udskrivelsen. Strømperne kasseres efter endt brug. Er patienten ikke istand til selv at tage støttestrømpe af og på bestilles hjemmehjælp til dette. Kost Efter operationen kan appetitten være nedsat. For at genvinde kræfterne og energien er det dog vigtigt, at du forsøger at spise en fedt- og proteinholdig kost de første uger efter operationen. Hvis appetitten er nedsat, kan du eventuelt spise små og hyppige måltider. De første 4-6 uger efter operationen er det vigtigt ikke at tabe sig, da det ofte indebærer tab af muskelvæv og dermed hjertemuskulatur. Derfor anbefales det i denne periode at spise mere energitæt, og først derefter gå over til at spise ud fra de anbefalede kostråd, som er: Undgå animalsk fedt, istedet anvendes rapsolie, olivenolie og plantemargarine til stegning og bagning i stedet for smør og margarine. Spis magre mælkeprodukter, magert kød, flere grøntsager, gerne fisk 2-3 gange ugentlig. Begræns gammeldags sovse og dressinger. Der henvises til opskrifter og pjecer fra Hjerteforeningen. Kosten har stor indflydelse på blodets indhold af kolesterol. Fedt og kolesterol aflejres på blodårernes inderside, og selve hjerteoperationen nedsætter ikke kolesterolaflejringen. Det er derfor vigtigt at spise sund og fedtfattig kost. Mange patienter har behov for at tage kolesterolsænkende medicin og denne er livslang. Denne behandling kontrolleres af egen læge eller hjemsygehus. Efter udskrivelsen skal den kolesterolsænkende medicin genoptages i vanlig dosis. Se-kolesterol skal kontrolleres årligt, men bør først måles 3-4 måneder efter operationen. Hos patient med kendt IHD anbefales se- kolesterol < 4,0 mmmol/l Har patienten diabetes og denne er dårlig reguleret, øges risikoen for åreforkalkning. Derfor er det vigtigt at følge kostråd, kontrol og ovenstående råd. Som diabetiker skal kolesteroltallet følges nøje og bør være < 4,5 mmol/l. Rygning Rygestop anbefales. Rygestopkurser og nikotinerstatningspræparater tilbydes. Se iøvrigt vedledning for "rygestopsamtale". Man kan søge råd og støtte hos din praktiserende læge eller ringe til ”Stoplinien” på tlf. ###TELEFON###. Apoteket kan ligeledes vejlede i rygeafvænning og nikotinsubstitution. Alkohol Vi anbefaler Sundhedsstyrelsens råd om maksimum 14 genstande til mænd og 7 genstande til kvinder om ugen. Motion Se under punktet "aktiviter". Daglig fysisk aktivitet er vigtig for hjerte og kredsløb. Hjælper f.eks. til at normalisere kolesterol, sænke vægten og nedsætte blodtrykket. Man kan starte med mindre ture og stille øgede krav til sig selv, men undgå at blive overanstrengt. Psykiske reaktioner Humørsvingninger kan opstå efter operation. En hjerteoperation opleves af mange som skelsættende, da man bliver konfronteret med sin egen dødelig hed og efterfølgende skal forholde sig til dettte og til evt. livsstilændringer. I de fleste tilfælde involvere en hjerteoperation også de pårørende, så ovenstående også kan gælde familiemedlemmer, som også skal involveres i samtalen. Der kan komme uventede og ukontrollable psykiske reaktioner, når man kommer hjem og op til et halv år efter operationen. Det er vigtigt at tale med sine nærmeste om det. Disse humørsvingninger skal gerne aftage. Hvis man oplever tegn på depression (manglende lyst til at stå op om morgenen, manglende livslyst) skal man søge læge. Psykologisk bistand kan være en hjælp. Der henvises til egen læge og Hjerteforeningen. Tal evt med patienten om oplevelserne , hvis pt. har været i delir Hukommelse og koncentration Efter operation oplever en del at have problemer med korttidshukommelsen og koncentrationsbesvær, som er kendt efter narkose og tilkobling til hjertelungemaskine. Koncentrationsbesvær kan vare op til 4 