Anvendelse
CPAP systemet kan benyttes til:
- Maske
- Swirvel til trakeostomikanyle
- Mundstykke og næseklemme
Indikation
Nedsat oxygenering, hvor en øgning af FRC forventes at revertere tilstanden f.eks. atelektase eller lungeødem, eller akut eksacerbation i relation til kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)
Atelektase-profylakse og sekretstagnation
Aftrapningsperiode fra respirator, såfremt der vurderes klinisk behov
Den nydiagnosticerede patient med fraktur over Th6 med motoriske udfald
Den immobile patient med risiko for respiratoriske problemer f.eks. efter diafragmanære operationer
Patienter med nylig lungetransplantation
Kontraindikationer
Absolutte
- Udræneret pneumothorax
- Patienter i behandling med instabilt forhøjet intrakranielt tryk
Kontraindikationer
Relative
Ved nedenstående tilstande kan der - på baggrund af en individuel lægelig vurdering - iværksættes CPAP.
- Subkutant emfysem
- Hæmodynamisk instabilitet, herunder hypovolæmi (generelt BT fald >20%) og svær højresidig hjertesvigt
- Hypodynamisk respirationsinsufficiens:
- Ved hastig faldende vitalkapacitet 
- Ved vitalkapacitet < 1,5 l (vægtafhængigt - dvs. 25-30 ml/kg)
- Aspirationsrisiko
- Større ansigtsfrakturer (brug evt. CPAP på mundstykke)
- Ved trombocytopeni individuel lægelig vurdering
- Patienter med hovedpine efter lumbalpunktur (duralækage)
- Infektionsmedicinsk afdeling
- Pneumocystis Jiroveci (PCP) obs højst modstand 10 cm vand
- ØNH/Kæbe:
- Fistel i øvre luftveje
- Nylig mundhuleoperation
- Neurokirugi og neurologi:
- Hypofyse-opererede patienter
- Basis Cranii fraktur
- Uforsørget cerebral aneurisme
- Thorax kirurgi:
- Nylig større lungekirurgi: pneumonektomi, pleurektomi, ekstra pleural pneumonektomi, lunge volumen reduktion.
- Mindre lungekirurgi: lobektomi og mindre lungeresektioner, lunge volumen reduktion (ventil).
- Øvre luftvejsobstruktion, fx. tumor i øvre luftveje osv
- Efter anlæggelse og fjernelse af pleuradræn (ikke pigtail) pauseres CPAP behandlingen til kontrol rtg. thorax er godkendt eller til lægen har givet tilladelse.
Sondeernæring og CPAP
Hvis patienten får sondemad i bolus, kan ventrikelretention forekomme. CPAP behandlingen bør planlægges, så der minimum går 30 min efter indgift.
Forberedelse
Værnemidler
Generelle: 
Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren, Centrale Enhed for Infektionshygiejne, 1. udgave 2017, Statens Serum Institut
COVID 19:
COVID-19 - visitation, udredning, håndtering, behandling og information
Lejring/placering af patienten
Sæt patienten mest muligt op i seng/stol med puder til at understøtte arme og med let bøjede ben.
Patienter med komplet tetraplegi: CPAP'es med hovedgærde eleveret maksimalt 45 grader.
Patienter med ekstraventrikulært dræn (EVD): Dræn afklemmes under CPAP behandlingen.
Instruktion til patienten
Forklar patienten at han skal trække vejret så naturligt som muligt og ikke forsøge at overvinde den ekspiratoriske modstand:"Træk vejret roligt, du får al den luft, du har brug for".
Informer pt. om behandlingens varighed.
Observation
Observation af patienten
Patienten observeres under hele behandlingen.
Inden, under og efter behandlingen check:
- Respirationsfrekvens (RF) og respirationstype
- Saturation (SAT)
- Puls
- Blodtryk (BT) - måles altid hos patienter med risiko for hæmodynamisk instabilitet
- Om patienten har behov for sugning
Behandlingsstop
Behandlingen stoppes/afbrydes:
- Hvis patienten viser tegn på utilpashed, bleghed, får kvalme eller bliver klamtsvedende
- Ved afvigelser i patientens vitale værdier (BT, puls, SAT og respiration):
- Hvis BT falder mere end 20% eller patienten får bradykardi med BT fald
- Ved desaturering <85%, trods høj FiO2 tilskud og ved RF>40/min og <8/min, trods optimal modstand
Behandling
Varighed
Intermitterende CPAP:
CPAP i perioder under 30 minutter.
Kontinuerlig CPAP:
CPAP i perioder fra 30 minutter til 24 timer.
Tjek jævnligt huden for risiko for tryk.
Der kan anvendes varmvandsfugter (37o), saltvands indgift under behandling eller pauser med henblik på befugtning. Se bilag med "CPAP over fugter billede.docx"
Se opstilling på fotobilag Pulmodyne.
Hyppighed
Ifølge ordination, afhængig af indikation og behov.
Modstand
- I praksis bruges det tryk, der ikke udtrætter patienten, op til 15 cmH20
- Atelektase 12,5 - 15 cmH20
- Hos patienter med lav compliance kan der evt. startes med 7,5 cmH20
Maskeholder
- CPAP med maskeholder kan gives over længere tid og giver bedre kvalitet i behandlingen
- Sikre mere ensartet masketryk under behandlingen
- Bedre arbejdsstillinger for behandleren
Risikofaktorer under brug af maskeholder
- Risiko for aspiration ved opkast
- Risiko for tryksår, specielt over næseryggen eller over ørene, ved brug over længere perioder. Der kan anbringes duoderm eller lign. på trykudsatte områder
Udførelse
Før proceduren: Håndhygiejne - Brug altid handsker
- Masken skal sluttes tæt for patientens næse og mund
- Fjern ikke masken under behandlingen med mindre patienten ikke tåler behandlingen eller hoster markant.
- Alternativt til maske kan bruges mundstykke: Mundstykke gives i munden og næseklemme påsættes, eller der holdes på næsen med fingrene
Behandling af tracheostomerede patienter:
- Hvis patienten har en tracheostomi med cuff, skal den være cuffet op under behandling med CPAP via swirvel.
- Der kan behandles over maske, såfremt patienten kan tolerere taleventil eller prop over afcuffet kanyle.
- Hos patienter med nylig seponering af trakealkanyle, hvor stoma endnu ikke er helet, skal der udvises forsigtighed og der skal holdes på stoma under brug af CPAP.
- Ved behov for behandling på afcuffet kanyle vær opmærksom på, at patienten har lukket mund for at minimere lækage.
Seponering
Seponering af CPAP sker efter vurdering af det kliniske billede:
- Når indikationen for CPAP behandling ikke længere er til stede. Når den respiratoriske tilstand er i bedring og evt iltkrav er reduceret, kan CPAP evt erstattes af PEP fløjte
- Parakliniske fund er bedret f.eks. rtg af thorax, blodgasser og SAT er tilfredsstillende
Ved persisterende atelektaser overvejes bronkoskopi
Dokumentation
Behandlingen skal dokumenteres i patientjournalen