COVID-19 - Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi Målgrupper og anvendelsesområde Visitation Baggrund Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedsprofessionelle i Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi. Håndtering af patienter med primær neurokirurgisk problemstilling, der er COVID-19 positive og patienter med primært indlæggelseskrævende COVID-19, der efter central visitation skal indlægges i afdelingen. Visitation COVID-19 positive patienter med neurokirurgisk problemstilling tilhørende vores optagelsesområde skal indlægges i neurokirurgisk regi. Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi skal derudover være forberedt på at modtage ikke-neurokirurgiske patienter med COVID-19, der er indlæggelseskrævende. Der eksisterer en flowmaster i infektionsmedicinsk regi, der visiterer kontakter udefra og der kan derfor komme patienter direkte fra hjemmet, som potentielt ikke er testet for COVID-19. Flowmaster visiterer via konktperson fra Neurocenteret (Trombolysevagt) til vagthavende neurokirurg ved indlæggelsen i Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi. Den ansvarshavende sygeplejerske på afsnit 6063 skal informeres og patienten skal indlægges initialt på stue 627. Ved klinisk forværring kontaktes neuroanæstesiologisk vagthavende (5-1427/5-1426), der vurderer til hvilket afsnit patienten skal flyttes. Baggrund COVID-19 er en coronavirus, der tilhører en familie af kappebærende vira, der kan være årsag til alt fra milde forkølelser til alvorlige nedre luftvejsinfektioner med mulig dødelig udgang. Virus smitter ved dråbe- og kontaktsmitte. Klare data på Omicron-varianten afventes, men foreløbig data tyder på, at varianten er betydelig mere smitsom, men der er kortere indlæggelsesforløb, da der er tale om mindre alvorligt sygdomsforløb hos vaccinerede. Generelt er beskrevet følgende for COVID-19: Inkubationstid for COVID-19 er mellem 2 og 12 dage med en mediantid omkring 5-7 dage. Der ses variable sygdomsforløb med COVID-19. De tre typiske forløb er: 1) Forbigående forløb, som ses hos hovedparten af smittede: Symptomer forsvinder spontant i løbet af 4-6 dage, og personen anses derefter for at være klinisk rask, og uden risiko for at blive alvorligt syg af COVID-19. I dette forløb vil der sjældent være behov for behandling fra sundhedsvæsenet. 2) Komplicerede forløb: På 4.-7. dagen efter de første symptomer fra øvre luftveje, begynder patienten at klage over åndenød og vejrtrækningen bliver hurtig og overfladisk. Samtidig forværres hoste, og feberen kan stige. De nedre luftveje inddrages og der tilkommer lungebetændelse med behov for understøttende behandling i form af ilt- og væskebehandling og evt. lungefysioterapi. Der vil typisk være behov for indlæggelse på et hospital, men patienten klarer sig igennem infektionen uden behov for indlæggelse på intensivt afsnit. 3) Svært komplicerede forløb (hovedsageligt ældre og kronisk syge): Som ovenstående forløb, men typisk med yderligere forværring af lungebetændelse over de følgende 2-4 dage. Typisk vil patientens behov for supplerende iltbehandling øges, og mange vil opleve, at de udtrættes og derfor får behov for indlæggelse på intensivt afsnit bl.a. til respiratorbehandling og evt. kredsløbsunderstøttende behandling, dialyse, hjerte- lungemaskine mv. ved svigt af flere organsystemer. Smittefrihed: Generelt kan patienter betragtes som smittefri fra 48 timer efter symptomophør, uanset om de har mistænkt eller bekræftet COVID-19 og uanset sygdomsforløb. Test for COVID-19 Alle patienter med forventet indlæggelse > 24 timer anbefales at blive testet for COVID-19. Negativ podning er gældende under hele indlæggelsesforløbet, med mindre der fremkommer nye symptomer på COVID-19. Ny mistanke om COVID-19 bør opstå ved alt fra milde symptomer på øvre og nedre luftvejsinfektion til svær nedre luftvejsinfektion. Typiske symptomer er feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed, som hos nogle kan være ledsaget af symptomer fra næsen. Ved progredierende forløb kan tilkomme åndenød, herunder hurtig vejrtrækning. Stoppet næse eller løbenæse, uden andre symptomer er ikke typisk for COVID-19, dvs. det er mindre