Reservelæge - opgaver ved indlæggelse og stuegang på afdeling 6063 Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Instruksen retter sig mod læger ansat i Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi. Instruksen skal sikre ensartethed ved indlæggelse og stuegang på afsnit 6063. Definitioner BAL: Behandlingsansvarlig læge FMK: Fælles medicinkort BES: Besøgssammendrag GOP: Genoptræningsplan Fremgangsmåde Stationært sengeafsnit, varetager pleje og behandling af stabile patienter indlagt i afdeling for Hjerne- og nervekirurgi. Størstedelen af patienterne er indlagt til postoperativ observation og behandling. Derudover er der en gruppe af akutte patienter, som afventer kirurgi (typisk subakutte tilstande såsom kronisk subduralt hæmatom, shuntdysfunktion, postoperative infektioner mv.). Såfremt patienten bliver ustabil (respiratorisk, cirkulatorisk, cerebralt mv.) kan patienten flyttes til NIMA (neurointermediært afsnit) eller NIA (neurointensivt afsnit)hvor der er mulighed for tættere observation. Der er udfærdiget visitationskriterier for de relevante sengeafsnit. Visitation til Neurokirurgisk stationært sengeafsnit Visitation til Neurokirurgisk Intermediært Afsnit NIMA - Rigshospitalet Visitation af patienter - intensiv Ved indlæggelsen Alle patienter som indlægges på stationært afsnit skal have en indlæggelsesjournal (AOP). For elektive patienter vil der typisk foreligge et operationsoplæg fra operatør samt AOP fra journalskriver (stud.med) – dette udføres i ambulatoriet. Ved indlæggelse af elektive patienter skal der tages stilling til vanlig medicin og vanlig medicin overføres til MDA fra FMK. Lægevikarer varetager denne arbejdsgang på patienter som møder fastende til operation om morgenen. Hos øvrige elektive patienter varetages medicingennemgang af vagthavende reservelæge. Akutte patienter som indlægges skal have lavet indlæggelsesjournal og gennemgangsnotat af henholdsvis forvagt og bagvagt/BAL. Heri skal der fremgå anamnese, objektiv undersøgelse samt plan (blodprøver, pausering af blodfortyndende medicin, faste, videre udredning, samtykke mv.). I tilfælde hvor der foreligger brugbar indlæggelsesjournal fra anden afdeling, ønskes at der ikke blot refereres til denne, men at den kopieres og rettes til således at vi har vores egen neurokirurgiske indlæggelsesjournal. Der henvises endvidere til brug af best/ord-sæt særligt til akutte patienter. Stuegang Stuegangsfunktionen i stationært sengeafsnit har til formål at sikre: - Daglig stuegang til alle patienter (undtagelsesvist kan der dispenseres i tilfælde med længerevarende indlæggelse hvor der foreligger behandlingsplan) - Plan fra behandlingsansvarlig speciallæge følges - Rettidig vurdering og behandling af postoperative komplikationer - Patienten og pårørende adækvat informeres omkring behandlingsforløb, evt telefonopkald til pårørende (behov skal afklares dagligt med patienten) - Patienten er neurokirurgisk færdigbehandlet ved udskrivelse/flytning - Patienten får et professionelt og effektivt forløb - Arbejdsformen skal sikre kontinuitet hos både læger og sygeplejesker til glæde for patienten I forbindelse med stuegang ønskes følgende elementer vurderet: - Fokuseret neurologisk vurdering - Kirurgisk vurdering - EWS - Medicingennemgang - Prøvesvar - Plan Arbejdsbeskrivelse for koordinerende reservelæge Tidlig vagt: Ansvarlig for koordinering og arbejdsfordeling af dagens stuegang - Møder kl. 7:45. Gennemgår patientlisten med ansvarshavende sygeplejerske på sengeafsnittet - Danner overblik over, hvilke patienter som skal have stuegang - Danner overblik over, hvilke patienter som mangler plan fra speciallæge - Fordeler og koordinerer patienter til stuegang for dagens reservelæger (opdelt i respektive teams og sgpl.) - Ved morgenkonference konfereres med speciallæger, hvis nødvendigt - Sørger for at samle reservelæger og koordinere stuegang umiddelbart efter morgenkonference - Såfremt der er overbemanding lægges der plan for arbejdsfordeling (OP, NIA etc.) - Ansvarlig for evt. patientfordeling ved middagsmøde kl. 11:45 på sengeafsnittet Struktur for stuegang Hverdage ###TABEL_1### ###TABEL_2### Weekend ###TABEL_3### Der tilstræbes følgende prioritering: - Ustabile patienter - Patienter, der evt. kan udskrives/overflyttes - Andre Stuegangsnotater anbefales udført efter nedenstående skabelon: - Resume - Objektivt - Vurdering og plan Eks. ###TABEL_4### Udskrivelse Forberedelse af udskrivelse/flytning bør påbegyndes så tidligt i forløbet som muligt, således at såvel patient som pårørende er afklaret omkring forventet indlæggelsesvarighed. Der skal foretages FMK afstemning ved udskrivelse (til eget hjem, Region Sjælland – dvs alle andre end Region Hovedstaden) og medicingennemgang ved flytning (indenfor Region Hovedstaden). Endvidere skal der tages stilling til genoptræningsplan såfremt patienten udskrives til eget hjem. Alle patienter, som udskrives/flyttes fra stationært afsnit skal have lavet udskrivningsresume/flytningsnotat – begge indeholdende epikriseskabelon via smartphrase .epi Eks. ###TABEL_5### Der henvises i øvrigt til særskilt VIP for udskrivelse: Udskrivelse til hjemmet, anden pleje-, behandlings- eller rehabiliteringsinstans i primær eller sekundær sektor Ansvar og organisering Afdelingschefen i Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag