Søvnovervågningspatienter, den neurologiske læges opgaver. Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, RH GLO Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Målgruppen for dokumentet er læger og sekretærer i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet - Glostrup. Dokumentet beskriver lægens opgaver i forbindelse med søvnovervågningspatienter, der indlægges på Hjerne- og Nervesygdomme, sengeafsnit 38. Definitioner Fremgangsmåde Indlæggelse: Patienten indlægges på afsnit 38 på hverdage om formiddagen, indkaldt efter skema. Patienten er indkaldt til indlæggelse i 1 eller 2 døgn afhængig af undersøgelsesprogrammet. Henvisningen kan findes i Sundhedsplatformen. Patienten medbringer et anamneseark samt skema til evaluering af træthed (Epworth Sleepiness Scale). Skemaerne skal udfyldes og afleveres til lægen ved journaloptagelse og herefter afleveres til sekretærerne på afsnit 38. Indlæggelse i Sundhedsplatformen: Patienten modtages af en sekretær på sengeafsnit 38 og oprettes i Sundhedsplatformen, således at denne kan findes under indlagte patienter på sengeafsnit 38. - Den medicinstuderende skal ikke tilgå FMK, i stedet skal laves en liste i AOP over den medicin patienten tager. - Patienter indlagt til søvnovervågning skal selv medbringe og administrere egen medicin. OBS vær opmærksom på om patienten tager sovemedicin og er trappet ud af dette op til undersøgelsen. Har patienten taget sovemedicin op til indlæggelsen, skal patienten som udgangspunkt fortsætte med at tage sin sovemedicin under indlæggelsen. Ved tvivl, kontakt Dansk Center for Søvnmedicin. - Opret AOP og skriv indlæggelsesnotat, se nedenfor. Indlæggelsesnotat / AOP: Der findes en smartphrase GLOSØVN (ejes af lægesekretær ###NAVN### til journalskrivning). Denne er opbygget som en normal journal, men har specifikke spørgsmål under aktuelle (se bilag 1), mulighed for kort opsummering af neurologisk undersøgelse samt konklusion. Smartphrasen sendes af sekretær til medicinstuderende og yngre læger ved ansættelse. Jornalen skrives efter instruks for lægelig journalføring, men skal være fokuseret omkring anamneseark. ESS-score og eventuelle kørselstiltag skal anføres. Aktuelt og tidligere forbrug af sovemedicin samt eventuel aftrapning skal anføres. Objektiv undersøgelse foretages som vanligt, men resumeres kort og fokuseret (f.eks. ved normal undersøgelse: Kranienerver i.a. Kraft, trofik, tonus, sensibilitet normal og egal i alle ekstremiteter. Koordination og gang naturlig.). Konklusionen på indlæggelsesjournalen anvendes som udskrivningsnotat og bør følge nedenstående disposition: - ”Xx årig patient indlagt til søvnundersøgelse i 1/2 døgn på mistanke om xx (henvisningsdiagnose). Indlæggelsen udført primært mhp diagnostisk vurdering ved søvnregistrering, og patientens helbredstilstand derfor uændret i forhold til ved indlæggelsen. Patienten udskrives til efterfølgende orientering om undersøgelsesresultatet, der vil blive analyseret efter udskrivelsen. Patienten er informeret om og har accepteret dette forløb. - Medicin: xxxxxxx, som ikke er ændret under opholdet. - Kontaktlæge: ###NAVN### OBS: Indlæggende læge forventes ikke at forklare noget om søvnsygdomme eller forsøge at orientere udover, hvad vedkommende er sikker på er rigtigt. Man kan blot henvise til neurofysiologiassistenten og plejepersonalet, der tager sig af patienten. I særlige (sjældne) tilfælde, hvor der findes behov for yderligere indlæggelse, overgår patienten til neurologisk regi og omregistreres. I tvivlstilfælde kan vagthavende på Dansk Center for Søvnmedicin kontaktes. Udskrivelse Sekretærerne på sengeafsnit 38 står for udskrivelse af patienten. Konklusionen fra AOP bruges som udskrivningsnotat/epikrise. Ansvar og organisering Afdelingsledelsen er ansvarlig for implementering af instruksen. Læger, der er involveret i forløbet med søvnovervågningspatienter i Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, er ansvarlig for at kende og efterleve retningslinjer i instruksen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil GLO ESS, spørgeskema 1 og spørgeskema 2. udgivet af Klinisk Neurofysiologisk Klinik, GLO Akkrediteringsstandarder Bilag Bilag 1 til vejledningen Søvnovervågningspatienter den neurologiske læges opgaver, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, RH GLO.pdf