Telefonsamtale med efterladte

Formål
Målgrupper og anvendelsesområde
Definitioner
Fremgangsmåde
Ansvar og organisering
Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
Akkrediteringsstandarder
Bilag

Formål
Formålet med samtalen er:
- At give den efterladte omsorg og opmærksomhed
- At understøtte den naturlige sorgproces
- At give den efterladte mulighed for at udtrykke følelser, tanker, oplevelser og undren i forbindelse med den sidste indlæggelse i Afdeling for Blodsygdomme og tiden efter dødsfaldet.
- At vurdere om den efterladte er i risiko for at udvikle komplicerede sorgreaktioner og har behov for yderligere støttetilbud. Hvis dette er tilfældet informeres om støttemuligheder.

Målgrupper og anvendelsesområde
Sygeplejersker i Afdeling for Blodsygdomme.

Definitioner
Efterladte: I denne retningslinje benyttes begrebet "efterladte" om pårørende efter et dødsfald.
Kompliceret sorgreaktion: En belastningsreaktion, depression, posttraumatisk stress eller en sorgreaktion med langvarigt højt niveau af intense sorgsymptomer, som påvirker den daglige funktion, også kaldet kompliceret sorg eller vedvarende sorg. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har valgt at kalde tilstanden Prolonged grief disorder.

Fremgangsmåde
Inden de efterladte forlader afsnittet
- Tilbud om telefonsamtale ca. 1 måned efter dødsfaldet
- Afklaring af hvem af de efterladte vi skal kontakte. Vi tilbyder som udgangspunkt at kontakte én af dem.
- Den efterladte informeres om, at han/hun bliver kontaktet af en sygeplejerske fra afsnittet, dog uden navnangivelse, om ca. en måned.
- Der sættes patientlabel på oversigtsarket over efterladte samtaler (bilag 1), hvor der ligeledes noteres: Navn, relation, telefonnummer på den efterladte som skal ringes op, samt navn på den sygelejersker som skal foretage opkaldet. Er dette ikke afklaret skrives navnet på den sygeplejerske der har tilbudt samtalen på.
Rammer for samtalen
- Den ansvarshavende sygeplejerske/ afdelingssygeplejersken som fordeler patienter noterer på seddel med fordeling af sygeplejerskegrupper, at der er en efterladte samtale dags dato, så samtalen bliver planlagt ind i dagens/aftenens opgaver.
- Det tilsigtes at det er en sygeplejerske med kendskab til den afdødes forløb og pårørende, fx kontaktsygeplejersken, der varetager samtalen.
- Der skal være ressourcer den pågældende dag idet en efterladte samtale fordrer tid. I modsat fald kan samtalen udskydes nogle dage. Ny dato noteres da på oversigtsarket over efterladte samtaler.
- Samtalen skal foregå i uforstyrrede omgivelser, brug evt et ledigt stuegangsrum eller samtalerum.
- Varigheden af samtale kan variere, men de fleste samtaler varer mellem 10-20 minutter
- Sygeplejersken skal inden samtalen tænke forløbet igennem. Det kan være en god ide, at forberede sig med kollegaer.
- Det er ofte af stor betydning for de fleste efterladte, at man husker navne på børn, søskende, arbejdsforhold eller andet relevant, der er medvirkende til at samtalen vil opleves vedkommende.
Samtalen
Det er ofte ikke råd og løsningsforslag som efterladte har brug for i denne situation. Samtalen skal primært bære præg af omsorg, interesse og anerkendelse af savnet og sorgen, hvilket blandt andet opnås ved at stille spørgsmål og lytte.
Før samtalen og undervejs vurderes den efterladte for risikofaktorer for udvikling af kompliceret sorgreaktion med støtte fra bilag 2 eller 3.
- Sygeplejersken præsenterer sig med navn og titel samt årsag til opkaldet, for eksempel ”Jeg ringer, fordi vi aftalte, at tales ved efter ca. en måned”
- Spørg om tidspunktet er passende og om der stadig er interesse for samtalen
- Hvis tidspunktet er upassende aftales en ny dato, som noteres på oversigtsarket.
- Træffer du ikke den efterladte pr. telefon efter 2-3 forsøg sendes et brev til vedkommende (bilag 4), husk at anføre dato, hvilket afdeling samt telefonnummer på afsnittet).
- Der må ikke lægges besked på en evt. telefonsvarer.
Den vigtigste rolle i samtalen er at være lyttende og tilstede, også i lange pauser, frem for at være løsningsorienteret.
Forslag til struktur for samtalen:
1. Den nuværende situation
Hvordan går det? Fungerer hverdagen (arbejde, fritid, socialt?) Har du nogen at tale med? Sover du om natten? Er der noget, der er svært lige nu, og hvad gør du i så fald? Er det svært at være alene? Har du nogen omkring dig i det daglige?
2. Tiden før og omkring dødsfaldet på afdelingen
Har du spørgsmål omkring den sidste indlæggelse, eller er der noget du ønsker at tale om?
Hvordan gik begravelsen?
3. Fremtiden
Hvad tænker du om den nærmeste fremtid? Er der brug for hjælp eller støtte (nævn mulighederne for støtteanvisningerne)
4. Afslutning på samtalen
Det kan nogle gange være svært at afslutte en samtale med et menneske i stor sorg, men i de allerfleste tilfælde vil samtaleforløbet munde ud i en naturlig afslutning. En måde at vise at man nærmer sig en afslutning på samtalen kan være:
- Nu har vi snakket sammen noget tid og vi skal til at runde af. Er der noget du føler, at vi mangler at tale om?
- Er der mere du tænker, vi skal nå at tale om, inden vi slutter?
- Hvis det skønnes rigtigt, evalueres samtalen med den efterladte: Hvordan synes du det har været at blive ringet op?
Supplerende ideer til spørgsmål og sætninger
- Hvordan har du det?
- Hvordan er den sidste tid gået?
- Hvem har du omkring dig?
- Hvem deler du dine tanker med?
- Hvordan forløb bisættelsen/begravelsen?
- Hvordan fungerer din hverdag?
- Spørg ind til den familiære, arbejdsmæssige og sociale situation etc.
- Er der dukket nogle spørgsmål op i forhold til forløbet, som vi kan hjælpe med at svare på?
Forslag til afsluttende bemærkninger
- Pas godt på dig selv og dine kære
- Du skal vide, at vi tænker på dig/Jer
- Tak fordi du ville dele dine tanker med mig.
Andre støtteforanstaltninger
Sorg er en naturlig reaktion på at miste og langt fra alle har behov for professionel hjælp i deres sorgbearbejdning. Et systematisk review på baggrund af internationale studier finder, at ca. 10 % udvikler kompliceret sorgreaktion efter et betydningsfuldt dødsfald. I en dansk populationsbaseret kohorte finder man 8%, mens studier i selekterede grupper finder betydeligt flere.
Formålet med samtalen er ikke primært at formidle kontakt til andre støtteforanstaltninger, men kan være en god løsning for nogle, særligt dem som vurderes i risiko for kompliceret sorg.
Ved behov for yderligere støtte kan der henvises til:
- Patientens kontaktlæge i tilfælde, hvor efterladte har mange uafklarede spørgsmål til det sidste behandlingsforløb. Send inbasket besked til PAL/BAL med orientering om samtalen og hvorfor efterladte ønsker at blive ringet op. Bed sekretær om at booke på PAL/BAL ambulante liste.
- Praktiserende læge
- Præst - enten lokal- eller hospitalspræst
- Kræftlinien (Gratis telefonrådgivning ved Kræftens Bekæmpelse, telefon: ###TELEFON###)
- På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside findes en oversigt "Find din nærmeste kræftrådgivning"
- Børn, Unge og Sorg, telefon: ###TELEFON### eller www.ungeogsorg.dk
- Center for kræft og Sundhed (Københavns kommune) - grupper for efterladte: www.kraeft.kk.dk/artikel/grupper-efterladte.dk

