Dræn - Generel infektionshygiejne ved brug af dræn Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag - Generel infektionshygiejne ved brug af dræn - Anlæggelse af dræn - Anvendelse af ultralydsudstyr i forbindelse med anlæggelse af dræn - Tilsyn og pleje af dræn - Skift og tømning af drænagesystem - Fjernelse af dræn - Ved tegn på infektion - Særlig infektionshygiejne ved thorakale dræn - Særlig infektionshygiejne ved eksterne cerebrale dræn - Tilsyn og pleje - Fjernelse af dræn - Ved tegn på drænrelateret - Prøvetagning og indgift af medicin/væske Formål Dræn er et fremmedlegeme, der lægges gennem huden til dybereliggende væv eller hulrum og har til formål at: - sikre frit afløb og fjerne blod, pus og andre væskeansamlinger og eventuelt luft - sikre fri passage af sekreter fra organer, aflaste indre suturer, drænere abscesser - monitorere. Det er vigtigt, at dræn og dets omgivelser plejes og behandles på en infektionshygiejnisk forsvarlig måde. Brug af dræn indebærer en infektionsrisiko, da drænet er et fremmedlegeme, som holder en indgangsport åben for mikroorganismer, primært fra patientens egen flora. Risikoen for infektion er mindst ved brug af lukkede systemer, ved dræn som ikke placeres i cikatricer samt ved dræn som kun ligger kortvarigt. Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen henvender sig til alt sundhedspersonale, der anlægger og håndterer dræn under pleje og behandling på Rigshospitalet. Definitioner Aseptisk/non touch-teknik: Aseptisk teknik er en arbejdstilrettelæggelse, hvor materialer, udstyr, personaleadfærd og eventuel luftførsel er reguleret for at holde den mikrobielle og patikulære kontamination på et accepteret niveau. Aseptisk teknik benævnes ofte ” steril teknik”. Fremgangsmåde Fremgangsmåde Generel infektionshygiejne ved brug af dræn Ved anlæggelse og al håndtering af dræn skal der anvendes aseptisk teknik. Håndhygiejne skal udføres før og efter al kontakt med dræn. Drænagesystemet skal placeres under anlæggelsesniveau, så tilbageløb undgås, med mindre andet er anført fra producent. Anlæggelse af dræn Dræn anlægges aseptisk, hvis muligt på en operationsstue hvor infektionshygiejniske retningslinjer for operative indgreb følges. Ved anlæggelse af dræn, på operationsstue, i en radiologisk afdeling eller tilsvarende, skal nedenstående retningslinjer følges: - Der bør vælges indstikssted uden læderet hud, og huden skal være synlig ren - Er hårfjernelse nødvendig, skal dette foretages med klipper eller saks og ikke rasering. - Operatør udfører kirurgisk hånddesinfektion - Operationshue, maske og steril kittel anvendes - Sterile medicinske engangshandsker skal anvendes - Steril afdækning skal anvendes - Huden ved indstiksstedet desinficeres to gange med klorhexidinsprit 0,5 %. Midlet skal tørre mellem de to påføringer, før drænet anlægges. - Drænet skal tilkobles et lukket sterilt drænagesystem (tømbart eller ikke- tømbart) - Drænet fikseres til hud ved fixationsplaster eller suturer, så drænet ikke bevæger sig i indstikskanal. - Indstikssted dækkes med tætsluttende steril forbinding. - Drænbeholder placeres så vidt muligt min. 30 cm over gulvniveau. Ved anlæggelse af dræn hos neonatale er der særlige forholdsregler i forbindelse med huddesinfektion. Ekstremt for tidligt fødte børn (fødselsvægt <1000 -1500 g, født før 26. uge), hvis hud endnu ikke er færdigudviklet, har risiko for forbrænding af huden, når der anvendes alkohol til huddesinfektion. Forbrændinger er associeret med en høj morbiditet og mortalitet og forbundet med smerter og stress hos denne gruppe patienter. For yderligere information se NIR for brug af intravaskulære katetre, afsnit 3.3, side 13, samt afsnit 11, side 52. Drænet bør fjernes ved aftagende sekretmængde for at mindske infektionsrisikoen. Anvendelse af ultralydsudstyr i forbindelse med anlæggelse af dræn Ultralydsudstyr er ofte varmefølsomt, som ikke tåler rengøring og desinfektion i instrumentvaskemaskine eller sterilisation med varme. I forbindelse med anlæggelse af dræn anvendes sterilt overtræk på ultralydshovedet, og sterilt gel. Efter drænanlæggelse: - Sterilt overtræk fjernes - Transducer: - Aftørres for gel - Rengøres med sæbevand - Desinficeres med egnet desinfektionsmiddel (fx tristel) Styr: der foretrækkes engangsstyr, alternativt aftales desinfektion/ sterilisation med sterilcentralen. Tilsyn og pleje af dræn - Indstiksstedet observeres dagligt for infektionstegn, enten ved direkte inspektion eller ved palpation gennem den intakte forbinding - Drænindhold inspiceres dagligt - Håndhygiejne udføres før og efter