ADL - Ergoterapeutisk undersøgelse og genoptræning Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål - At sikre at den ergoterapeutiske undersøgelse og genoptræning sker i henhold til aktuelle kvalitetsstandarder, foreliggende videnskabelig evidens og bedste kliniske praksis - At beskrive den ergoterapeutiske kerneydelse vedrørende undersøgelse og genoptræning af indlagte og ambulante patienters ADL (almindelig daglig livsførelse) formåen Målgrupper og anvendelsesområde - Ergoterapeuter ansat i Afdeling for Ergo- og Fysioterapi, Rigshospitalet samt ergoterapeutstuderende - Patienter, som modtager ergoterapi på Rigshopspitalet i forhold til undersøgelse og/eller genoptræning af og med ADL samt deres pårørende Definitioner ADL: Activities of Daily Living – Almindelig Daglig Livsførelse Aktivitet og deltagelse: Aktivitet er handlinger med et bestemt formål og med et bestemt indhold. Aktiviteter udføres døgnet rundt og omfatter aktiviteter i hjemmet, i fritiden og på arbejde. For at aktiviteter kan skabe sammenhæng og balance i et menneskes liv og understøtte deltagelse i fx familie og samfund, skal aktiviteter have et personligt formål, en mening og en kulturel betydning. Deltagelse er en iboende del af ergoterapeuters aktivitetsforståelse og omhandler menneskers muligheder for at være involveret i og få adgang til sociale og samfundsmæssige sammenhænge – både alene og sammen med andre. Aktivitet og deltagelse som sammenhængende begreber understreger det involverende og inkluderende aktivitetsperspektiv i ergoterapi. Aktivitetsanalyse: Aktivitetsanalyse er en analyse af hvad der skal til for at udføre en given aktivitet (redskaber, krav fra omgivelser, socialt, rækkefølge, færdigheder (motoriske-, process-, interaktionsmæssige), kropsfunktioner og anatomi samt sikkerhed. Aktivitetsproblem: Den samlede betegnelse for problemkategorier, som ergoterapeuter har kompetencer til at identificere og påvirke. Aktivitetsproblemer viser sig som problemer med at udføre nødvendige og ønskede hverdagsaktiviteter og er derfor samtidig problemer, der kan afhjælpes gennem ændring af omgivelser, træning i og særlig tilrettelæggelse af hverdagsaktiviteter. Arbejdsprocesmodeller: Ergoterapeutiske arbejdsprocesmodeller er proces- og handlingsvejledende for den ergoterapeutiske undersøgelse og behandling. Oftest anvendes Canadian Practice Process Framework (CPPF) og Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM). Fælles for modellerne er, at klinisk ræsonnering er integreret i dem og at de har fire overordnede faser: 1) Identifikation af aktivitetetsproblematikker, 2) Panlægning af intervention, herunder målsætning, 3) Intervention, 4) opfølgning og evaluering. Under særligt de korte indlæggelser, gennemgåes flere faser oftest på samme intervention. Hverdagens aktiviteter: Kan være helt basale, såsom at vaske sig og lave mad, men det kan også være arbejde, leg med barnebarnet, regnskab med husholdningsbudgettet eller fastholdelse af kontakt med familie og venner. Aktiviteterne kan være nødvendige, betydningsfulde og/eller glædesskabende og kan omfatte aktiviteter i hjemmet, i fritiden og på arbejde. Intentional Relationship Model (IRM): Modellen for tilsigtet samspil (IRM) giver ergoterapeuter anvisninger på hvilke handlemuligheder og interpersonelle færdigheder der kan fremme patienters aktivitetsengagemenet ved at give ergoterapeuten kendskab til deres egen personlige terapeutiske stil for bevidst at kunne matche denne til patientens præferencer. Klientcentrering: Klient dækker i sygehussammenhænge over "patient". I den canadiske referenceramme er klientcentrering en forståelse af, at patienter er eksperter i deres egne