Amning af gemelli født fra GA 35+0 Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål At sikre en optimal vejledning, planlægning og etableringen af amning for gemelli og sikre så god trivsel så muligt for børnene. Målgrupper og anvendelsesområde Personale i Obstetrisk klinik Definitioner Fremgangsmåde Baggrund: At amme tvillinger er forbundet med flere udfordringer end at amme enkeltfødte. Tvillingemødres problemer omkring amningen er komplekse. Kortfattet kan man opdele amningens problematikker i to hovedområder – problemer relateret til børnene og problemer relateret til kvinden. Problemer relateret til børnene Mange af de børnerelaterede problemer udspringer af en lavere fødselsvægt og en lavere gestationsalder. Det er især manglende evne hos børnene til at sutte hyppigt og kraftigt nok, der gør det svært og sætter dem i risiko for trivselsproblemer som hypotermi, hypoglykæmi, hyperbilirubinæmi, dehydrering og vægttab på mere end 10 % af fødselsvægten. Problemer relateret til kvinden Rent fysisk kan langt de fleste kvinder producere nok mælk til tvillinger. Men mange vil opleve, at de er længere end singletonmødre om at producere mælk nok til at tilfredsstille deres børns behov. Årsagen til dette beror formentligt på en kombination af øget træthed, stress, større blødning i forbindelse med fødslen og en øget frekvens af sectio (kilde; sundhedsstyrelsen 2013) Udover de ovennævnte faktorer er udfordringen i særdeleshed, at der er to børn. Det er svært at efterkomme to børns individuelle behov og samtidig få plads til egne basale fysiske og psykiske behov. Fødselsdepression forekommer derfor ikke overraskende hyppigere hos tvillingemødre. På baggrund af ovenstående problematikker anbefales følgende ammepraksis for at give tvillingemødre den mest optimale start under hensyntagen til den enkelte kvindes ønske og behov. Amning af tvillinger på barselsafdelingerne For tvillinger født 34-37 GA henvises desuden til VIP børn født i 34-37 GA. Link: er under udarbejdelse For tvillinger født < 37, SGA/IUGR henvises til VIP for hypoglykæmi. ink: Hypoglykæmia hos nyfødte Modtagelse af familien: - Familien tilbydes eneværelse med medindlæggelse af partner eller anden omsorgsperson. - Der udleveres tvillingeammepjece og ammeskema. - Der informeres generelt om amning af tvillinger, se afsnittet ”baggrund” ovenfor. Skitser en plan for indlæggelsen: - At hjælpe børnene i gang med amningen, (hud mod hud) - Synkronisering af børnene - Stereoamning eller amning i forlængelse af hinanden - At stimulere mælkeproduktionen - Evt. brug af eftermad og modermælkserstatning - Et maks. tidsforbrug ved amningerne på ca. 45-60 min. - Vigtigheden i partnerens rolle og hjælp. - Der evalueres dagligt, og i samarbejde med forældrene aftales det næste døgns ammeplan. Sæt amningen i system og synkroniser børnene For at kunne amme tvillinger i en længere periode, skal amningen sættes i system og børnene synkroniseres. Lad den tvilling, der vågner først bestemme, hvornår der skal ammes, og væk det andet barn. Børnene kan ammes samtidig, når mor er fortrolig med sterioamning og hvis begge børn er gode til at sutte. Hvis ikke, ammes børnene i forlængelse af hinanden. Tvillinger skal som andre børn ammes minimum 8 gange i døgnet efter deres 1. levedøgn. Sæt derfor en maks. tid for ammelængden (fx. maks. ½ time pr. barn ), så der ikke bliver brugt flere timer ved hvert måltid. Det er vigtigt for både børn og forældre, at der er tid til at sove mellem amningerne. Sæt mælkeproduktionen i gang Som ved enkeltfødte børn er det vigtigt, at børnene får mulighed for at komme til brystet uden forstyrrelser lige efter fødslen. Hvis børnene ikke ammes lige efter fødslen, bør de lægges hud mod hud så meget som muligt hos moderen, alternativt hos partneren. Hvis ingen af børnene har diet efter fødslen, kan det være en god ide at starte stimulation sf mælkeproduktion så snart det muligt. Håndudmalkning bør være det anbefalede de første 24 timer. Hvis børnene efter deres 1. levedøgn ikke bliver ammet omkring 8 gange i døgnet, eller hvis de sutter meget kortvarigt, er det en god ide, at moderen fortsætter eller starter stimulation af mælkeproduktionen med elektrisk brystpumpe. Dette bør så vidt muligt gøres efter hver amning (ca. hver 3.