1. Scanning Klarlægge om patienten kan starte nedregulering. 2. Behandlingsforløb Med udgangspunkt i tjekliste for sygeplejen ved behandlingsstart introduceres og indhentes oplysninger til behandlings- og plejeforløbet. Informere om nedreguleringsperioden og kort gennemgå hele behandlingsforløbet. Patienten skal informeres om forventet menstruation under nedreguleringsperioden. Hvis menstruationen udebliver, skal scanningstidspunktet alligevel fastholdes. 3. Medicinen GnRH-analog Patienten har fået tilsendt skriftlig information og recepter på enten Synerella eller Suprefact. Den nedregulerende medicin hæmmer hypofysens hormondannelse. Man kan få bivirkninger som hovedpine, hedeture og humørsvingninger. Medicinen tages i 14 dage. - Synerella 1 pust x 3 ca. hver 8 time - Suprefact 0,5 ml s.c. dagligt Medicinen tages på samme tid indenfor to timer. De kan begge opbevares ved stuetemperatur. Suprefact er kun holdbar i 14 dage efter anbrud. Synerella er holdbar til udløbsdatoen. 4. Injektionsteknik og hygiejne Patienten får mundtlig og skriftlig information i henhold til VIP, medicin til fertilitetsbehandling. Sygeplejersken udleverer en pose med 25 sprøjter á 1 ml, 25 grå kanyler, 25 orange kanyler og en boks til brugte kanyler, hvis Suprefact. 5. Informere om 1. stimulationsdag Lægen har lagt recepter i FMK eller udleveret recepter på enten Gonal-F, Puregon, Menopur, Elonva, Bemfola eller Fostimon, og Pregnyl/Ovitrelle. Patienten vejledes i hvor meget medicin, der skal købes og informeres om, at hun ikke skal tage sine injektioner på næste scanningsdag, inden hun er set af lægen. 6. Yderligere plan for sygeplejen Sygeplejersken sikrer sig at patienten udtrykker at have forstået og kan handle i forhold til den givne information og vejledning og der spørges til, om patienten er tryg ved egen rolle i behandlingen. Er der særlige forhold som har/kan få betydning for pleje- og behandlingsforløbet beskrives problemområdet i status- og notatarket. Opfordres til ved behov at ringe i telefontiden. 7. Dokumentation På behandlingsskemaet i journalen signerer sygeplejersken ved det pågældende besøg i klinikken for at have informeret og instrueret patienten i henhold til ovenstående og medgivet relevant skriftligt informationsmateriale.