uger efter operationen. Søvn og træthed Søvnproblemer, drømme og mareridt efter operationen kan forekomme. Det er vigtigt, at genskaber egen døgnrytme. En god nattesøvn opnår man bedst ved at være fysisk træt, og undgå at sove for meget i løbet af dagen. Efter de første to -tre døgn må man sove på siden, hvis det er et problem at finde hvile på ryggen. Det må dog ikke gøre så ondt, at det kræver smertestillende. Genoptagelse af arbejde Det er individuelt, hvornår man føler sig klar til at genoptage sit arbejde. Man bør tage hensyn til kroppen ved fysisk tungt arbejde, store ansvarsopgaver. De fleste aftaler med arbejdsgiver en rekerationsperiode på 1-2 måneder, evt opstarte på deltid. Hvis du ikke har et fysisk anstrengende job, må det genoptages efter 1 måned. Ellers skal du sygemeldes i 2 måneder. Sygemelding får du hos egen læge. Vær opmærksom på, om du kan få pensionsudbetaling/gruppe liv efter kritisk sygdom. Ambulant kontrol i kardiologisk regi Alle by-pass og hjertesvigtspatienter tilbydes en efterbehandlingssamtale efter ca 14 dage på hjemsygehusets kardiologiske afdeling. Her planlægges det videre rehabiliteringsforløb i samarbejde med en sygeplejerske. Alle hjerteopererede patienter skal desuden til ambulant kontrol i hjertemedicinsk regi på hjemsygehus. Her taler du med læge og sygeplejerske om, hvordan du har det, du får målt dit blodtryk og får taget et hjertekardiogram og medicinen revurderes. Du vil også modtage vejledning i, hvordan din livsstil evt. kan ændres mhp. et sundt liv efter hjerteoperationen. Risikofaktorer for hjertekarlidelse vurderes og gennemgås individuelt. (forhøjet BT, DM, Forhøjet kolesterol,stress, manglende motion, genetiske faktorer og rygning). Hvis du har fået en ny hjerteklap, vil du også få en udvendig scanning af hjertet mhp. hjerteklappens funktion. Rejse/forsikringer Patienten gøres opmærksom på, at det gule sygesikringskort ikke dækker ved udlandsrejser, istedet medbringes det blå sygesikringskort. De første to måneder efter udskrivelsen eller ved medicinændringer gøres patienten opmærksom på ved rejse i udlandet om patienten er tilstrækkeligt dækket af sin forsikring. Patienten gøres opmærksom på, at der kan udbetales forsikringssum fra Kritisk Sygdom/gruppeforsikring fra pensionskasse. Patienten skal selv sørge for dette. Det anbefales at udlevere relevante pjecer fra Hjerteforeningen til patienten afhængig af i patientens risikofaktorer og tilstand Ansvar og organisering Plejepersonalet er ansvarlige for, at udskrivningssamtalen afholdes inden udskrivelse, og at det dokumenteres i SP, hvor der laves et kort udskrivningsnotat Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Rigshospitalets Hjertecenter. "Visioner og strategier for sygeplejen" - et fagligt perspektiv. København. - Petersson Pia et al. Telling stories from everyday practice, an opportunity to see a bigger picture: a participatory action research projekt about developing dicharge planning. Health care soc. Community. Nov. 17(6). 2009 - Larsson Inga EM et al. Patient participation in nursing care from a patient perspective: a Grounded Theory study. Scandinavian journal of caring Sci. 2007, 21(4) - Theobald K. Coronary artery bypass graft surgery: Discharge planning for successful recovery : Journal of advanced Nursing. 2004, sep. 47 (5). - Tewes M et al. Kriterier for samtale med patienter, der indlægges i Hjertecentret. Rigshospitalet. Hjertecentret. 2007 - Livet efter hjerteoperation, patientpjece - Ernæring og mortion før og efter operation i Hjertecentret - orientering - https://intranet.regionh.dk/pim/Lists/PDPDocuments/Samtaleark-til-udskrivelsessamtalen-3161-og-3162-31020.pdf Akkrediteringsstandarder Bilag