-4. time), dog med hensyn til moderens behov for søvn og hvile. Hvis der ikke er mælk nok Mange tvillingemødre vil opleve, at der ikke er mælk nok i starten til to børn. Dette skyldes, at der er to børn om den samme mængde råmælk, som der normalt kun er et barn om. Tvillingerne bør derfor vejes dagligt efter deres to første levedøgn. Har børnene tabt sig over eller i nærheden af 10 % af fødselsvægten, bør der tilbydes eftermad efter hver amning. Mængden af eftermad bør gives skønsmæssigt efter hver enkelt barns behov. Det er vigtig at huske på, at der er tale om et supplement til ammemåltidet. Derfor er det ikke barnets fulde behov, der skal dækkes af eftermaden alene. Barnets behov/mængden af eftermad kan variere fra måltid til måltid. Det vigtigste er, at barnet opretholder sin energi til at blive ammet og ikke er for urolig mellem måltiderne, hvilket kan være et tegn på for lidt mad. Som hovedregel bør man anbefale moderen at stimulere med brystpumpe efter hvert måltid så længe, børnene har brug for eftermad. Der dobbeltudmalkes ca. 10 min. på brysterne. Det evt. udmalkede modermælk bruges efter næste amning som eftermad. Overgang til fuld amning Det kræver tålmodighed og støtte at gå fra måske ingen amning til delvis amning for til sidst at ende med fuld amning. Ammeplanen skal i de første uger justeres i forhold til både moderens og børnenes trivsel. Mængden af eftermad skal mindskes, efterhånden som børnene tager på i vægt og bliver bedre til amningen. Børnenes vægt kan i denne overgangsperiode fra eftermad til fuld amning stagnere eller vise et lille fald, uden at dette skal vække bekymring. Børnenes trivsel skal dog følges tæt af enten afdelingen, ambulatoriet eller sundhedsplejersken. At komme hjem Udskrivningskriterier: - børnene er i trivsel - moderen er fortrolig med at amme og evt. give eftermad - der er begyndende mælketilløb - der er begyndende struktur i amningerne - forældrene føler sig trygge ved at skulle udskrives. Ammeplan Inden parret tager hjem fra barselsafdelingen, er det vigtigt, at der bliver lavet en ammeplan, som tager højde for de udfordringer, som det enkelte par har, når de kommer hjem. Skal partneren evt. starte på arbejde snart? Er der andre børn? Leje af brystpumpe? Osv. Der sørges for tid i barselsambulatoriet ved behov til opfølgning og justering af ammeplanen og evt. trivselsvurdering af børnene. Eller det tilbydes og sikres at, der er etableret kontakt til sundhedsplejersken. Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Sundhedsstyrelsen. 2013. Amning – en håndbog for sundhedspersonale. J. Riordan and Karen Wambach. 2010. Breastfeeding and Human Lactation. Fourth Edition. Leonard, Linda G. 2003. Breastfeeding Rights of Multiple Birth and Guidelines for Health Professionals. Twin Research. Volume 6, 1:34-45. Geraghty, S.R. 2004. Breast milk feeding rates of mothers of multiples compared to mothers of singletons. A mbul pediatr. 2004. may-jun;4(3) 226-231. Damato, Elisabeth, G. 2005. Explanation for Cessation of breastfeeding in Mothers of Twins. Journal of Human Lactation, 21: 296 Manual expression and electric breast pumping in the first 48 h after delivery Makiko Ohyama, Harumi Watabe andYumiko Hayasaka Pediatrics International Volume 52, Issue 1, pages 39–43, February 2010DOI: 10.1111/j.1442- Akkrediteringsstandarder Bilag