Delegeret ansvar for udførelse af regulering af Vagus Nerve Stimulator til sygeplejersker ansat i Epilepsiklinikken, Rigshospitalet Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål Vejledningen har til formål at sikre bemyndigelse til at udføre opgaver forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Vejledningen beskriver en rammedelegation. Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen er målrettet sygeplejersker i Epilepsiklinikken, Rigshospitalet (RH) der udfører justeringer af Vagus Nerve Stimulatorer (VNS), uddelegeret af den klinikansvarlige overlæge i Epilepsiklinikken, i samarbejde med den VNS ansvarlige overlæge. Vejledningen har til formål at sikre bemyndigelse til at udføre opgaver forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Vejledningen beskriver en rammedelegation. Afgrænsning Vejledningen omfatter kun sygeplejersker der har gennemgået oplæring i VNS-behandling og praktisk justering af indstillinger ved at gennemføre et organiseret VNS kursus (Livanova) samt ved sideoplæring. Definitioner Rammedelegation til en defineret patientgruppe: Den ansvarlige overlæge kan delegere, at sundhedspersonen ud fra en detaljeret instruks må vurdere indikationen og iværksætte og justere behandling af en veldefineret patientgruppe med et forudbestemt sortiment uden forudgående lægelig ordination. VNS: Vagus Nerve Stimulator er en elektrisk stimulator der implanteres subkutant i venstre side af brystkassen under klaviklen og forbindes til venstre nervus vagus på halsen. Regelmæssig aktivering resulterer i anfaldssupprimerende effekt. BAL: Behandlingsansvarlig læge SP: Sundhedsplatformen Fremgangsmåde Før operationen: Efter indstilling af patient til VNS implantation ved epilepsikirurgikonference, informeres sygeplejersken om dette. Sygeplejersken holder informationssamtale med pt. om de praktiske forhold omkring og behandlingsforløbet efterfølgende. Der afleveres skriftligt informationsmateriale. Samtalen kan koordineres med lægekontrol. Efter operationen: Sygeplejersken afhenter information om nyopererede patienter med VNS stimulator fra Afdeling for Hjerne og Nervekirurgi (information om patient, samt apparat). Sygeplejersken registrerer patient i VNS database og planlægger fremtidig kontrol. Procedure 1. Initiering af VNS Stimulatoren initieres tidligst 14 dage efter operation af epilepsisygeplejersken. Patienter som er henvist til VNS operation fra andre hospitaler som ikke kan tilbyde VNS initiering (da denne er en højst specialiseret funktion), bliver initieret på RH og bliver efterfølgende tilbagehenvist til det henvisende hospital mhp. videre kontrol og justering af VNS. Opgaver: Information om behandlingsplan mhp. optitrering. Udlevering og information om brug af magnet. Optitrering efter standard protokol iht. ” Patientforløbsbeskrivelse for Vagus Nervus Stimulation, Epilepsiklinikken, Rigshospitalet” Såfremt standard optitrering ikke tåles, justeres optitreringsintervaller individuelt, og/eller drøftes behandlingsprotokollen med patientens BAL. 2. Kontrol og justering af VNS Efter aftale med patientens BAL kan kontrol og justering af VNS foretages af sygeplejersken, der efter optrapning planlægger individuel kontrol af VNS, om muligt koordineret med lægekontrol i Epilepsiklinikken. Opgaver: Sygeplejersken kontrollerer VNS indstillinger og foretager systemtest ved behov (afhænger af VNS modellen). Sygeplejersken foretager justering af VNS-indstillinger efter faglige standarder og anbefalinger fra Livanova, alt efter vurdering af effekt/bivirkninger og/eller indenfor de ordinerede/aftalte rammer der er dokumenteret af BAL i SP. Sygeplejersken foretager ligeledes telefonisk kontrol af patienter med VNS efter individuel vurdering/behov og indkalder dem til kontrol hvis det findes indiceret. Det vurderes individuelt om der er behov for drøftelse med BAL før eller efter patientkontakt mhp. behandlingsplan – alt efter sygeplejefaglige standarder. Hvis VNS viser sig ineffektiv ved standard indstillinger eller der opstår uventede bivirkninger kontaktes/indkaldes patienten af sygeplejersken til subakut vurdering og justering af stimulator ved behov. Sygeplejersken vurderer også behovet for evt. drøftelse med BAL som altid skal orienteres om ændringer. Ved akut problemstillinger kan anden speciallæge kontaktes i klinikken i fravær af BAL. Tilsyn Sygeplejerskebehandling af patienter med VNS superviseres af klinikkens VNS ansvarlige læge efter behov. Årlig journal gennemgang af et tilfældigt udtræk af 10 % af patienter med VNS med aktive forløb i klinikken mhp. kvalitetssikring. Dette foretages af VNS ansvarlige overlæge i samarbejde med klinikledelsen. Dokumentation Delegering af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed fremgår af stillingsbeskrivelsen for den/de person(er), der bemyndiges til opgaven. Hvor udføres opgaven Behandlingen varetages i Epilepsiklinikken, (RH) samt på boinstitutioner ifm. udgående team funktion. I øvrigt kan denne opgave udføres på andre afdelinger/klinikker på RH efter aftale ifm. behov for sluk/tænd af stimulator ved diverse procedurer, oftest ifm.MR skanninger. Undervisning Epilepsisygeplejerskerne har forpligtelse til at holde sig opdateret i viden om VNS generelt og i de praktiske færdigheder. De får tilbudt videreuddannelseskursus både nationalt og om muligt internationalt. Sygeplejerskerne har informationsforpligtigelse til patienterne/pårørende, til BAL og til personalet på bosteder med beboere som behandles med VNS. Ansvar og organisering Klinikansvarlig overlæge i Epilepsiklinikken, i samarbejde med den VNS ansvarlige overlæge. Afdelingsledelsen, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme Rigshospitalet. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Lægemiddelordination Delegation af forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed Epilepsi, behandling med stimulation af nervus vagus (VNS) Bilag Patientinformation forefindes i lokalt arkiv