Ansvar og organisering
-

Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil
- https://cfkr.dk/retningslinjer/godkendte-retningslinjer/aktivitet/forebyggelse-af-komplicerede-sorgreaktioner-hos-boern-unge-voksne-og-aeldre-efter-ventet-eller-uventet-doedsfald-af-en-naertstaaende-person/
- Lundorff M, Holmgren H, Zachariae R, Farver-Vestergaard I, O’Connor M. Prevalence of prolonged grief disorder in adult bereavement: A systematic review and meta-analysis. Bd. 212, Journal of Affective Disorders. 2017
- Nielsen MK, Neergaard MA, Jensen AB, Vedsted P, Bro F, Guldin MB. Predictors of complicated grief and depression in bereaved caregivers: a nationwide prospective cohort study. J Pain Symptom Manage. december 2016;
- Nationale anbefalinger til sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. 2012. Sundhedsstyrelsen.
- Anbefalinger for den palliative indsats. 2017. Sundhedsstyrelsen.
- Søndergaard K. Voksne efterladte ønsker kvalificeret sorghjælp. Sygeplejersken, Fag & Forskning. 2018;1:68-73.
- Shear MK. Clinical practice. Complicated grief. N Engl J Med. januar 2015;372(2):153–60.
- WHO. ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics. 6B42 Prolonged grief disorder. [Internet]. 20121 [henvist 10. juni 2021]. Tilgængelig hos: https://icd.who.int/browse11/lm/en#/http://id.who.int/icd/entity/###CPR###
- Holtslander LF. Caring for bereaved family caregivers: analyzing the context of care. Clin J Oncol Nurs. 2008 Jun;12(3):501-6. doi: 10.1188/08.CJON.501-506. PMID: ###TELEFON###

Akkrediteringsstandarder
-

Bilag
Bilag 1 Samtale med efterladte.pdf
Bilag 2voksne vurdering_af_risikofaktorer_for_udvikling_af_komplicerede_sorgreaktioner_hos (2).pdf
Bilag 3børn og unge vurdering_af_risikofaktorer_for_udvikling_af_komplicerede_sorgreaktioner_hos.pdf
Bilag 4 Brev til efterladte.doc