Kontrol af CPAP-behandling Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Dokumentet henvender sig til personale på Dansk Center for Søvnsygdomme, Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet, der varetager behandling af patienter med søvnapnø. Dokumentet beskriver fremgangsmåden ved ambulant individuel, telefonisk og telemedicinsk CPAP-kontrol. Definitioner AHI: Apnø-Hypopnø Indeks CPAP: Continuous Positive Airway Pressure ESS: Epworth Sleepiness Scale SP: Sundhedsplatformen Compliance: Procentvis antal døgn med mindst 4 timers brug af behandlingen. Telefonkontrol: Kontrol af behandlingen, hvor patienten har sendt SD-kort eller er tilkoblet telemedicin, har udfyldt ESS-skema og CPAP-kontrolspørgeskema til afdelingen og efterfølgende kontaktes telefonisk mhp. dialog om behandlingen. Telemedicinsk CPAP-behandling: Telemedicinsk behandling er en digitalt understøttende sundhedsydelse leveret over afstand. Et modem i CPAP-maskinen gør det muligt at fjernmonitorere CPAP behandlingen. Data bliver sendt digitalt, og det er muligt at aflæse data og justere behandlingen over afstand. I stedet for ambulant kontrol kan patienten blive i eget hjem og kontrollen kan foregå telefonisk. Selvmonitorering: Patienterne vejledes mundtligt og skriftligt i selv at kunne aflæse CPAP- behandlingen. Dette kan gøres på maskinen og via diverse apps. Der henvises til DCSS hjemmeside med video af, hvordan man aflæser behandlingen, kriterier for normale værdier og ofte stillede spørgsmål. Patienterne informeres om selv at være opmærksomme på om deres problemer kan løses, og ved fortsatte problemer kontakte afdelingen. Ikke-selvmonitorerende patienter: Ved patienter, der ikke selv kan varetage opfølgningen af CPAP-behandlingen, vurderes interval for opfølgning af sygeplejerskerne. Det kunne f.eks. være svært hjernesyge, patienter på plejehjem eller bosteder, patienter med psykiatriske diagnoser eller patienter med sproglige udfordringer. Fremgangsmåde Fremgangsmåde Ved CPAP-kontrol udføres en objektiv aflæsning af behandlingsdata. AHI, eventuelle maske-, maskin- eller brugerproblemer afklares. Compliance og symptomatisk effekt vurderes. Patienten har forud for kontrollen udfyldt CPAP-kontrol spørgeskema, samt ESS-skema. Patienten informeres om aflæsningen. Aflæsningen noteres i journalen. Ved problemer med behandlingen vurderes det, om patienten selv kan monitorere behandlingen eller ej. Ved selvmonitorerende patienter sættes patienten til rutinemæssig kontrol, ved ikke-selvmonitorerende patienter sættes patienten til kontrol hos sygeplejerske efter 2 mdr., og derefter til rutinemæssig kontrol. Objektiv aflæsning af behandlingsdata fra CPAP-apparat AHI, lækage, 90 % tryk og compliance aflæses. Vurdering af maske- maskin- eller bruger problemer Gennemgang af CPAP-kontrol spørgeskema. Samtale med patienten om aflæsningen af behandlingen og effekten af behandlingen. Vurdering af om patienten har maske-, maskin- eller andre problemer ved brug af behandlingen. Patientens behov for vejledning, motiverende samtale, instruerende eller støttende sygepleje vurderes i forhold til CPAP-behandlingen. Det vurderes, om patienten selv kan monitorere behandlingen eller ej. Vurdering af compliance Compliance vurderes som følger: Høj: Bedre end 70 % Lav: mindre end 10 % Ved manglende compliance indgås samtale med patienten, om de ønsker /er motiverede til at fortsætte behandlingen. Hvis compliance kan bedres ved specifikke sygeplejehandlinger, sættes patienten til opfølgning hos sygeplejerske efter 2 mdr., hvis dette ikke er