aktiviteter og skal være partner i interventionen. I Model of Human Occupation (MOHO) er klientcentrering karakteriseret ved at fokusere på det unikke hos patienten og gøre dette til det centrale i den ergoterapeutiske intervention og forstå patientens perspektiv. Meningsfuld aktivitet: Aktivitet, som vælges og udføres for at få erfaringer, der giver personlig mening og tilfredsstillelse for enkeltpersoner, grupper eller samfund. Er såvel kulturelt som individuelt bestemt. Aktiviteter er menigsfulde, når de opfylder et mål eller et formål, der er personligt eller kulturelt vigtigt. Referenceramme: Ergoterapeutiske refererancerammer bidrager til at tydeliggøre aktivitet og deltagelse og beskriver hvordan aktivitetsmæssige udfordringer forklares og gribes an. Kunne forkortes til: Canadian Model of Occupational Performance and - Engangement (CMOP-E) og MOHO er ofte benyttede ergoterapeutisk referenceramme. Som tværfaglig begrebsramme til at beskrive funktionsevne nedsættelser og genoptræningsbehov benyttes International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF). SMART: Specific (Specifik), Measurable (Målbare), Achievable (Opnåelige/Ambitiøse/Acceptable/Attraktive), Relevant (Relevante) og Time-bound (Tidsbestemte) Fremgangsmåde Henvisningsårsag: Tegn på nyopstået nedsat funktionsniveau i forhold til udførelse af hverdagens aktiviteter. Der udarbejdes Best./ord til ergoterapi med mindre der er rammeaftale. Ergoterapeutisk teori og referencerammer: Den ergoterapeutiske tilgang til undersøgelse og genoptræning tager udgangspunkt i ergoterapetiske referencerammer og arbejdsprocesmodeller f.eks. - Modellen for aktivitetsudøvelse. CMOP-E (Canadian Model of Occupational Performance and - Engagement) - Modellen for menneskelig aktivitet. MOHO (Model of Human Occupation) - Modellen CMCE (Canadian Model of Client-Centred Enablement), som beskriver de ergoterapeutiske nøglefærdigheder i den klientcentrerede intervention - Arbejdsprocesmodellen CPPF (Canadian Practice Process Framework), som skildrer otte indsatsfelter overfor patienten - Arbejdsprocesmodellen Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) Undersøgelse (Identifikation af aktivitetsproblematikker): Undersøgelsen tager udgangspunkt i en klientcentreret tilgang med henblik på at identificere patientens meningsfulde aktiviteter og aktivitetetsproblematikker. Forberedelse: Ergoterapeuten indhenter oplysninger om patienten i journal fra andre faggrupper, i vurderingsskemaer og/eller fra korrespondencemeddelser som f.eks. indlæggelsesrapport, hvor relevant. Interview: Formålet med interviewet er at indsamle data med henblik på planlægning og prioritering af yderligere undersøgelse og intervention, herunder at: - Opnå forståelse af patientens livshistorie - Afdække patientens tidligere og fremtidige roller, interesser og mål - Indhente deskriptive data ang. facts såsom stilling, bolig, ægtestand mv. - Indhente information om patientens tidligere og nuværende funktionsevne i forbindelse med aktivitet og deltagelse; dvs. udførelse af dagligdagens gøremål og deltagelse i samfundslivet (aktivitets- og deltagelsesniveau) - Indhente information om patientens psykiske, kropsmæssige (fysiske), anatomiske forudsætninger for aktivitet og deltagelse (kropsniveau) - Indhente information om relevante omgivelsesmæssige og personlige faktorer - Opnå indsigt i patientens/pårørendes mål og forventninger til ergoterapi - Informere patienten om formålet med ergoterapi Ergoterapeuten interviewer pårørende og/eller personale, hvis patienten ikke kan deltage i et interview. Observation: Hvis det er muligt indhenter ergoterapeuten data ved at observere patienten på aktivitets- og