Dyr til forskning og træning indenfor det humant sundhedsvidenskabelige område Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Formål At forebygge smitte mellem forsøgsdyr og mennesker Målgrupper og anvendelsesområde Sundhedsfagligt personale som undersøger og behandler dyr på Rigshospitalet i kliniske afsnit, i relation til forskning / træning indenfor det humanvidenskabelige område. Definitioner Zoonoser: (infektioner fra dyr). Alle dyr er bærere af mikroorganismer, der kan medføre alvorlige infektioner hos mennesker. De fleste af denne type infektioner spredes via fødevarer, men kan også spredes ved direkte kontakt med dyr. Dyr kan også være smittekilde ved spredning af multiresistente bakterier, fx grise med svine-MRSA. Forsøgsdyr: Forsøgsdyr omfatter dyr, der er opdrættet særligt til forsøg og som er undersøgt for smitsomme humanpatogene mikroorganismer. Dyrene skal være fri for sår eller hudsygdomme. Større forsøgsdyr skal være renvasket inden ankomsten. Herudover kan større dyr også omfatte familiehunde o.lign., der besidder en for forskningen relevant og spontant opstået sygdom som f.eks. kræft. Fremgangsmåde Baggrund: Under forudsætning af at de infektionshygiejniske forhold overholdes, kan der inden for human forsknings- og træningsøjemed foretages undersøgelse af dyr på Rigshospitalet, hvis formålet er væsentligt og ikke kan opnås på anden vis. Der bør principielt, hvis det er muligt, indrettes særskilt stue/ faciliteter til behandling/ undersøgelse af dyr, og som udelukkende anvendes til dyr. Er dette ikke muligt, kan de kliniske faciliteter benyttes under særlig hensyntagen til de hygiejniske forhold. Intern transport af dyr: Transport og undersøgelse af forsøgsdyr i patientområder begrænses i videst muligt omfang. Hver enkelt situation beror på en ledelsesbeslutning og altid i samråd med Infektionshygiejnisk Enhed. Dyrene skal være sederede under transporten og transporteres i et lukket system f.eks. ”body-bag” eller tilsvarende (partikeltæt) fx lufttæt, lukket bur til gnavere. Ved brug af elevatorer benyttes en selvstændig, reserveret elevator til dyr og ledsagende personale. Forberedelse af undersøgelsesstue: - Udstyr der ikke anvendes, fjernes fra rummet eller tildækkes med væsketæt barriere (plastik) - Lejet tildækkes med plastik/væsketæt engangslinned Medicinsk flergangsudstyr: - Alle instrumenter/udstyr til invasive indgreb på dyrene, må ikke anvendes /genbruges til mennesker eller genbehandles i instrumentvasker/ autoklaver, der anvendes til udstyr til human brug. - Forskningsenhed medbringer selv alt nødvendigt udstyr og tager alt anvendt udstyr med retur i lukkede kasser, efter undersøgelsens afslutning. Anæstesiudstyr: - Anæstesi- og andet medikoteknisk udstyr inkl. tilbehør fx kabler,, som anvendes til dyr, må ikke bruges til mennesker efterfølgende. - Forskningsenheden medtager/benytter dedikeret medikotekniks udstyr (f.eks. infusionspumper, overvågning/ anæstesi) som udelukkende bruges til dyr, og tager det med retur/ fjerner det efter undersøgelsens afslutning, emballeret. Værnemidler: - Værnemidler anvendes af alle på stuen fra dyrets ankomst og indtil dyret har forladt lokalet og dette er rengjort efter endt undersøgelse - Handsker - Engangsuniform/Engangsovertrækskittel skal være væskeafvisende og have lange ærmer med manchet. - Briller/ visir og maske ved risiko for stænk og sprøjt - Anvendes der røntgenforklæde, skal dette bæres under overtrækskittel - Engangsovertrækskittel aftages i ”ren zone” på stuen - Personale på dyrestue må ikke færdes i den øvrige del af afsnittet, før de har klædt om (og evt. badet) efter endt behandling/undersøgelse. Håndhygiejne: - Dette udføres som håndvask efterfulgt af hånddesinfektion – før og efter undersøgelse Tekstiler (uniformer, linned): - Engangs eller kasseres Affald: - I udgangspunktet tages affald i forbindelse med undersøgelsen retur til forskningsenheden/ Panum og håndteres efter gældende retningslinjer. - Alternativt kan affald lægges i gule sække (klinisk affald), som lukkes forsvarligt, afmærkes og afhentes af affaldsteamet. Rengøring: - Der anvendes værnemidler som øvrigt personale - Ved spild på gulv skal der tørres op med det samme og efterfølgende desinficeres med klor 1000 ppm. - Ved undersøgelsens afslutning skal alle vandrette flader og kontaktpunkter på stuen rengøres og efterfølgende desinficeres med klor 1000 ppm. Afdækning fjernes før rengøring. - Lodrette flader rengøres som vanligt, hvis stænk og sprøjt har forekommet anvendes klorholdigt produkt. - Gulvet vaskes i klorholdigt produkt - Herefter udføres Rhea rumdesinfektion. Hvis Rhea ikke kan bruges f eks i MR-scanningsrum udføres tilsvarende desinfektion ved afvaskning med klor minimum 1.000 ppm. - Lokalet inspiceres for pletter, støv og overfladesnavs, inden lokalet frigives. - Rengøringsudstyr rengøres efterfølgende (klude, spande, vognen, moppestangm.m.) spande overtrækkes med plastpose – klores efterfølgende, moppestang klores, vogn tages ikke med på stuen og klude kasseres. - Ud over rengøring at udføre rumdesinfektion med Rhea x 3 (3 cykler), inden det efterfølgende anvendes til mennesker. Hvis dette ikke kan benyttes pga følsomt fast udstyr, som f eks i skannerrum, udføres tilsvarende desinfektion med grundig desinfektion med minimum KLOR 1.000ppm. Hvis udstyr ikke tåler klor eller Rhea SKAL Infektionshygiejnisk Enhed godkende desinfektionsmidlet. Ansvar og organisering Det er klinikledelsens ansvar, at vejledningen følges. Det er den ansvarlige forskers ansvar at dyret er sederet under hele proceduren, og at sikre at dyr er forsvarligt immobiliseret / indelukket, så de ikke kan slippe ud / angribe, selv hvis sederingen er utilstrækkelig. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Guidelines for Environmental Infection Control in Healt-Care Facilities, Recommendations of CDC and the Healthcare Infection Control Practices Advisory Committee (HICPAC) 2003 NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER, OM SUPPLERENDE FORHOLDSREGLER VED INFEKTIONER OG BÆRERTILSTAND I SUNDHEDSSEKTOREN. Central Enhed for Infektionshygiejne, Statens Serum Institut, 2019 og rettelsesblad til NIR Genbehandling af flergangsudstyr der anvendes til undersøgelses- og behandlingsprocedurer på dyr