Diabetes - Diabetesbehandling de første 2-3 måneder efter fødslen hos kvinder behandlet med insulin under graviditeten Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Målgrupper og anvendelsesområde Personale i Obstetrisk Klinik. Definitioner Fremgangsmåde Baggrund Umiddelbart efter placentas fødsel stiger insulinfølsomheden betydeligt, og insulinbehovet falder som oftest til værdier omkring 70 % af behovet før graviditetens indtræden. Lige efter fødslen reduceres insulindosis derfor til værdier omkring 1/3 af dosis dagen før fødslen gik igang. Specielt skal natinsulindosis være reduceret tilstrækkeligt. Når mælken løber til, kan insulinbehovet falde yderligere - blandt andet på grund af kalorietabet ved amning. Individuel, daglig justering af insulindosis er nødvendig. Under indlæggelsen justeres insulindosis mandag og torsdag ved tilsyn af endokrinolog. Derudover kan diabeteskyndig obstetriker i dagtiden eller ”diabetesvagten” kontaktes telefonisk ved behov. Kvinden informeres om langsomt stigende insulinbehov de næste 4 uger og igen ved amningens ophør. Ammende kvinder har i gennemsnit et insulinbehov, der er 10 % lavere end ikke-ammende kvinders. Se også (Link til Diabetes og graviditet – Endokrinologisk klinik) Hos kvinder, hvor insulinbehandlingen er påbegyndt under graviditeten, kan insulinbehandlingen oftest seponeres umiddelbart efter fødslen. Link til Diabetes - Insulinbehandlede diabetikere (White gr. B-F) på fødegangen, samt til p.p.med. Mål for behandlingen. Undgå svære hypoglykæmiske tilfælde. Blodsukker mellem 4 og 14 mmol/l er generelt tilfredsstillende Hvad gør man ved for høje blodsukkerværdier ? Ved blodsukkerværdier over 14 mmol/l førhovedmåltid, kan der suppleres med 2 IE hurtig virkende insulin. Ved blodsukker over 20 kan der suppleres med 4 IE hurtigvirkende insulin. Der må ikke suppleres med mere end 4 IE af gangen. Risikoen for hypoglykæmi er betydelig øget. 1 enhed insulin sænker blodsukkeret ca. 1 mmol/l. Ved sygdom og/eller blodsukker > 15 mmol/l undersøges urinen straks for ketonstoffer. Ved ++ eller +++ kontakt diabetesvagten. Hvad gør man ved for lave blodsukkerværdier Ved symptomer på insulinføling og /eller ved blodsukker mindre end 4 gives kulhydrater (1 glas æblejuice og et stykke brød). Ved mange følinger kan vagthavende læge reducere insulindosis med 2 IE i samråd med patient og/eller diabetesvagt. Ved blodsukker mindre end 6 mmol/l før natten spises ekstra brød. Ved bevistløshed gives: ###TABEL_1### Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Evidens 1. Klinisk erfaring fra Obstetrisk Klinik, Rigshospitalet 2. Stage E, Nørgaard H, Damm P, Mathiesen E. Long-term breastfeeding in women with type 1 diabetes. Diabetes Care 2006;29:771-4. Akkrediteringsstandarder Bilag