Antistoffer mod lymfocytter og thymocytter - ALG, ATG, ATGAM Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At danne overblik over indikationer for behandling med antistoffer mod lymfo- og thymocytter. Målgrupper og anvendelsesområde Klinisk personale der giver antistoffer mod lymfo- og thymocytter. Definitioner I hæmatologien benyttes der på forskellige indikationer pan-antistoffer mod lymfocytter, når man ønsker en udtalt immunsuppression af patienten eller donorceller. Antistof-binding til en lymfocyt udløser en immunreaktion, og lymfocytten dør. Der findes forskellige antistofprodukter der er produceret ved immunisering af hhv. kaniner og heste. Ydermere er immuniseringen foretaget med forskellige humane celler; enten thymocytter (der er lymfocytter fra thymus), eller lymfocytter fra perifert blod. Deraf nomenklaturen ATG (Anti-Thymocyt Globulin) og ALG (Anti-Lymfocyt Globulin). I modsætning til monospecifikke antistoffer som Rituximab eller Alemtuzumab, der er rettet mod en enkelt epitop, er ATG og ALG såkaldte pan-antistoffer, d.v.s. rettet mod mange forskellige epitoper på lymfocytterne. Man ved ikke hvilke epitoper antistofferne genkender, og effekten er lidt forskellig afhængig af producent og hvilket dyr antistoffet kommer fra. Hvilket antistof man benytter til de forskellige indikationer er fundet ved kliniske undersøgelser, hvor man måler på den ønskede kliniske effekt. Effekten er dosisafhængig. Fremgangsmåde 1. Indikationer: - Svær aplastisk anæmi. Hensigten er at hæmme patientens immunsystem, så immunangrebet mod knoglemarvsstamcellerne stoppes. Bruges i kombination med cyclosporin og evt. vækstfaktor. - T-celle depletering. Hvis man inkluderer ATG/ALG i konditioneringen før allo-KMT, er antistofferne tilstede i kroppen på patienten når graften infunderes, og en (ukendt) del af donor T-cellerne vil blive dræbt. Denne effekt kan nedsætte forekomsten af akut og kronisk GVHD. Samtidig vil recipientens lymfocytter blive depleteret, hvilket nedsætter risikoen for rejektion. T-celle depletering med ATG/ALG benyttes når der gives perifere stamceller og myeloablativ konditionering. Benyttes også ved antigen-mismatch og myeloablativ konditionering. 2. Oversigt: ###TABEL_1### Vedr. dosering, indgift – herunder anvendelse af filter og bivirkninger: Se protokoller og blandevejledninger. Behandlingsskemaer til aplastisk anæmi: Aplastisk anæmi - behandlingsskemaer - ATGAM og Thymoglobulin Behandlingsskemaer til allogen KMT: Se VIP 15.0.2 Andre skemaer i dokumentsamlingen Allogen KMT og CAR-T/GMO Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Tilbage til top Bilag