Vurderings- og støttemuligheder for patienter og/eller pårørende i følelsesmæssigt belastende situationer i neurokirurgisk klinik

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Bilag

Formål
Indlagte patienter på afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi og deres pårørende vil potentielt befinde sig i en følelsesmæssigt belastende situation.
Der kan opstå tvivl om der er tale om ”normale reaktioner” på belastninger, som ikke kræver specielle psykologiske og/eller psykiatriske akutte tiltag ELLER om reaktionerne har et præg, der kræver nærmere udredning/handling.
Nedenstående er vejledende, og såfremt man er i tvivl om, hvad der bør eller skal gøres, er man altid meget velkommen til ”faglig sparring” med neuropsykologerne på afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi inden man iværksætter noget.

Målgrupper og anvendelsesområde
Sundhedsprofessionelle ansat i Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi

Definitioner
-Nogle patientforeninger har samtale-grupper (eks. Kræftens Bekæmpelse, eller Hjernetumorforeningen), ligesom den selvejende institution ”Børn, unge og sorg”, yder gratis rådgivning, støtte og behandling til børn og unge under 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde (der ydes også rådgivning til forældre eller fagprofessionelle).
-Præst eller imam (tilgængelige på Rigshospitalet, søg på ”præst” eller ”imam” på RHs Intranet).
Når der i højere grad er behov for rådgivning:
-Kommunal hjerneskadekoordinator, der som udgangspunkt har det lokale overblik og kan medvirke til at sikre god sagsbehandling for borgere med erhvervet hjerneskade (kontaktoplysninger er offentligt tilgængelige på Socialstyrelsens hjemmeside – søg på socialstyrelsen og hjerneskadekoordinator).
-DUKH, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, som er en selvejende institution under Børne- og Socialministeriet. Formålet med DUKH er at styrke retssikkerheden for mennesker med handicap ved blandt andet at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap, deres pårørende og andre kontaktpersoner.
-Ved behov for mere specifik rådgivning om ”hydrocephalus-problematikker” kan man alt efter behovet også overveje at kontakte hydrocephalus-sygeplejerske ###NAVN### (telefon ###TELEFON###) for at høre, om ###NAVN### kan tilbyde rådgivning
-Diverse patientforeninger såsom Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjernetumorforeningen, Hydrocephalus-foreningen, Kræftens Bekæmpelse eller den selvejende institution ”Børn, unge og sorg”.
-Livslinien telefonrådgivning på 70 201 201 (åbent alle dage kl. 11-04). Livsrådgivningen yder ikke behandling, men de rådgiver om, hvor præcist man kan få rådgivning/behandling, uanset hvor man bor i DK.

Fremgangsmåde
Selvmordstruede patienter (eller pårørende):
Såfremt patienter (eller pårørende) giver udtryk for aktuelle selvmordstanker, bestilles akut psykiatrisk tilsyn mhp. vurdering af graden af selvmordstrussel samt forslag til eventuelle tiltag. 
Det er psykiaterens ansvar at vurdere og dokumentere, om patienten kan udskrives til eget hjem eller ej (eller om pårørende skal indlægges i psykiatrisk regi).
Patienter og pårørende i traumatisk krise:
Såfremt patienter eller pårørende giver udtryk for ekstrem følelsesmæssig belastning i en sådan grad, at de har svært ved at tilpasse sig den aktuelle situation, herunder har svært ved at samarbejde til samtale og/eller behandling, så synes behovet for afklaring/støtte akut. I disse situationer kan man overveje at kontakte afdeling for krisepsykologi i Neurocentret for at spørge om mulighed for tilsyn derfra.
Såfremt afdeling for krisepsykologi har mulighed for tilsyn, kan man efterfølgende spørge patienten eller pårørende, om de har lyst til en samtale. Såfremt afdeling for krisepsykologi ikke har mulighed for tilsyn inden for den nærmeste fremtid, og hvis behovet skønnes akut, kan man kontakte en af neuropsykologerne (###NAVN###, eller ###NAVN###) og drøfte andre muligheder. Husk altid at forespørge krisepsykologer og neuropsykologer om muligheden for tilsyn inden tilsynet tilbydes til patienter eller pårørende.
Såfremt patienter eller pårørende giver udtryk for ekstrem følelsesmæssig belastning, men hvor behovet ikke er akut, så kan man som fagpersonale overveje at spørge patient eller pårørende, om de har en privat sundhedsforsikring (eventuelt via arbejde, fagforening eller forsikringsselskab) og i øvrigt oplyse dem om psykologisk eller psykiatrisk støtte via den offentlige sygesikring.
Psykologisk og psykiatrisk støtte/behandling via den offentlige sygesikring kræver en henvisning fra egen læge. Psykologisk behandling kræver desuden egen-betaling på ca. 3-400 kr. per gang, hvorimod psykiatrisk behandling er gratis.
Patienter og pårørende i følelsesmæssigt belastende situationer, hvor der ikke skønnes at være behov for udredning og behandling men alene behov for samtale/støtte:
Såfremt der skønnes behov for støttende samtale-partnere (dvs. når fokus er på ”eksistens og væren” fremfor på ”diagnose og behandling”), så kan man overveje at fortælle patienter og/eller pårørende om andre tilbud:
-Nogle patientforeninger har samtale-grupper (eks. Kræftens Bekæmpelse, eller Hjernetumorforeningen), ligesom der er den selvejende institution ”Børn, unge og sorg”, som yder gratis rådgivning, støtte og behandling til børn og unge under 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde (der ydes også rådgivning til forældre eller fagprofessionelle).
-Præst eller imam (tilgængelige på Rigshospitalet, søg på ”præst” eller ”imam” på RH intra).
Når der i højere grad er behov for rådgivning:
-Kommunal hjerneskadekoordinator, der som udgangspunkt har det lokale overblik og kan medvirke til at sikre god sagsbehandling for borgere med erhvervet hjerneskade (kontaktoplysninger er offentligt tilgængelige på Socialstyrelsens hjemmeside – google socialstyrelsen og hjerneskadekoordinator).
-DUKH, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, som er en selvejende institution under Børne- og Socialministeriet. Formålet med DUKH er at styrke retssikkerheden for mennesker med handicap ved blandt andet at give uvildig rådgivning til mennesker med handicap, deres pårørende og andre kontaktpersoner.
-Ved behov for mere specifik rådgivning om ”hydrocephalus-problematikker” kan man alt efter behovet også overveje at kontakte hydrocephalus-sygeplejerske ###NAVN### på Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi (på telefon ###TELEFON###) for at høre, om ###NAVN### kan tilbyde rådgivning – vigtigt at spørge ###NAVN### inden.
-Diverse patientforeninger såsom Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen, Hjernetumorforeningen, Hydrocephalus-foreningen, Kræftens Bekæmpelse eller den selvejende institution ”Børn, unge og sorg”.
-Livslinien telefonrådgivning på 70 201 201 (åbent alle dage kl. 11-04). Livsrådgivningen yder ikke behandling, men de rådgiver om, hvor præcist man kan få rådgivning/behandling, uanset hvor man bor i DK.

Ansvar og organisering
Afdelingsledelsen i afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi.

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil

Bilag