Hjertekirurgi, Perikardietamponade Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Læger i Hjertecentret. Definitioner Periekardietamponade defineres som en øgning af det intraperikardielle tryk sekundært til væskeophobning. Fremgangsmåde BEHANDLING AF PERIKARDIEANSAMLING Postoperativ ekkokardiografi har vist, at praktisk taget alle patienter har ansamling af pericardievæske efter hjertekirurgi, og at mange så danne ansamlinger - foruden de globale – kan være asymmetriske og lokaliserede. Pericardietamponade kan defineres som en øgning af det intrapericardielle tryk sekundært til væskeophobning, hvilket resulterer i 1. øgning af de intrakardielle tryk, 2. hæmning af den diastoliske fyldning af ventriklerne 3. formindsket slagvolumen og cardiac output. Selv med mediastinale dræn er det muligt at udvikle postoperativ tamponade, som er en potentielt livstruende tilstand.. Følgende har i mange år været en gældende læresætning på afd. RT: En hjerteopereret patient, som ikke har et helt glat forløb, har Pericardietamponade til det modsatte er bevist. Dette understreger, at Pericardietamponade er en tilstand, som man altid skal have i mente på en hjertekirurgisk afd. Kliniske indicier som støtter mistanken om Pericardietamponade 1. Halsvenestase (øget CVP) 2. Pulsus paradoxus (inspiratorisk svind af Korotkoff lyde og pulskvalitet i a. brachialis) 3. Respirationsfrekvens > 20/min 4. Hjertefrekvens >100/min 5. Aftagende systolisk blodtryk 6. Svage hjertetoner 7. Pericardiel gnidningslyd 8. Kvalme Diagnose Den endelige diagnose af hæmodynamisk betydende pericardieekssudat stilles ved ekkokardiografi, som udbedes ved kardiologisk tilsyn. Ønsker man yderligere at sandsynliggøre om, en patient har perikardieansamling, som kunne være hæmodynamisk betydende, inden man bestiller ekkokardiografi, kan røntgen af thorax og EKG være relevant (se nedenfor). Man kan også slutte omvendt - d.v.s. såfremt man på ; afdelingen uden yderligere bliver præsenteret for et "kontrol" ; røntgenbillede af thorax eller et EKG, som ser ud som angivet nedenfor bør mistanken om Pericardietamponade melde sig. Ekkokardiografi Ekkokardiografi er den vigtigste undersøgelse til påvisning af Pericardietamponade. Undersøgelsen foretages af vagthavende kardiolog eller på ekkolaboratoriet, afhængigt af symptom sværhedsgraden og tidspunkt på døgnet. Undersøgelsen kan foretages transtorakalt (TTE) eller bedre hos helt ny-opererede som esophagus ekkokardiografi (TEE). Nedenfor er for fuldstændighedens skyld er anført de simpleste ekkokardiografiske indicier for, hvorvidt et pericardieekssudat er hæmodynamisk betydende - altså om hjertet fyldes! 4. Diastolisk kolaps af højre atrium 5. Tidlig diastolisk kolaps af højre ventrikel 6. Kolaps af venstre atrium 7. Swinging heart EKG EKG viser som regel sinustakykardi, små QRS-komplekser (low voltage) og elektrisk alternans (vekslende QRS-udslag i takt med hjertets bevægelser i perikardiehulen, 'swinging heart'. Udbredte ST-elevationer kan i nogle tilfælde ses (hængekøjekonfiguration). Røntgen af thorax A, Hjertet antager en globulær afrundet form hos patienter med pericardieeksudat. De normalt forekommende hjertetaljer udviskes, således at hjerteskyggen fremstår glat og ensartet. Behandlingstrategi Afdeling B kontaktes m.h.p. diagnose og evt. ekkovejledt perikardiocentese. Ellers: IV adgang, faste, anæstesitilsyn Operativ rømning af pericardietamponaden. Dette kan foretages ved forsigtig subxiphoidal adgang, åben sternotomi eller mini torakotomi. Ansvar og organisering De kirurgiske læger har det overordnede ansvar for diagnoser og behandling. De kardiologiske og anæstesiologiske læger har også ansvaret for diagnoser og behandling. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Dokumenthistorik 16-03-2007 11:40:56 CET ###NAVN### - HJE Thoraxkirurgisk Klinik - Kladde 04-10-2005 12:51:19 CEDT ###NAVN### - Approved : HJE Thoraxkirurgisk Klinik - Klar til godkendelse -> HJE Thoraxkirurgisk Klinik - Godkendt (Live to site) 04-10-2005 12:50:58 CEDT ###NAVN### - HJE Thoraxkirurgisk Klinik - Kladde 04-10-2005 12:50:37 CEDT ###NAVN### 08-07-2005 16:21:33 CEDT ###NAVN### ###NAVN### 20-06-2005 09:27:50 CEDT ###NAVN### ###NAVN### 15-06-2005 16:03:05 CEDT ###NAVN### ###NAVN### 30-05-2005 17:01:22 CEDT ###NAVN### ###NAVN### ###NAVN### 11-05-2005 14:00:14 CEDT ###NAVN### ###NAVN### ###NAVN### 04-05-2005 13:03:15 CEDT ###NAVN### ###NAVN### ###NAVN### 04-05-2005 09:57:02 CEDT ###NAVN### ###NAVN### ###NAVN### 03-05-2005 12:22:19 CEDT ###NAVN### ###NAVN### ###NAVN### Akkrediteringsstandarder Ikke anført. Bilag