deltagelsesniveau præcist, objektivt og struktureret under relevant aktivitetsudførelse (fx indtage et måltid, egen omsorg, madlavning, rengøring mv.) med henblik på at undersøge patientens aktivitetsniveau fokuseret på de informationer, man ønsker at indhente og udelade det, der er irrelevant. Aktivitetsanalyse er en integreret del af ergoterapeutisk intervention og klinisk ræssonering. I undersøgelsesfasen anvendes aktivitetsanalyse til at finde en egnet aktivitet at observere patienten i som ikke er for let eller for svær for at kunne identificere aktivitetsproblematikker og funktionsevnenedsættelser. Med udgangspunkt i OTIPM observeres patientens anstrengelse, effektivitet, sikkerhed og selvstændighed under aktivitetsudførelsen og der spørges ind til patientens oplevelse af udførelse. Med udgangspunkt i aktivitetsanalyse og International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) analyseres også funktionsevnenedsættelser på krop- og anatomi niveau, som motoriske, sensoriske, kognitive, perceptuelle og emotionelle funktionsevnenedsættelser. Undersøgelsesredskaber: Ergoterapeuten kan anvende følgende standardiserede ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber: - COPM: (The Canadian Occupational Performance Measure). Et ergoterapeutisk kvalitativt redskab til selvrapportering (interview) mhp. undersøgelse og evaluering af personens oplevelse af egen aktivitetsformåen. Flere studier er foretaget i forhold til redskabets evne til at producere valide og reliable data med traditionelle statistiske metoder. - ADL-Taxonomien: Kvalitativ selvrapportering (interview) eller observation mhp. undersøgelse og evaluering af patientens aktivitetsformåen i hverdagen. Flere studier har styrket redskabets struktur og begrebsvaliditet. - AMPS: (The Assesment of Motor and Process Skills). Et ergoterapeutisk kvalitativt observationsredskab til måling af kvaliteten af en persons aktivitetsudførelse med hensyn til effektivitet, sikkerhed, selvstændighed og fysisk anstrengelse i forhold til 16 motoriske og 20 procesmæssige færdigheder. Resultatet af testen kan afgøre om personens aktivitetsudførelse forandres over tid. APMS er standardiseret internationalt og på tværs af kulturer på mere end 150.000 personer. Planlægning af intervention Mål og plan Ergoterapeuten formulerer mål (efter SMART principperne) i samarbejde med patienten så vidt patientens aktuelle tilstand tillader det. Planlægningen af interventions- og genoptræningsforløbet og formuleringen af mål baseres på baggrund af patientens ønsker og aktivitetsproblemer og de(n) grundlæggende årsag(er) til problemerne (motoriske, sensoriske, kognitive, perceptuelle og emotionelle) Genoptræning (Intervention): Valg af aktivitet: Hovedfokus er muliggørelse af meningsfuld aktivitet. Den valgte aktivitet tilrettelægges i forhold til patientens aktuelle færdighedsniveau og mål, således at der er mulighed for udvikling samtidig med at patienten opnår et succesfuldt resultat. Behandling/træning: Genoptræning af/med ADL kan foregå individuelt eller i grupper med en eller flere behandlende ergoterapeuter. Aktiviteter benyttes både som mål og/eller middel: - Aktivitetstræning, hvor aktiviteten anvendes til at generhverve eller udvikle aktivitetsformåen - Træning af kroppens funktioner, hvor aktiviteten anvendes til at genopbygge/udvikle kropsfunktioner I interventionsfasen benyttes aktivitetsanalyse til at vælge og graduere aktiviteter og til at øge eller mindske krav til udførelse. Aktiviteten, redskaberne og /eller omgivelserne kan tilpasses evt. vha. hjælpemidler eller specifikke teknikker og strategier mhp. at kompensere for nedsat aktivitetsformåen. Rådgivning, Supervision, Undervisning, Selvtræning: