Indikation for anvendelse af Cough Assist - Patienter med nedsat hostekraft (PCF) som ikke er i stand til at mobilisere sekret sufficient eller til patienter som vurderes til at have behov for forebyggende behandling. Det anbefales at måle PCF med et Peak Flow Meter, hvilket forudsætter, at patienten kan samarbejde. PCF kan måles ved at hoste ind i et Peak Flow meter - anbefales via en maske. Beslutningen kan tages ud fra en klinisk vurdering. Kontraindikationer Absolutte - Udræneret pneumothorax/pneumo-mediastinum - Patienter i behandling for forhøjet intrakranielt tryk - Patienter i risiko for at udvikle barotraumer som fx. bulløst emfysem Relative Ved nedenstående tilstande kan der i samråd med læge evt. iværksættes Cough Assist behandling. - Hæmodynamisk instabilitet, herunder hypovolæmi (BT fald> 20%) - Ustabile hjertesvigt patienter: Efter ordination fra læge - Intrakranielle alvorlige tilstande (fx. basisfraktur med likvorsivning nasalt,uforsørget cerbralt aneurysme, hypofysetumor) - Ansigtsfrakturer og nylige ansigtsoperationer og sequela efter nylig operation i mund/næse/svælg. Obs om behandlingen i så fald må gives via mundstykke i stedet for på maske. - Ved trombocytopeni individuel lægelig vurdering - Øvre luftvejsobstruktion fx. tracheomalaci (snævert luftrør), tumor i øvre luftveje osv. - Nylig større lungekirurgi: pneumonektomi, pleurektomi, ekstra pleural pneumonektomi, lunge volumen reduktion. - Mindre lungekirurgi: lobektomi og mindre lungeresektioner, brokoskopisk lunge volumen reduktion (ventil). - Subcutant emfysem