Hyperkaliæmi behandling Behandling af hyperkaliæmi med glukose-insulin. Med stigende K ses risiko for arytmier. Ved kronisk hyperkaliæmi tolereres stigninger i p-K bedre end hos patienter uden forudgående hyperkaliæmi. Ved p-K > 6,0 behandles med glukose-insulin. I tillæg til dette kan opstartes behandling med Ca++ og evt bicarbonat. Behandling med glukose-insulin-infusion kan overvejes tidligere ved risiko for yderligere stigning i p-K (tumorlyse, vævsknusninger, GI-blødning, acidose). Behandling med glucose-insulin: Har pt central adgang anvendes Glucose 50% infusionsvæske. Har pt ikke central adgang anvendes Glucose 10% infusionsvæske. Central adgang overvejes. Pt uden nyrefunktion: Central adgang overvejes mhp at anvende glucose 50% (væskerestriktion). Dosering: Insulin: Der anvendes hurtigtvirkende insulin (Actrapid/Humulin) Glukose 100 mg/ml (10%): 500 ml tilsat Insulin 10-20 IE. Kan indgives over 60 min (brug infusionspumpe). Glukose 500 mg/ml (50%): 500 ml tilsat Insulin 50-100 IE. Giv 50 ml over infusionspumpe. Kan indgives over 15 min og gentages. Effekten indtræder relativt hurtigt og der kan forventes en reduktion i p-K på 0,6-1,2 mmmol/l. Kalium kontrolleres efter indgift og 1 time efter. Ved valg af insulindosis bør risiko for hypoglykæmi vurderes. Høj risiko for hypoglykæmi ses hos nyreinsufficiente, personer uden diabetes, lavt BS før opstart af behandlingen, lav kropsvægt, hos kvinder og efter pancreas-transplantation. Ved valg af høj insulindosering eller ved en/flere risikofaktorer for hypoglykæmi kan der opsættes inf glucose 10% feks. 50 ml/t til at løbe de følgende timer. Hypoglykæmi behandles med supplerende infusion glukose efter individuel vurdering. BS skal måles hver time de følgende 5-6 timer (kan foregå i afdelingen, hvis patienten i øvrigt er klar til at blive udskrevet). Ved hypoglykæmi måles som minimum hver time til BS er sikkert sigende. Hyperglykæmi de første timer efter glukose-insulin-infusion må ikke korrigeres, det øger risikoen for efterfølgende hypoglykæmi. Referencer Uptodate: David B Mount: Treatment and prevention of hyperkalemia in adults. October 2019. Moussavi K, Fitter S, Gabrielson SW et al. Management of hyperkalemia with insulin and glucose: Pearls for the Emergency Clinician. J Emerg Med 2019; 57: 36. Harel Z, Kamel KS. Optimal dose and method of administration of intravenous insulin in the management of emergency hyperkalemia: a systemativ review. PLoS One 2016; 11:e0154963