tilsyn og pleje af dræn, og altid ved forbindskift. - Ved forbind skift anvendes sterile medicinske engangshandsker eller non-touch teknik - Forbindingen skiftes altid hvis forbindingen er uren, fugtig eller løs. - Ved forbindingsskift desinficeres huden ind til indstiksstedet. Omkring indstiksstedet kan evt. renses med sterilt saltvand. - Indstiksstedet dækkes med ny steril, tætsluttende forbinding. - Drænagesystemet skal holdes lukket og må kun brydes ved dysfunktion og ved skift af drænbeholder. - Hvis drænagesystemet skal brydes, gælder de infektionshygiejniske retningslinjer som under skift af drænbeholder. - Ved prøver til analyser anvendes aseptisk teknik. - Indstiksstedet beskyttes med væsketæt afdækning ved brusebad. Skift og tømning af drænagesystem - Ikke tømbart drænagesystem skal skiftes, når sufficient vakuum ikke kan opretholdes og/ eller drænageposen er fyldt. - Ved skift skal der anvendes sterile medicinske engangshandsker eller non-touch teknisk. - Inden dræn og drænagesystem adskilles, skal samlingen desinficeres (ethanol 70-85 %). - Drænet tilkobles nyt drænagesystem ved brug af aseptisk teknik. - Tømbart drænagesystem bør tømmes inden det er ¾ fyldt. Der anvendes medicinske egangshandsker og studs aftørres med sugende materiale. Fjernelse af dræn - Ved fjernelse af dræn anvendes medicinske engangshandsker - Såfremt indstiksstedet sutureres, desinficeres huden to gange med klorhexidinsprit 0,5 %. Der anvendes sterile instrumenter og sterile medicinske engangshandsker. - Indstiksstedet dækkes med steril, tætsluttende forbinding indtil drænkanalen er lukket. - For at minimere risikoen for infektioner forårsaget af drænet, bør det fjernes når det ikke længere er indiceret. Ved tegn på infektion - Stillingtagen til behandling - Hvis drænspids sendes til dyrkning, skal indstiksstedet desinficeres med klorhexidinsprit 0, 5 % inden drænet fjernes. Særlig Infektionshygiejne ved thorakale dræn - Drænagesystemer med vandlås skal fyldes med steril væske efter producentens anvisninger - Ikke- tømbart drænagesystem skal skiftes hver 7 dag og når beholderen er fyldt. Ved skift af drænagesystem gælder samme infektionshygiejniske vejledning, som under skift og tømning af drænagesystem. Særlig infektionshygiejne ved eksterne cerebrale dræn - Eksterne cerebrale dræn bliver ud over evakuering af blod og cerebrospinalvæske, anvendt til monitorering af det intrakranielle tryk. - Drænet skal anlægges på en operationsstue, og der skal anvendes steril kittel, sterile handsker, hue og maske. Dette forudgået af kirurgisk håndvask. - Drænet skal tilkobles et sterilt drænagesystem og / eller et sterilt trykmålingssæt. - Rutinemæssige skyl bør undgås grundet risiko for infektion. Skylning bør kun foretages på en specifik indikation og skal være lægeordineret. Tilsyn og pleje - Ved skift af forbinding desinficeres huden omkring indstiksstedet med ethanol 70-85 %.(Klorhexidin skal anvendes med forsigtighed, da det virker neurotoksisk). - Evt. hårfjernelse skal foretages med steril klipper. - Sivning af cerebrospinalvæske fra indstikssted udgør en infektionsrisiko. - Drænagesystem, trykmålingssæt og tilkoblinger skiftes ikke rutinemæssigt. Fjernelse af dræn - Ved drænfjernelse skal der anvendes sterile medicinske engangshandsker - Huden omkring indstikssted desinficeres to gange med etanol 70-85 %, inden lukning med suturer. - Indstiksstedet dækkes med steril, tætsluttende forbinding. Ved tegn på drænrelateret infektion - Hvis drænspidsen sendes til dyrkning, skal indstiksstedet desinficeres med ethanol 70-85 %, inden drænet fjernes. (Klorhexidin skal anvendes med forsigtighed, da det virker neurotoksisk). Prøvetagning og indgift af medicin/ væske - Brud på drænagesystemet skal begrænses - Før prøvetagning / indgift desinficeres prøvetagningsporten/ injektionsport udvendigt med ethanol 70-85 %. - Ny steril prop skal anvendes efter proceduren Ansvar og organisering Center- og klinikledelse er ansvarlige for, at personalet er bekendt med vejledningen og at den er implementeret. Den enkelte medarbejder er ansvarlig for at kende og følge vejledningen. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Informationsmateriale om infektionshygiejniske forholdsregler ved brug af eksterne dræn. SSI/CEI (2018) - Berríos-Torres SI et al. Hospital Infection Control Practices Advisory Committee. CDC Guideline for prevention of surgical site infections, JAMA Surg . 2017 Aug 1;152(8):784-791 - NIR, Nationale infektionshygiejniske Retningslinjer for brug af intravaskulære katetre, udgave 2.1. SSI/CEI (2016) Bilag