tilfældet, afsluttes forløbet. Patienten oplyses om muligheden for genhenvisning via egen læge. Ved mere end 10 % compliance sættes patienten til rutinemæssig kontrol, hvis patienten ønsker at fortsætte behandlingen. Det vurderes, om patienten kan bruge alternative behandlingsmåder, såsom MAD, Hockey ball, kirurgi eller andet. Evt. samtale med patienten om livsstil, vægttab, henvisning til bariatrisk kirurgi. Evt. drøftes den videre plan for patienten på tværfaglig konference. Vurdering af søvnighed/effekt af CPAP-behandlingen Samtale med patienten om effekten af behandlingen, og om der fortsat er betydende søvnighed. Ved vurdering af ESS-skema, vær særlig opmærksom på svaret ved risiko døs/søvn ved bilkørsel. Hvis patienten svarer 2-3, drøftes patienten på tværfaglig konference. Hvis patienten er velbehandlet på den objektive aflæsning, men der fortsat er betydende søvnighed, vurderes om der er andre medicinske årsager til patientens søvnighed. Patienten drøftes på tværfaglig konference. Vurdering af AHI Det vurderes, om AHI er reduceret tilstrækkeligt på CPAP behandlingen. AHI vurderes ud fra den udførte CRM/PSG, og under hensyntagen til alder, men skal som hovedregel være under 15/time. Ved AHI under 15 sættes patienten til rutinemæssig kontrol. Hvis der er tilstedeværelse af højt rest-AHI (AHI>15/time). - Vurdér masketilpasning og lækage - Vurdér om trykparametre skal ændres - Hvis central søvnapnø/Cheyne-Stokes respiration: vurdér om der er svær hjerte-/hjernesygdom eller behandling med opioider/respirationshæmmende lægemidler - Vurdér om patienten er kandidat til ASV-behandling Hvis AHI er over 15, og dette skyldes centrale apnøer hos nyligt opstartede patienter, skal patienten sættes til opfølgning hos sygeplejerske efter 2 mdr. for at følge op på, om de centrale apnøer forsvinder. Ved patienter, som har været i behandling med CPAP i mere end 3 mdr., og fortsat har centrale apnøer og AHI over 15, drøftes patienten på tværfaglig konference mhp. videre behandling. Der henvises desuden til VIP-en Kontrol af problematisk CPAP-behandling Ansvar og organisering Klinikledelsen er ansvarlig for implementering. Den enkelte medarbejder, der varetager CPAP-behandling, er ansvarlig for at kende og følge instruksen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Berge, Thomas (2019): Kunnskapsbasert retningslinje om oppstart og oppfølging av behandling med Continuous positive airway pressure (CPAP) av voksne med moderat til alvorlig obstruktiv søvnapné. (Søvn 2020. 12. årgang. nr 1. Nasjonal kompetansetjeneste for søvnsykdommer. Haukeland Universitetssjukehus) Susheel P.Patil, Indu A.Ayappa et al. (2019):Treatment of Adult Obstructive Sleep Apnea with Positive Airway Pressure: An American Academy of Sleep Medicine Clinical Practice Guideline. (Journal of Clinical Sleep Medicine, Vol. 15, No.2) Randerath W, Verbraecken J, Andreas S, Arzt M, Bloch KE, Brack T, Buyse B, De Backer W, Eckert DJ, Grote L, Hagmeyer L, Hedner J, Jennum P, La Rovere MT, Miltz C, McNicholas WT, Montserrat J, Naughton M, Pepin JL, Pevernagie D, Sanner B, Testelmans D, Tonia T, Vrijsen B, Wijkstra P, Levy P. Definition, discrimination, diagnosis and treatment of central breathing disturbances during sleep. Eur Respir J. 2017 Jan 18;49(1):1600959. doi: 10.1183/13993003.00959-2016. PMID: 27920092. Dansk Lungemedicinsk Selskab. Retningslinje for søvnapnø. Version: 2 2020. Udarbejdet af: ###NAVN###Bilag GLO_KNFA_DCSM_ESS_September2020.pdf Flowdiagram til CPAP-kontrol.pptx GLO_KNFA_DCSM_CPAPkontrol_Spørgeskema_September2020.pdf