Flytning af patient fra Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, Rigshospitalet til anden afdeling eller hospital Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Plejeansvarlige sygeplejerske og behandlingsansvarlige læge som planlægger og gennemfører flytning af patient til videre behandling og rehabilitering på anden afdeling eller andet hospital. Definitioner Patientjournal: Region H og Region Sj tværgående elektroniske patientjournal, der indeholder både behandlings- og plejerelaterede optegnelser. Fremgangsmåde Den plejeansvarlige sygeplejerske kan efter aftale med læge arrangere og gennemføre flytning når der er afholdt udskrivningssamtale og det er lægeligt vurderet og dokumenteret hvilken videre behandling patienten skal have, og I hvilket regi. Hvis der er tvivl om hvilket lokalsygehus patienter fra region hovedstaden tilhører, kan man med fordel kontakte den centrale visitation (CVI)via sundhed.dk eller ved at følge dette link: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/patientforloeb/visitation-hovedside/central-visitation/cvi-lok-tlf-fax/ Flytning arrangeres efter følgende fremgangsmåde: - Den lægelige bagvagt på modtagende hospital/afdeling kontaktes - Patienten præsenteres med navn, cpr.nr., adresse, diagnose, resumé af behandlings- og plejeforløb, årsag til flytning og behov for videre behandling og pleje - Der aftales afsnit, afdeling, tidspunkt for flytning, transportform og hvem der bestiller transporten Ambulance-, liggende syge- og siddende patienttransport, bestilling af - Plan for flytning dokumenteres i patientens journal i statusnotatet under "plan" - I flytningsnavigatoren under "transport" dokumenteres de handlinger der er udført og de aftaler der er truffet i relation til planlægningen. Herunder navn på de involverede fagpersoner, information af patient og pårørende og bestilling af transport. - Patienten medgives "Samtale ved flytning fra Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi" - Hvis patienten flyttes til hospital uden for SP medgives relevante papirer jf sengeafsnittets "flytningskuvert". Ansvar og organisering Den behandlingsansvarlige læge har ansvar for stillingtagen til patientens videre behandling, og hvornår overflytning kan påbegyndes. Arrangering af selve overflytningen kan uddelegeres til plejeansvarlig sygeplejerske Den plejeansvarlige sygeplejerske har herefter ansvar for, at overflytning påbegyndes og gennemføres efter nærværende instruks. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Udskrivelse til hjemmet, anden pleje-, behandlings- eller rehabiliteringsinstans i primær eller sekundær sektor Bilag