17.8.1 Ambulant forløb efter CAR-T behandling Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag Formål At give overblik over ambulantforløb efter behandling med CAR-T. Målgrupper og anvendelsesområde Læger og sygeplejersker i Afdeling for Blodsygdomme 4042/4043. Definitioner CAR-T: Chimeric Antigen Receptor - T-celler GMO: Genmodificeret Organisme Fremgangsmåde Patienten er indlagt ca. 7-14 dage efter infusion af CAR-T og blive herefter udskrevet til patienthotellet eller eget hjem (transporttiden må max være 1-2 timer). Ambulant kontrol i ambulatoriet foregår ugentlig frem til ca. 4 uger efter infusion af CAR-T. Ved behov for kontrol udover nedenstående, kan patienten ses hos henvisende læge. Opfølgning skal fokusere på bivirkninger, herunder: - Immunrekonstitution dvs.. måling af IgG, IgA, IgM og T-, B- og NK-celletal efter 1, 2, 3, 6, 9, 12, 18, 21 og 24 mdr., herefter halv årligt. - Desuden bør der på disse tidspunkter tages: - Hæmoglobin, leukocytter med diff. tælling, trombocytter. - Kreatinin, natrium, kalium. - Laktatdehydrogenase, ALAT, BAS-phos, Bilirubin. - Blodsukker - CRP Ud fra infektionstendens og IgG niveau må der tages stilling til immunglobulin substitution. Patientens hæmatologiske grundsygdom kan efter klinisk indikation monitoreres med: - Knoglemarvsundersøgelse (KM-US): f.eks. efter 1, 3, 6, 9 og 12 mdr. samt evt. også på senere tidspunkter. - Minimal residual sygdoms måling (MRD-måling) i perifert blod vil i nogle tilfælde kunne supplere eller erstatte KM-US) - Såfremt pt før CAR-T behandling primært havde ekstramedullær sygdom som kunne detekteres billediagnostisk, kan den relevante modalitet gentages f.eks. efter 1,3,6,9 og 12 mdr. samt evt. også på senere tidspunkter. - LFU bør udføres dag +180 og dag +365, herefter årligt indtil 5 år efter behandlingen - MUGA udføres 1 år efter behandlingen og derefter på klinisk indikation. Der kan være krav til opfølgning som afviger fra ovenstående i forbindelse med specifikke protokoller. Patienten skal følges i mindst 15 år på et center med indberetningsmulighed til EBMT/IBMTR. Pjece for forløb efter CAR-T: Forløb efter behandling med CAR-T Link til kontrolskema: 17.8.1 Ambulant forløb efter CAR-T behandling.docx.pdf Ansvar og organisering Overlæge ###NAVN### Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Bilag