Intercostal smertebehandling, observation og pleje hos lungeopererede Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål At sikre at patienter med IC-kateter tilbydes den bedste smertebehandling, pleje og observationer efter kirurgi. Målgrupper og anvendelsesområde Sygeplejersker på afdeling 3151/2, samt sygeplejersker i opvågningen på afdeling 3151. Nyopererede patienter som i forbindelse med VATS-lobectomi eller VATS-segmentektomi får anlagt IC-kateter. Definitioner IC-kateter: Intercostal-kateter Ved afslutning af operation anlægges blokade af nerverne i intercostalrum 3-9. Herefter anlægges kateteret extra pleural og posteriort i intercostalrummet svarende til, hvor drænet ligger (kamera porten). Kateteret ligger i et subpleuralt hulrum - tildannet ved hydro dissektion med lokal anæstesi og fikseres vha. plaster. Anæstesipersonale tilslutter smertepumpe med 250 ml. Bupivacain 2,5 mg/ml og denne startes på 6 ml/time (=15 mg Bupivacain/time) inden patienten forlader operationsstuen. Fremgangsmåde Styring af smertebehandling Intercostal smertebehandling benyttes i kombination med afdelingens standard smertebehandling bestående af tablet Paracetamol 1 gr. x 4, tablet Brufen R 800 mg. x 2 og evt. tablet Gabapentin 300 mg. X 2. Behandlingen styres ved; 1) Kontinuerlig infusion af Bupivacain 2,5 mg/ml. Infusionshastigheden 6 ml/time (Sv.t. 15 mg/time). Dosis bør ikke reduceres. Ved behov kan suppleres med; 2) Bolus med 5 ml. Bupivacain 2,5 mg/ml (=12,5 mg Bupivacain). Bolus gives på pumpen og patienten kan ligeledes selv administrere en bolus via pca (patient-controlled analgesia) som er tilkoblet pumpen. PN-dosis kan gentages ved manglende effekt efter 5 minutter og må gives max. 3 gange pr. time. Brug af intercostal smertebehandling kan sidestilles med infiltrations analgesi, og lokalbedøver området omkring drænet. Dette betyder at: - Det kan forventes at smertebehandlingen via IC-kateter vil være virksomt på maksimalt den opererede thorax halvdel. - Hverken infusion eller bolus vil medføre blodtryksfald, kvalme eller motorisk blokade. - Ved manglende effekt af bolus (evt. gentaget), kan uden problemer gives PN oral behandling Observation og pleje Observation af patienten Brug af intercostal kateter (både bolus og infusion) kræver ikke særlig observation af patienten, idet det ikke antages at påvirke kredsløb, respiration eller central nerve systemets funktioner. Efter indgift af bolus bør den smertestillende effekt evalueres efter 5 minutter vha. NRS-score. Ved smerter Smerter scores vha. NRS 0-10 minimum x 1 pr. vagt og altid efter indgift af bolus. "Tommelfingerregel" for PN-dosering; NRS ≥ 3 i hvile og/eller NRS ≥ 5 ved mobilisering. Pleje og skiftning (udføres af plejepersonalet): I forbindelse med forbindingsskift - og mindst hver 3. døgn - gøres følgende: - Hud/indstikssted inspiceres for rødme, hævelse og/eller purulent sekretion. - Hud/indstikssted palperes for varme og /eller dyb fluktuation under huden. Efter nogen tid (½-1 døgn) vil intercostalrum og omkringliggende væv være "mættet" af lokalbedøvelse, hvorfor der kan opleves at det siver fra indstiksstedet. På trods af dette, vil intercostalnerven fortsat blive blokeret og kateteret bør derfor IKKE seponeres, da dette kan medføre smerter hos patienten. I stedet bør sugende forbinding overvejes Intercostal kateter kan benyttes så længe der ikke findes tegn til infektion ved indstiksstedet. Intercostal kateter seponeres typisk i forbindelse med drænseponering. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Multimodal analgesic treatment in video-assisted thoracic surgery.pdf Akkrediteringsstandarder Bilag