Kan omhandle: - Undervisning/instruktion af patient (og pårørende) i selvtræning med specifikke øvelser og redskaber - Rådgivning/supervision af pårørende og/eller personale fx i forhold til støtte af patienten i forbindelse med udførelse af ADL samt i forhold til mestringsstrategier Klientcentrering: Ergoterapeuten inddrager patienten og/eller pårørende og deres perspektiv i målsætning og planer for genoptræning og intervention. For at arbejde struktureret omkring et godt samarbejde og en positiv relation med patienten kan ergoterapeuten tage udgangspunkt i Intentional Relationship Model (IRM), hvor følgende seks modi beskrives: advokerende, samarbejdende, indfølende, opmuntrende, instruerende, problemløsende. Evaluering: Ergoterapeuten kan anvende interview, observation eller et af følgende ergoterapeutiske redskaber til evaluering af ADL: - COPM - ADL-Taxonomien - AMPS På baggrund af evalueringen tager ergoterapeuten, så vidt det er muligt sammen med patienten, stilling til om mål og plan skal fortsættes eller ændres. Dokumentation: Ergoterapeuten dokumenterer patientens ADL formåen i vurderingsskemaer og opretter notat jvf. Fysio- og ergoterapeutfaglig journalføring. Ved udskrivelse tages stilling til behov for genoptræningsplanen Ansvar og organisering - Overergoterapeuten er ansvarlig for, at nye medarbejdere introduceres til undersøgelse og genoptræning efter ovennævnte vejledning - Den behandlende ergoterapeut er til enhver tid ansvarlig for at behandlingen er i overensstemmelse med ovennævnte vejledning Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Litteratur: Brandt, Å. et al: Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Munksgaard, 4. udgave, København 2019 Townsend, E. A. & Polatajko, H. J.: Menneskelig aktivitet II. Munksgaard Danmark, 1. udgave, 3. oplag, København 2011 Währens, E.: Ergoterapeutiske redskaber – undersøgelse og evaluering. Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1. oplag, København 2008 Patient Empowerment: https://www.regionh.dk/patientstoette/projekter/tidligereprojekter/Sider/Patient-empowerment-Muligheder-og-graenser.aspx Videnskabelige artikler: Legg LA. et al (2017): Occupational therapy for adults with problems in activities of daily living after stroke. Cochrane Database Syst Rev. 2017:CD003585. http://dx.doi.org/10.1002/14651858.CD003585.pub3 Langhorne P. et al (2011): Stroke rehabilitation. Lancet. 2011 May 14; 377(9778):1693-702. doi: 10.1016/S0140-6736(11)60325-5. Review. Kristensen H.K. et al (2011): Evaluation of evidence within occupational therapy in stroke rehabilitation. SJOT. March; 18(1):11-25. Epub 2010 March 24. Sampedro Pilegaard M, Sithamparanathan T, Nielsen KT, Taylor R, Waehrens EE. Danish translation, cultural adaptation and initial validation of the Self-Assessment of modes questionnaire (D-SAMQ). Scand J Occup Ther [Internet]. 2021;28(4):285–93. Steultjens E.M. et al (2003): Occupational therapy for stroke patients: a systematic review. Stroke. March; 34(3):676-87. Epub 2003 Feb. 27. Trombly C.A., Ma HI (2002): A synthesis of the effects of occupational therapy for persons with stroke, Part I: Restoration of roles, tasks, and activities. AJOT. 2002 May-June; 56(3):250-9. Walker M.F. et al (2004): Individual patient data meta-analysis of randomized controlled trials of community occupational therapy for stroke patients. Stroke. Sep.; 35(9):2226-32. Epub 2004 July 22 Links: - COPM (Canadian Occupational Performance Measure) - Ergoterapeutisk undersøgelse - ADL Taxonomien, ergoterapeutisk vurdering - AMPS "Assessement of Motor and Process Skills" - Ergoterapeutisk undersøgelse - Genoptræningsplan Bilag