sandsynligt at symptomerne skyldes COVID-19, uden at det kan udelukkes. Desuden kan nogle patienter opleve smags- og lugttab. ###TABEL_1### . Fremgangsmåde Infektionshygiejniske forholdsregler Patienten skal ved mistanke eller bekræftet COVID-19 indlægges i isolation og håndteres iht. vejledning: Isolation ved dråbesmitte med ukendt mulig høj-risiko mikroorganisme f.eks. ny coronavirus eller lignende. Isolation kan gennemføres som kohorteisolation hos patienter med erkendt COVID-19 infektion. Værnemidler Der skal anvendes værnemidler indenfor 2 meters afstand for patienten. Der er lavet følgende hjælpemateriale og retningslinjer til COVID-19: - For på- og aftagning af værnemidler se Film på- og aftagning af værnemidler - For oversigt over brug af diverse værnemidler i forskellige situationer se regional oversigt - Se desuden SSI: Notat om aerosolgenererende procedurer i luftveje på patienter med mistænkt eller bekræftet COVID-19 Ophør af isolation for COVID-19 Ophør af isolation kan ske - Ved negativ diagnostik efter bekræftet COVID-19 sygdom - 48 timer efter symptomophør. Klinisk vurdering, monitorering og behandling ###TABEL_2### Tromboseprofylakse Forebyggelse og behandling af trombose og blødning hos indlagte COVID-19 patienter Patienter indlagt med COVID-19 infektion har adskillige risikofaktorer for at udvikle venøs tromboembolisk sygdom (VTE) og lungeemboli er en hyppigt forekommende komplikation hos COVID-19 patienter. Senere i de alvorligste tilfælde kan tilstanden progrediere til dissemineret intravaskulær koagulation (DIC). Dansk selskab for Trombose og Hæmostase har på baggrund af den foreliggende empiri udfærdiget en national behandlingsvejledning. ###TABEL_3### Tromboseprofylaksen seponeres, når patienten er mobiliseret og udskrives. Se endvidere bilag 4 for behandlingsoversigt og forholdsregler for patienter: - i trombocythæmmende behandling - i VKA-behandling - med nedsat trombocyttal - patienter med nedsat nyrefunktion - der er gravide - der udvikler Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC). Ved klinisk blødning se evt. Blodbankens vejledninger eller kontakt Region H’s Blødningsvagt (###TELEFON###), som står til rådighed for rådgivning hele døgnet. ECMO behandling Ved behov for Ekstrakorporal membran oxygenering (ECMO), vil dette skulle foregå på Rigshospitalet jf. den eksisterende praksis for ECMO behandling som beskrevet af SST. Dokumentation i SP Smartphras: ".COVIDSTUEGANG” og SmartText ”COVIDAOP” Order-sæt: Corona indlæggelse (generisk) Sættet SKAL anvendes ved indlæggelse at patienter i Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi. Indeholder rekvisitioner af relevante lab prøver, mikrobiologi, billeddiagnostik, behandlingsniveau, tilsyn. Order-sæt: IP Corona intensiv (generisk) SKAL bruges ved indlæggelse på intensiv hos patienter med COVID-19 relateret infektion. Indeholder rekvisitioner af relevante lab prøver, mikrobiologi, billeddiagnostik, medicin, tilsyn. Order-sæt: IP Corona stuegang (generisk) Best/ord. Sættet kan anvendes på stuegang hos patienter med COVID-19 relateret infektion. Best/ord indeholder ordinationer på relevant sygepleje, laboratorieprøver, billeddiagnostik samt tilsyn Registrering af isolation/smitterisiko ved Covid -19: Brug Smart-link i headeren til at udfylde: - isolation (type) - udfyldes af sygeplejerske - smitterisiko - udfyldes af sygeplejerske Der registreres 1) isolationsårsag (dråbe) 2) smitterisiko (OBS Covid19). Skal opdateres ved svar på podning. - Udskrivelse til isolation i hjemmet: Patienten skal udskrives med relevant COVID-19 diagnose og aktiv isolationsstatus. Hvis patienten udskrives til kommunal hjælp, skal sygeplejersken sikre sig, at informationen bliver videregivet til kommunen via MedCom. Diagnoseregistrering COVID-19 relaterede diagnoser er altid så betydende, at de skal registreres enten som aktions- eller bidiagnose. Ved mistanke om COVID-19-infektion: - DZ038PA1 Observation pga. mistanke om COVID-19-infektion. Dette gælder på akutmodtagelser ved indlæggelse eller på sengeafsnit, hvor indlagte patienter udviser risikosymptomer. Test-positiv: - DB342A COVID-19-infektion uden angivelse af lokalisation, ved mild – moderate