Patientforløbsbeskrivelse for patienter til Pro-Epanutin (Fosphenytion) mætning på Intensiv terapi Y13 (BIB) Formål Målgrupper og anvendelsesområde Definitioner Fremgangsmåde Ansvar og organisering Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil Akkrediteringsstandarder Bilag Formål Formålet med denne vejledning er at beskrive arbejdsgange og ansvarsfordeling for patienter til observation under behandling med fosphenytoin mætning på intensiv afdeling 13 Rigshospitalet - Glostrup Målgrupper og anvendelsesområde Vejledningen henvender sig til læger og sygeplejersker ansat på Intensiv Terapi Afsnit Y13 Rigshospitalet - Glostrup, og er gældende for patienter indlagt på afsnit 13 med behov for intravenøs mætningsdosis fosphenytoin (Pro-Epanutin). Definitioner Projektansvarlig læge (Fosphenytoin forskningsprojekt): Den læge der er ansvarlig for forskningsprojektet, og som ikke er neurolog eller neurologisk bagvagt. Fremgangsmåde Fremgangsmåde med ansvars og opgavefordeling Inden indlæggelse på Intensiv Terapi Afsnit Y13: - Indikationen for Fosphenytoin mætning vurderes af neurologisk speciallæge, som kontakter vagthavende intensiv læge. - Indikation og behandlingsplan ajouføres af neurolog. - Patientens tilstand og anfald beskrives i SundhedsPlatformen. - Der skal foreligge EKG hørende til den aktuelle indlæggelse. EKG ses af neurolog inden loading. Ved kardielle problemstillinger konfereres der med kardiolog. - Der skal foreligge blodprøver fra den aktuelle indlæggelse; Levertal, nyretal, elektrolytter og blodsukker. - Intensivlæge vurderer sammen med ansvarshavende intensiv sygeplejerske pladssituationen og melder tilbage til neurolog. - Patienten følges af neurolog til Intensiv Terapi Afsnit 13. Specielt for patienter til behandling for trigeminus neuralgi: - Da trigeminus neuralgi ikke kræver et akut og uopsætteligt behandlingstidspunkt, kan denne planlægges til at foregå, når tid haves. Dette aftales med den ansvarshavende sygeplejerske på intensiv. - Det er pr. 4/8 – 20 besluttet, at behandlingen ikke startes op efter kl. 20.00. - En stor del af patienterne oplever at få neurologiske bivirkninger. Disse er dog ifølge neurologisk overlæge ALTID forbigående. Da patienterne bliver forskrækkede over de neurologiske udfald, er det ofte en fordel at informere dem grundigt om bivirkningerne forud for behandlingen. Indlæggelse på Intensiv Afsnit: - Der gives en kort statusrapport fra neurolog til intensiv sygeplejerske. - Patienten flyttes i SundhedsPlatformen. - Vagthavende intensivlæge laver et kort indlæggelsesnotat - Patienten skal have "sæt til nye". - Plan for forløbet aftales. - Neurologen ordinerer medicin i SundhedsPlatformen sammen med intensiv sygeplejersken, som efterfølgende dispenserer og administrerer Pro-Epanutin. - Medicinen blandes ifølge afsnit 13's blandevejledning. - Afsnit 13's blandevejledning afviger fra den regionale vejledning. Dette skyldes flere tilfælde med behandlingskrævende hypotension. Se venligst medicin instruks Pro-Epanutin (fosphenytoin). Y13 (BIB) - Neurologisk tilstedeværelse under behandlingen beror på et individuelt skøn. Det er ikke et krav. Observation - Patienten overvåges før, under og efter behandlingen kontinuerlig med saturation, EKG-monitorering og respiration. Non invasiv blodtryk tages hver 2. minut. - Pupilundersøgelse og GCS score hver 10. minut. Ved uforudsete problemer: - Ved respiratoriske eller cirkulatoriske problemer kontaktes primært intensiv læge efter gældende retningslinjer. Neurologen kontaktes ligeledes. - Ved faldende bevidshedsniveau kontaktes primært neurologisk bagvagt. - Ved fortsatte kramper udfyldes et anfaldsobservationsskema og neurologen kontaktes. - Stillingtagen til EEG: Ved mistanke om non-convulsiv status epilepticus foretages EEG. Det er neurologen der bestiller undersøgelsen akut, udfylder og sender henvisningen. EEG foretages kun mandag-torsdag fra kl. 8-14. Fredag fra kl. 8-13. Indlæggelsen på Y13 kan følgelig blive længere end de ca. 2 timer. Udskrivelse fra intensiv Afsnit - Patienten skal monitoreres i 30 – 45 minutter efter endt Fosphenytoin infusion og forventes herefter at blive tilbageflyttet til stamafdelingen. - Flytningsnavigatoren (inkl. EWS score) udfyldes og patienten flyttes i Sundhedsplatformen. - Neurologen kontaktes før overflytningen og modtager information om patientens afdeling og EWS score. Medicinordinationer i MDA ajourføres af neurologen med særlig henblik på vedligeholdelsesdosis af antiepileptika. Øvrige ordinationer opdateres. - Neurologen skal tilse patienten enten før eller snarest efter overflytningen mhp. klinisk vurdering af patientens tilstand. - Intensiv sygeplejerske følger patienten tilbage til stamafdelingen. Ansvar og organisering Se under fremgangsmåde Referencer, lovgivning og faglig evidens samt links hertil VIP vejledning: Pro-Epanutin (fosphenytoin). Y13 (BIB) VIP vejledning: Konvulsivt status epilepticus - behandling af voksne Bilag