POUR (postoperativ urinretention) - afdeling 3151/2

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Formål
Formålet med vejledningen er at forebygge postoperativ urinretention ved at anvende blærescanning og eventuelt engangskaterisering.
Konsekvensen af manglende tømning af blæren kan være langvarig urinretension, residualurin, ufrivillig vandladning og manglende evne til spontan vandladning.

Målgrupper og anvendelsesområde
Plejepersonale på afdeling 3151/3152
Nyopererede patienter som kommer fra overnatningen der har fået seponeret blærekateter umiddelbart inden overflytning til sengeafdelingen.
Nyopererede patienter der har fået seponeret blærekateter på sengeafdelingen.
Nyopererede patienter der ikke har haft blærekateter, men alligevel har POUR.

Definitioner
SIK: Steril Intermitterende Kateterisation
POUR: PostOperative Urinary Retention. POUR defineres som mere end 800 ml urin i blæren og hvor patienten ikke er i stand til at lade vandet spontant.
Symptomgivende POUR: Subjektive symptomer er vandladningstrang, nedre abdominalsmerter eller spænding over blæren. Symptomgivende POUR udløser blærescanning.
Asymptomatisk POUR: Mængden af residualurin ved sidste blærescanning afgør indikationen for intervention med blæretømning (SIK) eller tidsperiode før næste blærescanning (figur 1).

Fremgangsmåde

Baggrund:
Et dansk randomiseret kontrolleret studie har vist, at en kateriseringstærskel på 800 ml vs 500 ml ikke øger forekomsten af urologiske komplikationer og samtidig reducerer behovet for blærekaterisering signifikant.

Behandling:
Patienten blærescannes 6 timer efter fjernelse af blærekateter, ved manglende vandladning.
Hvis patienten ikke har haft blærekateter, blærescannes 6 timer efter OP, ved manglende vandladning.
Fig. 1. Følgende algoritme anvendes:
###TABEL_1###
Processen gentages, hvis det er nødvendigt ca. hver 4-6. time, for at vurdere om der er behov for gentagelse af SIK. Ved manglende vandladning kan man eventuelt tilskynde væskeindtag hos patienten, da de kan være underhydrerede fra operationsdøgnet.
Hvis patienten oplever symptomer på urinretention (vandladningstrang, nedre abdominalsmerter, spænding over blæren) og scanninsvolumen er < 400 ml overvejes årsagen til urinretention og der foretages evt. SIK. Hvis scanningsvolumen er på ≥ 400 ml foretages altid SIK.
Patientens status for vandladning skal som hovedregel være afklaret og beskrevet i SP inden vagtskifte.
Ved SIK se VIP: Steril Intermitterende Kateterisation (SIK)
Blærescanneren er placeret i opvågningen på 3151.

Ansvar og organisering

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Postoperativ urinretention (POUR), Klinisk sygeplejevejleder ###NAVN###, Afdelingslæge ###NAVN###
Bjerregaard LS, Bogo S, Raaschou S et al. Incidence of and risk factors for postoperative urinary retention in fast-track hip and knee arthroplasty. Acta Orthop 2015;86:183-188.
Bjerregaard LS, Hornum U, Troldborg C, Bogoe S, Bagi P, Kehlet H. Postoperative Urinary Catheterization Thresholds of 500 versus 800 ml after fast-track Total Hip and Knee Arthroplasty: A Randomized, Open-label, Controlled Trial. Anesthesiology. 2016. Epup.
VIP, Steril Intermitterende Kateterisation (SIK)

Akkrediteringsstandarder

Bilag