Cytostatika - manual til håndtering af behandlingsplaner for hæmatologiske patienter indlagt på ITA Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At beskrive arbejdsgangen for administration af cytostatika til hæmatologiske patienter på Intensiv afd. 4131. Målgrupper og anvendelsesområde Primært: Læger og sygeplejersker i Afdeling for Blodsygdomme. Sekundært: Læger og sygeplejersker på Intensiv afd. 4131. Definitioner Når hæmatologiske patienter er indlagt på Intensiv afd. 4131, er det sygeplejersker fra patientens hæmatologiske stamafsnit som administrerer cytostatika. Sygeplejerskerne på Intensiv har ikke Kursus i medicinsk kræftbehandling og administrerer derfor ikke cytostatika. Cytostatika benævnes i daglig tale som kemoterapi eller slet og ret kemo af personalet i Afdeling for Blodsygdomme. Begreberne cytostatika og kemoterapi er derfor i denne instruks anvendt synonymt. At klargøre en infusion betyder i nærværende instruks at infusionssættet fyldes med relevant skyllevæske, at det nødvendige antal sidegrene påsættes og fyldes, samt at cytostatikaen kobles på sættet. Med nødvendige remedier til opsætning af cytostatika, menes de remedier som anvendes til åbning af et CVK efter vanlige procedure i Afdeling for Blodsygdomme jf. CVK - procedure for åbning, lukning samt blodprøvetagning. Fremgangsmåde Manual til håndtering af behandlingsplaner for patienter indlagt på ITA.pdf Hæmatologiske patienter indlagt på ITA 4131 registreres på patient-oversigtstavlen på kontoret i patientens stamafsnit i Afdeling for Blodsygdomme. Det registreres hvornår patienten skal have kemoterapi. TIPS til sygeplejerskerne i Afdeling for Blodsygdomme - Ring til Intensiv afd. 4131 i god tid og orienter dem om, hvornår du planlægger at komme ned og opsætte kemoterapi/cytostatika. - Gør opmærksom på at du har brug for en ledig iv-adgang (på et CVK), samt at infusionen tager x-antal minutter/timer. Det giver Intensiv afd. 4131 mulighed for at planlægge deres opgaver, samt at orientere om og tage hensyn til eventuelle undersøgelser eller andre forhold af betydning for administrationen. - Klargør infusionen inden du går på Intensiv afd. 4131. - Medbring alle de nødvendige remedier til opsætning af cytostatika. - Husk at orientere sygeplejerskerne på Intensiv afd. 4131 om de særlige forholdsregler ved patientpleje i 5 døgn efter sidste cytostatikaindgift jf. VIP: Cytostatika - forholdsregler og håndtering af. - Husk at orientere sygeplejerskerne på Intensiv afd. 4131 såfremt der er særlige forhold, som det er vigtigt, at de kender til i relation til behandlingen med cytostatika, f.eks. særlige bivirkninger som blåfarvning/rødfarvning af urinen (som ved Mitoxantron og Daunorubicin), elektrolytforstyrrelser (som ved Arsentrioxid, Cisplatin, Busulfan m.m.), arytmier (som ved Daunorubicin og Idarubicin), hypotension (som ved Etoposid), forhøjet BS (som ved Asparginase) samt konjuktivitis med behov for profylaktisk behandling med øjendråber (ved højdosis Cytarabin). Cytostatika affald skal jf. Cytostatika - forholdsregler og håndtering af, emballeres i pose og kasseres i gul beholder for klinisk risikoaffald. Ansvar og organisering Afdelingsledelse og driftsledelser. Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil - Bilag -