symptomer - DB972A COVID-19 ved svært akut respiratorisk syndrom Test-negativ: - Læge løser obs. pro. COVID-19-diagnosen - Læge, der går stuegang, har ansvar for at påsætte anden relevant diagnose. Ved udskrivelse - Er patienten ”upåvirket” og skal der ikke ske opfølgning i hospitalsregi: løs og overfør til historik - Er patienten fortsat påvirket og med tid til opfølgning i hospitalsregi: lad diagnosen være intakt Mors Afdøde på hospital Istandgørelse af afdøde: - Anvendes engangsovertrækskittel og handsker - Der anvendes kirurgisk maske og øjenbeskyttelse ved fjernelse af sonder og trachealtube Øvrige foranstaltninger: - Patienttøj og sengetøj skiftes - Evt. forbindinger skal være tætsluttende og ikke vise tegn på gennemsivning - Seng desinficeres (sengeheste og gavle). I Morsrum og kapel: Personale anvender samme værnemidler ved forflytning af patienten i morsrum og kapel uanset smittestatus, dvs. engangskittel med lange ærmer og handsker. Pårørende: Der skal iagttages afstandsregler, antallet af personer begrænses og pårørende skal iføres handsker og overtrækskittel. Fysisk berøring er tilladt, men pårørende frarådes at kysse. Ved rituelle afvaskninger, bør de pårørende desuden anvende kirurgisk maske. Ved ønske om udførelse af lig: Der er ingen restriktioner vedrørende udførsel af lig fra Danmark, men den der udfører et lig til udlandet, skal være opmærksom på, om det pågældende land har restriktioner mod indførsel af lig af afdøde med COVID-19. Ansvar og organisering Afdelingsledelsen har det overordnede ansvar for at retningslinjerne følges i Afeling for Hjerne- og Nervekirurgi. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndtering af COVID-19 - Sundhedsstyrelsens hjemmeside om coronasmitte - Sundhedsstyrelsen Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko (6. maj 2020) - Sundhedsstyrelsens notat vedr. risikogrupper i Sundhedsvæsenet - SST’s informationsflyer til nærmeste kontakter - SSI: Midlertidige anbefalinger for prioriteret brug af ansigtsmaske samt andre værnemidler med fokus på COVID-19 tilfælde - SSI: Notat om aerosolgenererende procedurer i luftveje på patienter med mistænkt eller bekræftet COVID-19 - Dansk selskab for Trombose og Hæmostase - National behandlingsvejledning COVID-19 - Blodbankens vejledninger - Film på- og aftagning af værnemidler - Regional oversigt over brug af diverse værnemidler - OBS REGI kan ikke tilgås via VIP2go - Informationsmateriale om masker samt af- og påtagning af heldragter - OBS REGI kan ikke tilgås via VIP2go - SP – COVID-19 relateret materiale - OBS REGI kan ikke tilgås via VIP2go - COVID-19 relateret materiale på intra - OBS REGI kan ikke tilgås via VIP2go - Vejledning til dokumentation af isolation og diagnoser ved mistænkt eller konstateret COVID-19 infektion - OBS REGI kan ikke tilgås via VIP2go - Vejledning om registrering ved hjemsendelse eller sygdom - Coronavirus - OBS REGI kan ikke tilgås via VIP2goo - Patientinformation - OBS REGI kan ikke tilgås via VIP2go - Arbejdsgange for de kliniske afdelinger: Podning for COVID-19 forud for fremmøde på hospital - OBS REGI kan ikke tilgås via VIP2go - Personaleinfo - Medarbejdere i risikogrupper - OBS REGI kan ikke tilgås via VIP2go - Registrering ifm. COVID-19 - OBS REGI kan ikke tilgås via VIP2go - Regionale uddannelsespakker - Aftale om behandlingsansvar ved udskrivelse af patienter til kommunale COVID-19 pladser – 01.05.20 Tværregional vejledning - Håndhygiejne for sundhedspersonale Regionale vejledninger - COVID-19 - visitation, udredning, håndtering, behandling og information - Isolation - hvilke patienter skal isoleres og hvordan? - Isolation - kontaktsmitte og dråbesmitte - Udbrud af smitsomme mikroorganismer på hospital - erkendelse, organisering og håndtering - Akutte abstinenstilstande og forgiftninger hos stofafhængige, herunder GHB, behandling af - Socialt udsatte patienter med stofbrug Bilag Bilag 1 Covid-19 lommeformat.docx Bilag 2 Skematisk oversigt over test af målgrupper Bilag 3 Flowchart for lungemedicinsk vurdering og behandling af COVID-19 Bilag 4 Tromboseprofylakse og behandling af Venøs Trombembolisme hos indlagte COVID-19 patienter Bilag 5 Akutfolder - Lungemedicin.pdf